top of page

Det gode skriftemål

Updated: May 12


Lad os nu bare sige det som det er - skriftemålet bliver ikke brugt hyppigt nok mange steder hos de troende, og det er et sakramente som burde blive fremelsket meget mere. Men når man nu endelig får samlet sig mod og kræfter til at bekende sine synder, så lad os dykke ned i hvordan man kommer lidt lettere ind i ét af de mest fantastiske sakramenter Kirken har. Før koncilet var det normalt at skrifte hver eneste søndag, eller ihvertfald flere gange om måneden. Man gik sjældent til kommunion, og meget få gik til kommunion inden de havde skriftet alle deres synder - alvorlige, som mindre alvorlige. I dag er det stik modsat - konsekrerede hostier deles mange steder nærmest ud som slik hver eneste søndag, og køen til skriftestolen er typisk kort. Det bør ikke være sådan, for den som spiser eller drikker af Herrens legeme på en uværdig måde, drikker og spiser en dom over sig (se fx CCC 1415). JESUS KRISTUS er ret eksplicit om, at vi ikke bare skal holde buddene, men også elske Herren af hele vores sjæl, sind, styrke og hjerte, og vores næste som os selv. Når vi fejler i enten at gøre det, eller undlader at gøre det, så er det på tide at stemple ind og forsone sig med Gud. Og derudover, så er korsvejen og vejen til stadig større helliggørelse, et mål for alle kristne. Alle er kaldet til at vokse i stadig større fromhed. Derudover er sakramenterne ikke effektive, hvis man fx går til kommunion uden at have skriftet sine alvorlige synder, og det er sågar meget værre hvis man forsætligt undlader skriftemålet, og stadig gør brug af sakramenterne. Der er mange årsager til at kulturen om selve boden er blevet mere løsagtig den senere tid, men det er en anden snak. I det traditionelle missale (1962) og i den gamle danske salme - og bønnebog, er der hjælp at hente til at gennemføre det traditionelle skriftemål, på en effektiv måde.

Før skriftemålet - et spejl for sjælen

Også kaldet forberedelse til samvittighedsransagelsen - kan lyde sådan:

"Min Gud og min Herre! Jeg takker dig for alle dine velgerninger imod mig. Men jeg har ikke altid brugt dine gaver som jeg skulde. Jeg har endogså gjort mig skyldig i synd ved at overtræde dine bud. Derfor kommer jeg nu til dig og bekender oprigtigt: Fader, jeg har syndet mod Himlen og mod dig. Jeg er ikke værdig til at kaldes dit barn. Du gode hyrde! Tag imod mig og tilgiv mig mine synder. Gud Helligånd! Oplys min sjæl og lad mig indse mine fejl. Stå mig bi med din nåde, for at jeg oprigtig angrer mine synder og fatter en fast beslutning om at forbedre mig. Herre! Tilgiv mig mine synder! Amen."

Herefter følger selve samvittighedsransagelsen. Den traditionelle katolske (danske) bønnebog, har nogle velmenende ord med på vejen. "Før modtagelsen af bodssakramentet må man i hvert fald ransage sin samvittighed således, at man kommer på det rene med, om og hvor ofte man har begået en dødssynd siden det sidste gyldige skriftemål. Gode katolikker skrifter dog også de synder der ikke er svære, skønt de ikke behøver det, da disse tilgives ved en fuldkommen anger. Bodssakramentet er imidlertid det sikreste middel til alle synders tilgivelse. - Til en dødssynd hører tre ting: klar erkendelse, fri vilje og en sag af stor betydning, dvs. overtrædelse af et svært forbud eller forsømmelse af en svær pligt. Det er ikke altid nemt at afgøre, om en synd er en dødssynd. En lille synd kan ved gentagelse blive til en alvorlig synd. De hyppigst forekommende dødssynder er synder mod det første, femte og sjette gudsbud, og mod de fem kirkebud, grove forseelser mod kærligheden til Næsten, forsømmelse af ens standspligter, tilføjelse af skade på Næstens gods og ære. Jo længere tid der er gået, siden man sidst har skriftet, desto omhyggeligere må ransagelsen være.

