Kirkens Kalender - Del 2: "Tag dit kors op, og følg mig!"

Vi tager fat på anden del af den liturgiske kalender, som omhandler tiderne septuagesima, faste og den Hellige Påske. JESUS KRISTUS byder os at vi bærer vores kors og følger ham, og det betyder at vi rent faktisk skal leve, lide og dø med Ham for at blive forsonet med Ham i Himmerige. Der er nok at tage fat på, og tiden efter Julen er en utroligt helliggørende, rensende og livsforandrende tid på året, med utallige traditioner, helgenfester, bodsøvelser og meget andet. Det er helt vidunderligt!

Septuagesimatiden

Tiden efter Åbenbarelsen afløses af Septuagesimatiden, hvor "septuagesima" betyder halvfjerds. Temaet for tiden op til faste, er fangenskab, hvor der er ikke så få referencer til jødernes babylonske fangenskab, manglende håb og tro på Gud, og et liv i lænker. Dette skal for os forstås åndeligt, og derfor er septuagesimatiden en lille "før-faste", hvor fx Alleluia og Gloria udelades i messen, og hvor fokus er på vores åndelige fattigdom og renselse. 3 søndage i tiden op til faste, træder markant frem: Septuagesima, sexagesima og quinquagesimasøndage, er rundt regnet ca. 70, 60 og 50 dage inden Påsken. Tallene passer ikke præcist, men hjælper os til at rette fokus mod det åndelige timeglas, hvor de 40 dages reelle faste begynder, fra askeonsdag og frem til Påskelørdag.

• Septuagesimasøndag ligger altid mellem 18. januar og 22. februar. Flere steder er der traditioner med at man "begraver" Alleluiaverset i tilknytning til Kirken, og graver det op igen efter Påske. Temaet er uddrivelsen fra Edens have, det babylonske fangenskab og syndefaldet. Vi er syndere og uperfekte, og det har vi godt af at blive mindet om.
  

• 14. februar: Festen for Hellige Valentin (Valentinsdag). Præst og martyr, ægteviede folk trods Claudius II dekret om at dette ikke måtte finde sted. Blev martyr i 270 A.D.
  

• "Hvide tirsdag" (før askeonsdag): Mandag og tirsdag inden askeonsdag, er traditionelt dage der bruges til bod og skriftemål. Her får man traditionelt pandekager (med is og jordbærsyltetøj). Godt med smør, her må der ikke spares. Dagen efter sidder man på fluepapiret, så der skal bare køres i skrutten.
  

Fasten!

Her er der behov for et udråbstegn, og en lidt længere snak om hvad fasten reelt er, hvorfor den er ekstremt vigtig, og hvordan man bedst gennemgår en god faste. Fastetiden, de 40 dages ørkenvandring med JESUS KRISTUS, fristelserne i ørkenen og den åndelige selvransagelse, er en ekstremt vigtig del af det kristne liv. Ikke bare i fastetiden, men i hele kirkeåret, men selve fasten er det marathonløb vi skal gennemføre, for at vi bedst muligt kan helliggøres og blive mere lig JESUS KRISTUS hvert evigt eneste år. Fastetiden er i særdeleshed bodstid. Og lige så hård og udmattende fastetiden må være, lige så sød og vidunderlig er Påskefestens forsonende, glædelige og himmelske tilbagevenden til den normale tilværelse, når Påskelammet slagtes og sangen gjalder ud gennem hjerter, kirker og landskab. At vi glædes over at Herren tog vores synder på sig, døde for os og opstod på den 3. dag. Desværre er faste i dag, ikke hvad fasten traditionelt har været - slet ikke udenfor Kirken, og meget lidt indenfor Kirken i sig selv. Det er et kæmpestort problem. Fasten skal hjælpe os til at ihukomme og forberede os til de 4 sidste ting: Død, dom, Himmel og Helvede. Vi skal øve os i at dø i fastetiden, dø for os selv, lade vores kødelighed dø, så vi kan forberede os på den endelige belønning når vi engang skal dø rent fysisk. Det er dét, fasten skal hjælpe os til. I dag har katolske kristne pligt til at afstå fra kødspise på alle fredage, samtidig med at vi har pligt til at faste på askeonsdag og langfredag. Her skelner man mellem delvis abstinens og fuld abstinens. Delvis abstinens er noget der har sneget sig ind i Kirken i den nyere tid, men traditionelt har Kirken, såvel som i Østkirken, set faste som en periode med fuld abstinens fra kødspiser og nydelser, dvs. fra kød, æg, mælk, alkohol, tobak og slik og deslige. Kirken byder os i dag at faste fra vi er 18 år gamle, og til vi er 59, hvor gravide og ammende er undtaget. Fuld abstinens, er hvor man kun indtager ét hovedmåltid på døgnet, og hvor måltidet stadig ikke indeholder kødspise. For at gøre det enkelt, så lad os prøve at sammenligne de nye fastevaner og de gamle, bare for at stille det lidt hårdt op: Nye fasteregler (efter 1983-kirkeretten):

