Daglig katolsk bønspraksis

Der er forskellige bønspraksisser indenfor kirken, men det kan være en god idé at få greb om de mest gængse daglige bønspraksisser, hvis man gerne vil indrette sit liv og hjem lidt efter klosterlivets helliggørende dagsrytme. Bøn er samtale og interaktion med Gud, og vi er kaldet til at prise og takke Ham for alt hvad vi har i vores liv. "Bed uophørligt", som Hellige Paulus skriver. Ja, hvorfor ikke. Det er gammel romersk skik at opdele døgnet i dagstider og nattetider efter 12-timers perioder, hvor hver 12 timer relaterer til lyse og mørke timer, som vi kender det. Derfor har vi sommer - og vintersolhverv, fordi en time i sagens natur vil variere over lys og mørke, afhængigt af tiden på året. Nogle aftener er lyse, mens andre er mørke. Solopgang kan indikere begyndelsen på de første 12 timer, så solopgang vil være "den første time". Når solen er over hovedet på os, vil den være "den sjette time". Solnedgang indikerer begyndelsen på det andet sæt 12 timer, så solnedgang vil være "den første time" på natten, og midnat vil igen være den sjette time, og så videre. Der er tungt belæg i Skriften, for at bede tidebønnerne. Det er gammel jødisk tradition, og som selvfølgelig videreførtes og fuldendtes i Det Nye Testamente. Lad os se på nogle eksempler på tempeljøder, som indrettede deres liv efter den traditionelle bønspraksis:

"Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre" (Sl. 54,17/55,18)

"Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud" (Sl. 119, 164) "Men så snart Daniel fik at vide, at Skrivelsen var udgået, gik han ind i sit Hus; i dets Stue på Taget havde han åbne Vinduer i Retning mod Jerusalem, og han faldt på Knæ tre Gange om Dagen og bad og priste sin Gud, ganske som han tilforn havde gjort. 12 Da stormede hine Mænd ind og fandt Daniel i Færd med at bede og bønfalde sin Gud. 13 Så gik de til kongen og bragte det kongelige Forbud på Tale, idet de spurgte: "Har du ikke udstedt et Forbud om, at enhver, som i tredive Dage beder til nogen anden end dig, o Konge, det være sig til en Gud eller et Menneske, skalkastes i Løvekulen?" Kongen svarede: "Sagen står fast efter Medernes og Persernes ubryddelige Lov." 14 Så svarede de Kongen: "Daniel, en af de bortførte Judæere, ænser hverken dig, o Konge, eller Forbudet, du udstedte, men beder sin Bøn tre Gange om Dagen!" - Daniel 6, 11-14 "..medens jeg endnu bad, kom Manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i Synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved Aftenofferets Tid; 22 og da han var kommet, talede han således til mig: "Daniel, jeg er nu kommet for at give dig Indsigt. 23 Straks du begyndte at bede, udgik et Ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; så mærk dig Ordet og agt på Åbenbaringen!" - Daniel 9, 21-23

Den gammeltestamentlige praksis, blev naturligvis videreført i Det Nye Testamente, hos de første apostle.

"Men Peter og Johannes gik op i Helligdommen ved Bedetimen, den niende Time" - ApG, 3,1

"..en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud, 3 han så klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time på Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: "Kornelius!" 4 Men han stirrede på ham og blev forfærdet og sagde: "Hvad er det, Herre?" Han sagde til ham: "Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.." - ApG 10, 2-5 "Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op på Taget for at bede ved den sjette Time." - ApG 10, 9

"Og Kornelius sagde: "For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et strålende Klædebon" - ApG, 10,30

"Men ved Midnat bad Paulus og Silas og sang Lovsange til Gud; og Fangerne lyttede på dem" - ApG 16, 25

Så tidebønner og daglige bønner er ikke et fikst påfund som blev opfundet i Middelalderen. Vi skylder Gud alt hvad vi har, og det er kun passende og ret, at vi giver Gud det som Han har krav på, fordi Han er dén som opretholder os i alting, fra vi vågner, til vi går og vandrer, til vi går i seng. Her er en ikke så slet skjult bemærkning til 5. Mosebog, men det er ikke tilfældigt. Bønspraksis bør være hjørnestenen i ethvert katolsk hjem, og man kan bide spids på at ens børn arver ens egne bønsvaner - så det er bare med at få noget på skovlen. Vi skal ikke bede til Gud fordi bøn er fromt - det er naturligvis i sig selv godt at bede - men vi står i gæld til Gud, og vi skal elske, tjene og kende Ham.

Tid på dagen	Navn på tidebønnen
Vigilier bestod typisk af bønner på flere tider af døgnet, typisk mellem 18.00 - 21.00 og 21.00 til midnat, midnat til 03.00 og igen 03.00 til 06.00. Fra 21.00 til midnat, midnat til 03.00 og igen 03.00 til 06.00 er de almindeligste.	Vigilie - typisk separat aftenbøn, men ofte forbundet med "matutin" - nogle traditionelle ordener holder vigiliebønnen og matutin adskilt.
Solopgang	Matutin - indeholder også 3 af nattebønnerne fra vigilien.
Solopgang	Laudes - betyder "lovprisning". Matutin og laudes var oprindeligt én morgenbøn, men efter at vigilierne blev "matutin", blev "matutin" til "laudes".
06.00 - "Den Første Time"	Prim
09.00 - "Den Tredje Time"	Ters
12.00 middag - "Den Sjette Time"	Sekst
15.00 - "Den Niende Time"	Non
Solnedgang	Vesper
Efter solnedgang, før sengetid	Komplét