"Hvornår har jeg sidst skriftet?" "Var mit sidste skriftemål gyldigt?" "Har jeg forrettet den mig pålagte bod?"

De Ti Guds Bud

1. bud: "Jeg er Herren din Gud, du må ikke have andre Guder end mig" Man synder mod troen ved frivilligt at drage en trossandhed i tvivl, ved læsning og udlån af trosfjendtlige skrifter, ved at føre tale mod religionen, ved letfærdig omtale af misforståede eller forkert opfattede troslærdomme, ved at skamme sig ved sin tro. Man synder mod håbet ved enten at håbe dumdristigt (overtrædelse af Guds bud i forventning om Hans tilgivelse) eller ved at håbe med svigtende tillid (tvivl om Guds forsyn) eller ved slet ikke at håbe mere (fortvivlelse). Man synder mod kærligheden ved at nære uvilje mod Gud, glemme Ham, ringeagte Hans advarsler. Man synder mod pligten til at tilbede Gud ved at forsømme de daglige bønner eller bede dem dårligt, ved overtro, ved at gå til spåkone, deltage i spiritistiske møder, aktivt at deltage i andre trossamfunds gudstjenester, ved helligbrøde, uværdig modtagelse af et sakramente, nedsættende dom om Kirken og dens skikke. Man synder mod hengivelsen i Guds vilje ved at beklage sig overfor Gud.

2. bud: "Du må ikke misbruge Herren din Guds navn" Bandeord, forbande sig selv og andre, unødvendig ed, falsk ed, ed på at ville gøre noget ondt, bryde et helligt løfte o. lign. 3. bud: "Du skal huske at holde hviledagen hellig" Unødvendigt søndagsarbejde udført af én selv eller ens undergivne, forsømmelse af søndagsmessen uden lovlig grund, komme for sent til søndagsmessen (især efter begyndelsen af offertorium), frivillig uopmærksomhed under messen. 4. bud: "Du skal ære din fader og din moder"