• Abstinens fra 14 år og opefter, og påbudt i alderen 18-58 år. Fuld abstinens (fuld faste) er ikke defineret konceptuelt i den nye kirkeret(!), men delvis abstinens defineres som kødfri dage.

• Alle fredage er delvise abstinensdage (kødfri)

• Askeonsdag er fuld fastedag

• Langfredag er fuld fastedag

• Og det er dét!

Gamle fasteregler (1917-kirkeretten og før):

• Abstinens fra 7-årsalderen, påbudt i alderen 21-58.

• Fuld abstinens defineres som ét måltid om dagen, må ikke være om morgenen, ingen kødspise eller kødkilder, og kan suppleres af to mindre "snacks" i løbet af dagen.

• Fuld abstinens alle dage efter askeonsdag(!), alle fredage i kirkeåret, tamperdage, den stille uge, påskelørdag formiddag, festen for Vor Frues optagelse i Himlen (14. august), Kristi Konges Fest (31. oktober), samt 24. december.

• Supplerende: I Østkirken (både i byzantinsk katolsk tradition og i den såkaldt ortodokse kirke), fastes også fra æg, mælk, olier, fisk og alle andre animalske produkter. Der fastes i hele fasten, også søndage! I middelalderen var det normalt at fastespise mestendels bestod af øl og brød. Og ikke andet.
  

Hele formålet med at afstå fra de spiser vi normalt holder af, er jo at helliggøre kødet, det vi kalder for en "mortificering" af vores kød - at det dødeliggøres, og at vi for en stund dræber de kødelige lyster vi har, af kærlighed til Gud. Fasten er således ment som en utroligt helliggørende tid, hvor afsavnet også bør suppleres af intense bønner, (endnu mere) rosenkransbøn, bøn foran det allerhelligste, og naturligvis bibellæsninger og hymner. Hertil tildækkes også krucifikser og ikoner med violet, simpelthen for at understrege det faktum at vi er i eksil, vi er væk fra vort himmelske Jerusalem, og vi er på en ørkenvandring hjem igen. Her på matriklen lever vi efter 1917-kirkeretten og lidt til - vi afstår også fra slik, alkohol og tobak. Det er også udbredt at man afstår fra seksuelt samkvem i fastetiden. Hele fastetiden kulminerer i den stille uge, fra Palmesøndag til påskelørdag. Påskesøndag kan man nyde frugterne af sit åndelige slid, og hele Påsken fejres i yderst festlig manér, med alle de goder, godter, bønner og afsavn man har lidt i hele fastetiden. Man bringes utroligt tæt på Gud i sådan en periode, og det er præcis dét fasten skal. Mere om det senere.