Daglige bønner og bønsrytmer

Så tidebønner eller daglige bønner, er brudt op i en række forskellige tider under dagen - typisk bedes tidebønnerne af præsterne i det man kalder "breviaret", som også kan bedes af fromme lægfolk eller ordensfolk. En typisk og almindeligt forekommende tidebøn er naturligvis "Angelus"-bønnen til Vor Frue. Disse bønner er en god rytme for dagen, og kan bedes typisk kl. 06.00, ved middag og kl. 18.00. På den måde indkapsler de dagens vågne timer. Det er en god og central bønsrytme, at lade bønnen være noget af det første man gør om morgenen. Har man lejlighed herfor, så bør bønnen være det første man foretager sig - det er svært med børn, men her kan man bestræbe sig på at gøre bønnen til et ritual efter pligterne er overstået. Det man elsker, er det man gør - så det bør være en god motivation at indkapsle dagen med at takke Gud for natten, bede Ham beskærme én for dagen, og for Himlens indgriben og beskyttelse. Eksempler ved opvågnen:

• 3 Hil Dig, Maria ved opvågnen

• Angelus-bønnen umiddelbart efter opståen og inden første måltid

• Suscipe, Domine: "Suscipe, Domine, universam meam libertatem. Accipe memoriam, intellectum, atque voluntatem omnem. Quidquid habeo vel possideo mihi largitus es; id Tibi totum restituo, ac Tuae prorsus voluntati trado gubernandum. Amorem Tui solum cum gratia Tua mihi dones, et dives sum satis, nec aliud quidquam ultra posco. Amen. "Tag imod O Gud, al min frihed. Tag hele min hukommelse, forstand og vilje. Hvad end jeg besidder eller har, er det dig der har givet mig det. Jeg giver det alt til dig, og overlader det helt og fuldt til din vilje. Giv mig kun din kærlighed og nåde, for da er jeg rig nok, og beder om intet andet. Amen."
  

Eksempler ved middagstid:

• En dekade af rosenkransen (se nedenfor); fx indledningen hvor man mediterer over et tema afhængigt af dagen på ugen.

• Angelus

• Øvrigt i løbet af dagen, eksempelvis under fristelser eller anstrengelser bør være spontane eller kortere bønner, bøn til ens skytshelgen m.v.

• Naturligvis, bøn før alle måltider.

Eksempler ved aftentid:

• Rosenkransen har i århundreder dannet rammen om bønnen i familien, af flere årsager. For det første fordi dens 150 bønner er Bibelen på perler, men også fordi den har en dyb katekerende spirituel effekt på børn og voksne. De løfter om nådegaver forbundet med rosenkransen er utallige. Bør bedes dagligt. Vor Frue af Fátimá bad os bede den dagligt, til synderes omvendelse, for kleresiet og for Ruslands omvendelse.

• Confiteor

• Komplét (bøn for natten)

• Bøn til sin skytsengel
  

Ugens bønner

Ugedagene er dedikeret til forskellige bønsmæssige temaer. Eksempelvis er rosenkransens mysterier fordelt således:

• Søndag: Herlighedens mysterier, eller hvad der sømmer sig ift. det liturgiske år (fx er smertens mysterier passende i Fastetiden)

• Mandag: Glædens mysterier

• Tirsdag: Smertens mysterier

• Onsdag: Herlighedens mysterier

• Torsdag: Glædens mysterier

• Fredag: Smertens mysterier

• Lørdag: Herlighedens mysterier

Logikken er, at rosenkransen bedes over 3 dage henover hans bebudelse, lidelse og død, og opstandelse. Med alle 150 perler mediteres altså over hele frelses - og lidelseshistorien. Hvis man da beder rosenkransen 3 gange dagligt, når man altså at kontemplere over hele frelsesmysteriet i løbet af et døgn.

Samtidig er der typisk forskellige praksisser i løbet af ugen. Mandag bedes typisk for de afdøde, mens tirsdage dedikeres til englene og de Hellige i Himlen. Onsdage hengives typisk til Skt. Josef, Kirkens beskytter, mens torsdag dedikeres til sakramental tilbedelse, hengivenhed og meditation over Det Hellige Hjerte. Fredag er naturligvis bodsdag, og hos traditionelle katolikker en fuld fastedag. Ingen kød og ét måltid dagligt, samt ekstra bønshandlinger. Nogle beder også en dekade kl. 15.00, den time Kristus døde på korset. Lørdage bruges typisk på forberedelse til at modtage den hellige kommunion. Man kontemplerer over skriftespejlet, gennemfører samvittighedsransagelse og forbereder sig på at skrifte og kommunicere søndag. Lørdage bruges også hos mange til tilbedelse og ihukommelse af de 5 første lørdage, som påbudt i Fátimá af Vor Frue, dvs. tilbedelse, rosenkrans og skriftemål samt kommunion (15 min. kontemplation ved sakramentet). Søndag fornyer man naturligvis sin sjæl og deltager i det hellige messeoffer. Søndagen er Herrens dag, med hvile, bibellæsning og tilbedelse, samt samvær. Sabbat er søndag, som betyder hvile - vi skal helliggøre søndagen, og derfor kan man ikke skippe messen søndag ved at tage en lørdagsmesse kl. 17. Søndag er en hellig dag, en hviledag med afståen fra tjenstligt og unødvendigt arbejde.

Man kan læse mere om det liturgiske år her, her og her.