Børns uærbødighed, ondsindethed, trods, vold og ulydighed mod deres forældre, underordnedes dovenskab, utroskab og uærbødige adfærd mod deres overordnede, forældres forsømmelse af pligten til at våge over deres børn, opdrage dem til Gudsfrygt og dyd, vejlede dem til at leve som katolske kristne, belønne og straffe dem efter fortjeneste. Overordnedes tilsidesættelse af pligten til at behandle deres undergivne med agtelse og kærlighed, give dem kost, og løn efter retfærdighed, ikke overlæsse dem med arbejde, give dem tid til opfyldelse af søndagspligten. 5. bud: "Du må ikke slå ihjel" Synder i tanker, såsom frivillig afsky, had, vrede, hævngerrighed, misundelse, skadefryd mod andre, i ord, uretfærdige eller overdrevne bebrejdelser, endvidere skældsord, spot, trusler, i gerning såsom drukkenskab og anden umådeholdenhed, angreb på éns eget liv eller frivillig overvejelse i den retning, unødvendig udsættelse af éns liv eller helbred for farer, angreb på andres liv eller medvirken til et sådant angreb, også når det gælder et ufødt barn, desuden mishandling, krænkelse, forurettelse, forførelse og forargelse. 6. og 9. bud: "Du må ikke begå ægteskabsbrud" og "Du må ikke begære din næstes hustru" Synder i tanker: Ikke afvise ukyske forestillinger og følelser, behag i begående synder mod disse bud, attrå efter at se og høre eller gøre noget ukyskt, at begære en andens ægtefælle, også når vedkommende ifølge loven er fraskilt. I ord: Smudsige elle tvetydige ord og sange, i gerning: At betragte eller læse, hvad der er ukyskt eller må fremkalde en sådan lyst, usømmelig adfærd over for mennesker, såvel af éns eget køn som af det andet, misbrug af hænderne til ukysk berøring af sig selv eller andre, uanstændig dans, kønsligt samkvem udenfor ægteskabet, benyttelse i det ægteskabelige samliv af utilladelige midler og metoder til forebyggelse af svangerskab, indgåelse af ægteskab med en fraskilt, hvis ægteskab kun er opløst af den borgerlige myndighed, forsømmelse af at undgå den nærmeste lejlighed til synd. 7. og 10. bud: "Du må ikke stjæle" og "Du må ikke begære hvad der tilhører din næste" Tyveri, bedrag ved falsk mål, vægt, dårlige varer eller dårligt arbejde, give for lav arbejdsløn, svigagtig spekulation, gøre gæld, som man temmelig sikkert ikke vil kunne betale, drive åger eller misbruge næstens nød på anden måde til egen fordel, ikke give stjålne eller lånte ting tilbage, ikke erstatte tilføjet skade, skade konkurrenter ved løgnagtige påstande. 8. bud: "Du må ikke aflægge falsk vidnesbyrd" Synder: At lyve, falsk vidnesbyrd for retten, ugrundet mistanke, formastelig dom, blotte næstens skjulte fejl, pådigte eller overdrive fejl, fortælle nogen, hvad ondt andre har sagt om ham, ikke efter evne oprette et tilføjet ærestab. KIRKEBUDENE. 1. Kirkebud: "Du skal helligholde de påbudte festdage". Det er en synd at udføre unødvendigt arbejde på disse dage. 2. Kirkebud: "Du skal på alle søn - og festdage med andagt tage del i den hellige messe". Det er en synd at undlade messen på påbudte søn - og festdage. 3. Kirkebud: "Du skal holde de påbudte faste - og abstinensdage". Synde imod dette bud kan enhver, som er fyldt 21 år og endnu ikke fyldt 59 år, og som ikke på grund af sygdom, fattigdom, svært arbejde eller anstrengende standspligter er fritaget for faste. Abstinensbudet overtrædes af den, der er over 7 år gammel og uden gyldig grund spiser kød på en abstinensdag. 4. Kirkebud: "Du skal skrifte dine synder mindst én gang om året". Synden er ikke at skrifte et helt år, uagtet man har svære synder på sin samvittighed. 5. Kirkebud: "Du skal mindst én gang om året, nemlig i påsketiden, modtage den hellige kommunion". Synden er at undlade værdig modtagelse af den hellige kommunion i påsketiden. DE SYV HOVEDSYNDER Hovmod, gerrighed, ukyskhed, misundelse, umådeholdenhed med mad og drikke, vrede og dovenskab. Disse synder er ikke altid svære, men kaldes hovedsynder, fordi de er hovedkilder til andre synder. SYNDER MOD HELLIGÅNDEN At undlade at bøje sig for og at følge den erkendte sandhed. At leve i fornægtelse af den tro, hvis sandhed man i sit inderste erkender. Bevidst at leve i synd uden vilje til omvendelse og bod. At tilbagevise Guds nådes tilbud. LEGEMLIGE OG ÅNDELIGE BARMHJERTIGHEDSGERNINGER Bespise de hungrige. Give de tørstige at drikke. Klæde de nøgne. Huse de fremmede. Trøste de fangne. Besøge de syge. Begrave de døde. Formane de fejlende. Undervise de uvidende. Vejlede de tvivlende. Trøste de bedrøvede. Lide uret med tålmodighed. Tilgive fornærmelser. Bede for de levende og døde. Har du forsømt noget af dette, hvor du kunne eller skulle have øvet barmhjertighed? ANGER OG FORSÆT Min Herre og min Gud! Af hele mit hjerte angrer jeg alle mine synder. Jeg vender mig med afsky fra dem, fordi jeg ved dem har fortørnet dig og fortjent at blive straffet af dig, min største velgører og kærligste Fader. men i særdeleshed er jeg bedrøvet over, at jeg ved mine synder har været utaknemlig imod dig og gjort dig imod, du, det højeste og mest fuldkomne gode, som jeg elsker over alt. Kærligste Fader! Lad mig ved Jesu Kristi uendelige fortjenester finde nåde og tilgivelse hos dig. Med din bistand foresætter jeg mig oprigtigt at forbedre mig og undgå enhver farlig lejlighed til synd. Jeg vil ikke for nogen pris atter begå en svær synd. Hellige Guds Moder, syndernes tilflugt! Bed for mig. Amen. BØN OM SYNDSFORLADELSE Som den synder, jeg er, træder jeg frem for dig, min Gud, du, som er miskundheds kildevæld. I din nåde tvætte du mig urene menneske. Retfærdigheds sol! Tænd lys for en blind. Evige læge! Helbred en såret. Kongernes konge! Læg klæder om en, som de er frarøvet. Midler mellem Gud og mennesker! Bring en skyldig sjæl forsoning. Gode hyrde! Før et vildfarende får tilbage. Herre! Skænk miskundhed til en stakkel, tilgivelse til en synder, liv til en som er død, retfærdiggørelse til en ugudelig sjæl og din nådes salvelse til et forhærdet hjerte. Mildeste Herre! Kald mig tilbage, når jeg flygter fra dig. Drag mig, når jeg står dig imod. Rejs mig, når jeg falder. Støt mig, når jeg vakler, og led mig på mine veje. Glem mig ikke, når jeg glemmer dig. Svigt mig ikke, når jeg svigter dig, og vend dig ikke fra mig når jeg synder. Ved min synd har jeg krænket dig, min Gud. Jeg har såret min Næste og heller ikke skånet mig selv. Min Gud! Af svaghed har jeg syndet mod dig, almægtige Fader, af uvidenhed mod dig, viseste Gud Søn, af slethed mod dig, milde Helligånd. I alt dette har jeg sat mig op mod dig, ophøjede Treenighed. Jeg elendige menneske. Hvor talrige, store og mangfoldige er ikke mine synder. Jeg har forladt dig og angrer det for din godheds skyld. Jeg har forladt dig, drevet af onde lyster og af skændig frygt. Jeg har hellere villet miste dig end tabe, hvad jeg elskede, eller vove, hvad jeg frygtede. Min Gud! Hvor meget ondt har jeg ikke øvet i ord og gerning ved mine skjulte, åbenbare og forhærdede synder. Derfor bønfalder jeg dig i min svaghed: Se ikke på min uretfærdighed, men på din egen uendelige godhed. Tilgiv miskundeligt, hvad jeg har øvet. Skænk mig smerte over det forbigangne og vågen kraft i kommende dage.