• Askeonsdag: Falder mellem 4. februar og 10. marts. Indleder fastetiden, og er en forpligtende fastedag. Sidste års palmeblade fra palmesøndag brændes, og fordeles til de troende ved at asken strøs i håret. Præsten siger i ritualet: "Meménto, homo, quia pulvis es, et in púlverem revertéris" ("Husk, menneske, af støv er du kommet, og til støv skal du blive igen").

Marts måned er dedikeret til Hellige Josef, familiens beskytter

• 17. marts: Festen for Skt. Patrick. Født i Skotland, grundlægger og udbreder af Kirken i Irland. Kendt for at omvende mange hedninge til den hellige katolske og apostolske tro.
  

• 19. marts: Festen for Skt. Josef: Familiens skytshelgen, og frelste Vor Frue og Jesusbarnet fra Herodes' vrede, ved at flygte med dem til Egypten. Traditionen siger at han døde i nærværet af JESUS KRISTUS og Vor Frue, hvorfor han også er skytshelgen for en salig død.
  

• 4. søndag i fasten: Lætare-søndag. Et lille afbræk i fastetiden, og ligesom Gaudete-søndag i adventstiden, er den liturgiske farve rosa. Messens læsning er Johs. 6, 1-15, om tegnet for eukaristiens indstiftelse i mangedoblingen af kurvene og fiskene, som kommer om 18 dage. Bemærk referencen til Matt. 15, 35 i indstiftelsesordene: "..og tog de syv Brød og Fiskene, takkede, brød dem og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne." Og i messen kan vi læse: "Han, som dagen før Han led, tog brødet i Sine hellige og ærværdige hænder og efter at have løftet Sine øjne mod Himlen til Dig, Sin almægtige Fader, takkede Dig og vel+signede det, brød det, gav Sine disciple det og sagde: Tag og spis alle heraf."
  

• 2 søndage før påskesøndag: Passionstiden begynder. Der er nu kun 2 uger til Påskesøndag, og det er på Passionssøndag at man udelukker "Gloria Patri" og "Lavabo" i begyndelsen af messen. Ikoner, krucifikser og andre sakramentalier tildækkes, også i folks hjem, med violet umønstret stof. Det skyldes, at vi ihukommer jødernes antipati mod Jesus, og idet at jøderne forsøgte at stene ham, at han gemte sig for verden. Passionssøndag kaldes også "Judica-søndag", fordi messen indledes med "Judica Me Deus" fra salme 42.
  

• 2 fredage før påskesøndag: Festen for Vor Frues Syv Sorger. De være sig Simeons profeti (han profeterer at Jesus vil lide meget og for Israels genrejsning), flugten til Egypten, tabet af Jesus i templet, mødet mellem JESUS KRISTUS og Vor Frue på vejen til Golgatha, korsfæstelsen, nedtagelsen af Herrens legeme og ilæggelsen af Jesu lig i graven. Vor Frue viser os gennem disse lidelser og gennem Hendes hjertes sorger, hvordan vi kan acceptere vores kors, og gennem hendes eksempel udvise total lydighed overfor Gud.
  

April er dedikeret til Det Allerhelligste Sakramente

• 25. marts: Festen for Vor Frues Bebudelse. Denne dato er naturligvis ikke tilfældig, og ligger præcis 9 måneder før festen for Herrens Fødsel. Ærkeenglen Gabriel siger, jf. Luk. 1, 28: "Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!" Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen. Og Engelen sagde til hende: "Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud. Og se, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus. Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone. Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme." At Vor Frue jf. dette er "den benådede", betyder at Hun er fuld af nåde, dvs. hun mangler ikke noget i Guds øjne for at være perfekt. Derfor er Hun en helgen, og derfor fuldt perfekt. Det er også nødvendigt, for at Hun kan give kød til JESUS KRISTUS, som er Guds søn.
  

