Modernisme er summen af alle kætterier. For at forstå hvorfor modernisme er en dybt skadelig filosofisk position, en position som begrædeligvis også har trængt dybt ind i Kirkens rækker, må man forstå hvorfor man skal tage sig i agt for den, man må forstå hvordan man undgår at tænke modernistisk, og man må kunne genkende modernismen når den optræder.
Hvad er modernisme?
Grundpræmissen i modernisme, og tænkemåden i den moderne tidsalder, er at mennesket er egen dommer, lovgiver og åbenbarer ift. al Sandhed. Der er to forskellige positioner i vekselvirkningen mellem mennesket og det guddommelige, og hos modernisten er det guddommelige immanent. Det betyder, at sandhed kommer fra menneskets indre tankemønster, og mennesket er selv herre over at vurdere hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Derudover, så er modernismens grundlæggende præmis, at der ikke findes objektiv sandhed udenfor menneskets egen erkendelsesmæssige verden. Det betyder helt lavpraktisk, at hvis mennesket ikke har erkendt hvad der er sandt, så kan mennesket heller ikke stilles til regnskab for hvad der er sandt, og guddommeligt åbenbaret. Andre mennesker, hvis de har andre overbevisninger end den kristne, har altså ret til deres overbevisning, for det er jo - må man forstå hos modernisten - det de selv har opfattet og erkendt som sandt. Modernisme handler altså i sin grundtanke om, at der ikke er en Gud hinsides tid og hinsides det materielle, som fortæller os hvad der er rigtigt og forkert. Modernismen er kulminationen på ca. 400 års sekulær idéhistorie, og har sit ophav bl.a. i nominalismen, rationalismen og den franske revolution. Frimureriet dyrker i høj grad en immanent Gud. Den historisk-kritiske metode, som i høj grad er påvirket af Hegels historiesyn, ser på historiens udvikling som en materiel lineær udvikling. Moderne historikere, og her især moderne teologer og bibelforskere, ser på Den Hellige Skrift, ikke som Guds åbenbarede ord til menneskeheden, men som en menneskeskabt entitet som forskellige mennesker har konstrueret ud fra de forskellige sociologiske, økonomiske, kulturelle og sågar magtmæssige motiver de måtte have. Frelste Moses israelitterne i Egypten? Han havde nok et magtmotiv, eller var undertrykt og gjorde oprør, eller ønskede bedre materielle vilkår. Eller også, er det mytestof som har rod i andre lignende religioner. Eller det er poesi, fri digtning som kommer fra de eller det menneske der fandt på at skrive det. Mirakler? Hvis noget bevæges af overnaturlige årsager, så må årsagen - uanset hvor svær den er at få øje på - ubetinget findes i naturlige årsager alene. I modsætning til immanens, som igen sætter det enkelte individ op som dommer og lovgiver i egen praktiske virkelighed, så arbejder man i katolsk tradition med transcendens - et ord som er sammensat af to, nemlig trans og ens, som på almindelig dansk kan siges at betyde at Gud gennemtrænger den materielle jordiske verden, han "gennemtrænger det som er", eller Han "transcenderer verden" hinsides Tid og hinsides Rum. Det er dét der forstås med, at Gud åbenbarer sig for os. Han fortæller os præcist dét vi har brug for, på en måde vi forstår, og på det tidspunkt vi har brug for det. Gud er altså objektet, den objektive lysende standard for mennesket som subjekt og genstand. Bibelen er fx præcist dét som Gud ønsker at fortælle os, på den måde Han ønsker at vi skal forstå det på. Det er også vigtigt at forstå, at modernisme ikke handler om materiel udvikling. En anti-modernist behøver ikke leve som en munk, eller forsage al form for moderne elektronik eller praktiske fornødenheder. Men det er klart, at hvis man ønsker at afvise modernismen, må man være meget meget opmærksom på, hvordan man bruger moderne hjælpemidler, således at de ikke fjerner ens fokus fra Gud. Intet i den skabte verden er farligt. Kun måden hvorpå vi anvender det, er potentielt farligt.
Hvorfor modernismen er skadelig
Der er mange årsager til at modernisme som tidsfænomen er dybt skadelig. Som kristen er der en lang række problemer med modernismen, men ud fra en åndelig betragtning så ødelægger modernismen den gensidige relation mellem mennesket som individ, hans sjæls, dvs. intellekt og viljes, evne til at søge og erkende Gud, fordi modernisten retter sin sandhedssøgen ind mod sig selv. Modernisten tror altså at Sandheden afhænger af mennesket selv, og at bøn, bibellæsning, ja alt hvad der er et godt kristent liv, blot afhænger af mennesket selv. Og det betyder naturligvis, at motivationen for at dyrke sin katolske spiritualitet potentielt forsvinder meget hurtigt. Og så er der meget kort fra dét, til at opfatte Bibelen, Kirkens regler og rammer, messen, bønnerne og meget andet, som overflødigt pynt vi kan rode og regere rundt med.
Hvad man kan gøre
Først og fremmest er man nødt til at forstå, at modernismen er - som Hl. Pius X sagde - syntesen af alle kætterier. Den er en meget nymodens ting, og er formelt fordømt som et kætteri af Kirken. Man bør først og fremmest trøste sig ved, at Kirken har luret tidens luner i starten af 1900-tallet, og sat en stopper for dem - eller ihvertfald forsøgt. Det ville være let blot at opfordre folk til "bare at tro på Traditionen og Skriften", og blindt adlyde det som Kirken formelt har lært i 2000 år. Men for at man kan blive vaccineret mod modernismen, så må man forstå beviset for altings eksistens og virke, på en systematisk sammenhængende måde. Der er en lang række gudsbeviser som gør netop dét, og dem kan man læse mere om her og her. Aquinas' fundamentale gudsbeviser er et godt sted at starte, fordi de viser hvordan alle fysiske og metafysiske effekter har en årsag. Hvis man kan acceptere dén præmis, at årsagen altid er større end effekten, og at der er nødt til at være en guddommelig lovgiver som "giver lov" til det fysiske system, så er man godt på vej. Fordi Gud opretholder alting i et hierarki af eksistens, her lige nu, hele tiden, altid og til alle tider, så er Han pludselig ikke så langt væk fra os - Han er tværtimod utroligt tæt på, og meget vedkommende. Afslutningsvis må man også ty til bønnen - bede Gud om at oplyse ens sjæl med nådegaver, at man endnu mere fuldstændigt må erkende Ham og Hans skaberværk, og Hans frelsesplan for os. Sjælen kan nok erkende Gud i sin naturlige tilstand, men at læne sig ind i tro og opnå dybere erkendelse af Gud i vores liv, kræver nåde.
Hvis man vil vide mere
Vil man vide mere om modernismens ophav, så kan man læse mere om én af de største skurke i den henseende her. Fader Ripperger, traditionel exorcist, psykolog og thomist, har en glimrende forelæsning som er linket til forneden. Den udlægger hvorledes Pave Skt. Pius X indførte den anti-modernistiske ed, som obligatorisk pensa på alle præsteseminarer. Han udrensede sågar også Kirken for mange modernister i starten af 1900-tallet, hvorefter mange gik i skjul indtil midten af 1900-tallet.
"Jeg tager ikke Ære af Mennesker; men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder. Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage. Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke? Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb. Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig, Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?" - Johs. 5,41-47