Skriftemålet

I skriftestolen velsigner præsten skriftebarnet:

Præst: Herren være i dit hjerte og på dine læber, at du retteligt må bekende dine synder i Faderens og Sønnens+ og Helligåndens navn. Amen. Skriftebarnet: Fader, jeg har syndet. Jeg har skriftet for . . . siden. (Efter man har bekendt sine synder, siger skriftebarnet...) Skrriftebarnet: Disse og alle mine synder angrer jeg af hele mit hjerte og beder om tilgivelse. Præsten siger nogle formanende ord og pålægger en bod.

Præst: Misereátur tui omnipotens Deus, et dimissis peccátis tuis, perdúcat te ad vitam aetérnam. Amen.

Præst: Den Almægtige Gud forbarme sig over dig, forlade dig dine synder og føre dig til det evige liv. Amen.

Præsten løfter hånden, vendt mod skriftebarnet.

Indulgéntiam, absolutiónem, et remissiónem peccatórum tuórum tribuat tibi omnipotens et miséricors Dóminus. Amen.

Den almægtige og barmhjertige Herre skænke dig miskundhed, tilgivelse og forladelse af dine synder. Amen.

Selve absolutionen følger:

Præst: Dominus noster Jesus Christus te absolvat: et ego auctoritate ipsìus te absolvo ab omni vinculo excommunicationis, (suspensionis), et interdicti, in quantum possum, et tu indiges. Deinde ego te absolvo a peccatis tuis, in nomine Patris, et Filii, + et Spiritus Sancti. Amen.

