Vi lever i en verden, der har mistet forstanden. Og når man gransker Den Hellige Skrift, så bliver det tydeligt at verden formentlig aldrig har været forstandig i første omgang. Katolikker skal ikke være af verden, men vi er dømt til at leve i den. Men for den katolske kristne, er det katolske liv i verden, samtidig en foragt for det faldne, for verden og dens prins, og en uudslukkelig længsel efter hjemkomsten til Gud og Himmerige, og Guds forsoning med vores sjæls kræfter, fakulteter og længsler. Han er alt det vi længes efter, men endnu ikke har. 
At leve som katolik, vil sige at leve kata holos, i følge helheden. Det katolske liv er ikke en sidevogn til den materielle tilværelse på jorden, men en fuldstændigt omfattende, omsiggribende og forandrende livsform, som totalt ændrer den måde hvorpå man anskuer verden. Alt i tilværelsen, fra vaner, overbevisninger, praksisser og livsform, bliver totalt kalibreret i forhold til Guds vilje, og dét Han ønsker af os. 
 

De væsentligste grunde til at folk vælger at blive katolske kristne

​​

• Spirituelle: Typisk at man leder efter et sandt, autentisk og intimt liv med JESUS KRISTUS, og ønsker at vokse i kærlighed til Ham. Det er essensen af al bøn, at den skal lede os til Ham, fordi vi skal elske, kende og tjene Gud. Spirituel længsel er ikke nødvendigvis altid funderet i følelser, men kan også være funderet i et behov for sammenhængende eksistentiel og praktisk visdom. Salmernes Bog er én lang lise om netop dette, og har sin begyndelse i netop dette. "Salig den Mand, som ikke går efter gudløses Råd, står på Synderes Vej eller sidder i Spotteres Lag, 2 men har Lyst til Herrens Lov, og som grunder på hans Lov både Dag og Nat. 3 Han er som et Træ, der, plantet ved Bække, bærer sin Frugt til rette Tid, og Bladene visner ikke: Alt, hvad han gør, får han Lykke til."
  Mange vælger altså at blive katolikker, fordi helheden i katolsk spiritualitet, denne spirituelle katolicitet, skaber følelsesmæssig og rationel balance i tilværelsen, og opfylder det eksistentielle formål. 
   

• Kulturelle: Som regel at man er opvokset katolsk, frafaldet fra troen og ønsker at (gen)opdage den, eller værdsætter/savner de kulturelle markører som udgjorde positive minder fra fx barndommen eller tidligere perioder i livet. Nogle tilvælger også katolsk praksis, alene fordi religionens praksisser kaster konkrete goder af sig, som har kulturelle anstrøg. Her er musikken et godt eksempel, fordi man eksempelvis ikke kan forstå europæisk eller vestlig musiktradition, uden at stifte bekendtskab med den traditionelle liturgiske ritus. Man kan sige, at kvaliteterne leder til sandheden, eller at accidenserne leder til eller peger mod substansen. Og hvem vil ikke gerne have den. 
   

• Teologiske: At man efter en mængde refleksioner eller erfaringer, må underkaste sig det faktum at kun Kirken besidder den Sandheds fylde, som er sand kristendom: Katolsk og apostolisk, som er den samme tro som fædrene, hvad enten vi taler år 1907, 1377, 877 eller sågar år 77. Kirkens teologiske, filosofiske og deraf systematiske grundlag, er i enhver henseende uovertruffent, og kun Kirken kan forklare definitionerne og årsagssammenhængene, på en måde som muliggør en reel katolsk livsform. Kirken er Kristi legeme, og har et guddommeligt mandat til at udbrede den Sandhed over hele jorden, og besidder også retten til at ignorere udefrakommende forsøg på at fravriste Kirken sin overlegenhed. 

 

De væsentligste årsager til (foreløbig) at lade være med at blive katolsk kristen 
 

• Politiske: Fordi man i et anfald af postmoderne sentimentalisme, drømmer sig tilbage til hine tiders samfundsform, hvor Kirken besad en selvopfattelse til at hævde Sandhed til menneskehedens frelse. Men Kirken beskæftiger sig ikke med højre eller venstre, den beskæftiger sig med op og ned. Den har kun dét formål, at frelse sjæle, og at forsvare den Sandhed som er åbenbaret af HERREN og overleveret af apostlene. Katolsk praksis er ikke en politisk anskuelse, det er en radikalt anderledes livsform, som er i kontrast til verden. Hvis man gerne vil synes, mere end at være, så bør man sidde over en omgang eller to, og finde det rette motiv. 
   

• Sociale eller identitetsmæssige: Læner sig op af ovenstående - at man, muligvis i et anfald af postmoderne selviscenesættelsestrang, gerne vil understrege sin særegne individualitet, fordi man øjner mulighed for at kunne adskille sit visuelle eller sociale udtryk, ved at dyrke hobbyer eller interesser som er udenfor normalen. Kirken er også et socialt fælleskab, men der er en grund til at de helligste mennesker i kirkehistorien boede alene. Lær af dem.  
   

• Teologiske: Katolsk kristendom er teologisk, systematisk og praktisk, en anden religion. Her er det vigtigt med en vis form for præcision, for er andre kristne trosretninger ikke kristne? Jo, og så alligevel ikke - for dét udtryk at de er en anden religion, knytter sig til definitionen på hvad "religion" betyder. I streng forstand er der simpelthen andre praksisser, bindinger og tilknytninger mellem Gud og individet, end der er i andre udgaver af kristendommen. Og når praksis er anderledes, er religionen anderledes. Præmissen for Gudsdyrkelsen er simpelthen bare en anden, og hvis man ikke er parat til at tage konsekvensen af sit valg af tro, så bør man lade være. Kirken befinder sig i en situation i dag, hvor der ikke er plads til kompromiser. Indgår man dem, bliver man spist. Og det indbefatter blandt andet, at man fralægger sig sine gamle dårlige vaner. 