Præst: Vor Herre Jesus Kristus frikende dig. Og med myndighed fra ham løser jeg dig af ethvert band og interdikt, så vidt jeg kan, og du har det behov. Dernæst løser jeg dig fra dine synder i Faderens og Sønnens + og Helligåndens navn. Amen.

Præst: Passio Domini nostri Jesu Christi, merita beatæ Mariæ Virginis, et omnium Sanctorum, quidquid boni feceris, et mali sustinueris, sint tibi in remissionem peccatorum, augmentum gratiæ, et præmium vitæ æternæ. Amen.

Præst: Vor Herres Jesu Kristi lidelse, den salige Jomfru Marias og alle helgens fortjenester, det gode, som du måtte gøre, og hvad ondt du skal lide, bringe dig dine synders forladelse, nådens forøgelse og det evige livs løn. Amen.

Præst: Lovet være Jesus Kristus. Skriftebarnet: I al evighed. Amen.

Efter skriftemålet

Efter modtagelsen af bodssakramentet må man ikke blot takke Gud for syndsforladelsens nåde, men også yde skadeserstatning, undgå den nærmeste lejlighed til synd og anvende de nødvendige midler mod tilbagefald. Den pålagte bod skal forrettes snarest muligt, og helst endnu inden man forlader kirken. Glem ikke, at der efter syndeskyldens eftergivelse godt kan være megen timelig syndestraf at afbøde ved tålmodighed under lidelser og trængsler, ved frivillig forsagelse, almisser, afladsbønner og andre gode gerninger. Kærligste Frelser! Du har forbarmet dig over mig og befriet mig fra mine synder. Jeg takker dig for din fadergodhed. Opflam mit hjerte, således at jeg elsker dig og i fremtiden ikke synder mere. Kom min svaghed til hjælp og stå mig bi i kampen mod det onde. Løft min sjæl op imod dig, for at jeg virkelig må tjene dig og høre dig til. Hellige Maria! Bed for mig, at jeg må opnå udholdenhedens nåde og dø i Guds Venskab. Amen. TAKKEBØN Min Gud! Jeg lovpriser dig, jeg ophøjer dig og velsigner dig for de uendelige velgerninger, som du har bevist mig uværdige. Jeg lovpriser din tålmodige godhed, der så længe har ventet på mig, din mildhed, der kun nødigt straffer, din faderlighed, der kalder mig, din hjertens godhed, der tager imod mig, din miskundhed, der forlader mig mine synder, din godhed, der overøser mig med gaver, din nådige medynk, der trøster mig, din medfølelse der beskytter mig, din evighed, der bevarer mig, og din troskab, der lønner mig! Min Gud! Hvorledes skal jeg tale om din usigelige, overstrømmende godhed? Thi da jeg flygtede, kaldte du mig tilbage. Da jeg vendte om, tog du imod mig. Da jeg vaklede, gav du mig støtte. Da jeg fortvivlede, skænkede du mig glæde. Da jeg var forsømmelig, ansporede du mig. Da jeg kæmpede, rakte du mig våben. Da jeg sejrede, kronede du mig. Du kaster ikke vrag på mig synder, som gjorde bod, og du kommer ikke mine misgerninger i hu. Du befrier mig fra mange farer. Du blødgør mit hjerte til anger. Med straffe truer du mig. Med forjættelser drager du mig. Diu lader dine engle værne mig. De timelige goder skænker du mig, og de evige goder bereder du for mig. Du lader det skabtes højhed tilskynde mig. Med frelsens miskundhed drager du mig, og du forjætter mig hellighedens løn. Jeg kan ikke lovprise dig nok for alle disse velgerninger. Men jeg takker din evige majestæt for din uendelige godheds overflod og beder dig om, at du altid vil forøge din nåde i mig, bevare hvad du har forøget, og belønne, hvad du har bevaret. Amen. (Fra "Salme - og bønnebogen")

52 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


bottom of page