​

De råd vi desværre aldrig selv fik (men som du kan få kvit og frit)

 

Skal man nævne 3 ting der har både har ledsaget os undervejs, og styrket vores relation til HERREN i vores godt 10 år som katolikker, heraf godt over 5 år som ægtefolk, må 3 konkrete ting fremhæves. De er ikke udtømmende, men for os har de været helt centrale: 

​

1. Vor Frue af Fàtimà: Man kan ikke forstå det 20. og 21. århundrede, uden at forstå Den Russiske Revolutions indflydelse på verden, og miraklet i Fàtimà i 1917 A.D. De to ting hænger uløseligt sammen, og den faldne verdens prins har haft en særlig rolle at spille de seneste 100 år (og har det stadig). Vi besøgte Fàtimà i Portugal på 100-året for den seneste åbenbaring, og siden da har Fàtimà været den røde tråd i vores spiritualitet. Fàtimà er en hændelse af bibelske dimensioner, og solmiraklet har meget at sige om vores tid. 
    

2. "Skammens sommer" i 2018 (på engelsk, "Summer of Shame"): Man kan selv undersøge hvem Kardinal Theodore McCarrick er, men det centrale er at han formentlig var én af USAs mest indflydelsesrige personer, inden han blev fjernet fra sit embede. Pave Frans kendte udmærket til hans årtier lange forbrydelser, men ophævede kardinalens suspension. Ex-kardinal McCarrick har også åbent spekuleret over Pave Frans' egnethed som Pave, før Frans blev valgt (hvilket er i strid med gængs praksis). At indse at Kirken er infiltreret af gennemført onde mennesker, er ikke svært at se i dag. Pave Leo XIIIs berømte bøn til Skt. Mikael, blev netop skrevet som et led i kampen mod ondskabens magter. 
    

3. Kirkens eksistenskamp mod den såkaldte oplysningsfilosofi: At henved 15 på hinanden efterfølgende paver eksplicit har fordømt frimureriet og naturalismen, er temmelig bemærkelsesværdigt, når Galileo kun gjorde sig fortjent til at blive fordømt af 2. Det kræver et stort idéhistorisk overskud at kunne optrevle ca. 500 års filosofisk vranglære, men når man ser mønstrene i forfaldet siden skolastikkens afskaffelse, så er det ikke noget svært valg af vende tilbage til et såkaldt "middelalderligt" verdenssyn. Den lineære historieopfattelse er et produkt af 1850'ernes historiesyn, og selve begrebet "middelalder" er kun et rationalistisk prædikat som datidens historikere brugte, for at forsøge at nedlade Kirkens storhedsperiode.

​Hvis du vælger at blive katolik, skal du vide at...
 

Du vil blive angrebet, i en eller anden form

Dæmoner er klogere end os, kender os bedre end vi selv gør, og nærer et ubeskriveligt had til os. Fordi de kan se hvad vi har beskæftiget os med i fortiden, og fordi de kan observere os, vil de forsøge at plante fantasmer (dvs. billeder) som de forsøger at lokke os til at handle på. De vil forsøge at holde os beskæftiget med alt andet end bøn og helligelse til Gud. Typiske symptomer for konvertitten, er angst, modgang, tvivl, ængstelighed, svaghed, pludselige visuelle eller kødelige indfald, raseri og skænderier med pårørende og familiemedlemmer, tillokkelser og måske sågar mild depression. Det er bare lidt af underholdningen, men som om det ikke var nok, vil man også opleve at blive angrebet af personer indenfor den konciliære katolske kirke, som vil forsøge at afholde én fra at vokse i tro og praksis. Ingen nævnt ingen glemt, men fordi Kirken er infiltreret, skal man tage sig i agt. Ulvene går i fåreklæder, og de skal nok fortælle dig hvis de ikke synes om latin eller tradition. 
 

Begyndelsen er svær og frustrerende
Hænger sammen med ovenstående, men derfor er løsningen også ligetil. Man bør skille sig af med de fleste visuelle og auditive underholdningstilbud som opildner til kødelige impulser. Her er ikke bare tale om flow-TV eller serier, men også fx rockmusik og lignende. Opbyg hurtigst muligt en bønspraksis, tag på retræte, fast 2 dage om ugen (onsdag og fredag). Det gør lidt ondt i starten, men efter nogle få uger vil man opleve et markant forbedret psykisk velbefindende. Stol ikke på de moderne psykologer - de aner ikke hvad din sjæl er, hvad den kan eller hvad den skal. Stol på Gud, og søg først Hans rige. Så skal alt andet gives i tilgift. Det er et løfte, og Gud vinder altid. 
 

Du er ikke alene

Himlen er fyldt med millioner af (skyts)engle, helgener og martyrer som blot venter på at du kalder på dem. Krigen i Himlen er i gang, og de glæder sig til at du griber din rosenkrans og kommer ind i kampen. Vor Frue er den mægtiste i Himlen udover JESUS KRISTUS, og Hun er mægtigere end alle engle tilsammen. Selvom du vil opleve åndelige angreb, så vil du også opleve at bøn rent faktisk virker, at Himlen er med dig, og med de andre mange tusinder som er som dig. Der er et tæt socialt vildnis af mange, især unge mennesker, som har valgt Guds, perfektionens og kærlighedens vej. Du vil hurtigt opleve at Himlen er tæt på, og hjælpen endnu tættere. Lige så stor en udfordring den katolske tro er, lige så stor en lykke og glæde er den også.

 

Den er dén kostbare perle du leder efter. 

​

​

​