• DEN STILLE UGE BEGYNDER: PALMESØNDAG Palmesøndag er begyndelsen på den stille uge, den mest intense uge inden selve Påskefesten. Palmesøndagsmessen er meget lang, fordi mange traditioner og læsninger skal holdes ihu på denne dag. Palmesøndag fejrer Kristi indrejse til Jerusalem, hvor han triumferende rider ind i byen på et æsel. Dette er opfyldelsen af profetien i Zakarias' bog: Zakarias 9,9: "Fryd dig såre, Zions Datter, råb med Glæde, Jerusalems Datter! Se, din Konge kommer til dig. Retfærdig og sejrrig er han, ydmyg, ridende på et Æsel, på en Asenindes Føl. 10 Han udrydder Vognene af Efraim, Hestene af Jerusalem, Stridsbuerne ryddes til Side. Hans Ord stifter Fred mellem Folkene, han hersker fra Hav til Hav, fra Floden til Jordens Ende!" Palmesøndag begynder med palmevelsignelse, hvilket indeholder en antifon, salmer og evangelielæsning. Herefter procession under sang, hvorefter selve messen fejres med 3 evangelielæsninger. Det er en lang messe! Hele Matthæuspassionen læses, fra 26, 36-75 og 27, 1-60. Palmevelsignelsen og processionen er en gammel og forpligtende jødisk tradition, som Kirken naturligvis holder fast i. I Gamle Testamente, fik jøderne ifm. efterårets løvhyttefest, påbudt at "..Den første Dag skal I tage eder smukke Træfrugter, Palmegrene og Kviste af Løvtræer og Vidjer fra Bækkene og i syv Dage være glade for Herren eders Guds Åsyn.." (3 Mos. 23,40). Igen i Åbenbaringen (7, 9-10) , læser vi at "de forseglede" bærer Palmegrene: "Derefter så jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemål, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange, hvide Klæder og med Palmegrene i deres Hænder; og de råbte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på Tronen, og Lammet!" Palmegrenene fordeles ved kirkens alterræling, og efter messen er det skik at man tager palmegrene med hjem, og hænger forskellige steder i hjemmet. Fx ved døre eller på krucifikser. De tages ned igen efter Pinse. Således er den stille uge i gang, med fokus på endnu mere intens kontemplation over Herrens lidelse, og åndelig forberedelse til skærtorsdag og langfredag (og lørdag). En god daglig rutine er morgen - og aftenbønner, fx "Confiteor" inden man går til ro, og hvis man kan, bede den daglige komplet. Yderligere abstinens fra normale nydelser kan også forekomme - det handler om at vride den åndelige karklud, og forøge sit afsavn til Gud i denne uge. Mandag og tirsdag kan også anvendes til skriftemål (ligesom dagene inden askeonsdag), suppleret med læsninger af Herrens lidelseshistorie.
  

• Onsdag i den stille uge: Judas' forrådelse af Jesus. Judas' misundelse af Maria Magdalenes ofring af salve til Herren, nævnes i Johs 12, 1-8.: "Da siger en af hans Disciple, Judas, Simons Søn, Iskariot, han, som siden forrådte ham: 5 "Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre Hundrede Denarer og given til fattige?" 6 Men dette sagde han, ikke fordi han brød sig om de fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen og bar, hvad der blev lagt deri. 7 Da sagde Jesus: "Lad hende med Fred, hun har jo bevaret den til min Begravelsesdag! 8 De fattige have I jo altid hos eder; men mig have I ikke altid." Umiddelbart efter, forråder Judas Jesus til ypperstepræsterne. Samme pendant finder vi i Genesis 37-38 hvor Josef forrådes af sin ældre bror Juda, og apostlene nævner specifikt denne forrådelse i ApG 1, 13-20.
  

• DET HELLIGE PÅSKETRIDUUM

• Skærtorsdag: Der er meget der kan siges om skærtorsdag, og der er mange traditioner og skikke herved. Det allervigtigste ved Skærtorsdag, er to ting: JESUS KRISTUS indstifter Eukaristien, og Han indstifter det hellige præsteskab. Ift. selve indstiftelsen af Eukaristien, må man forstå hvorledes denne indstiftelse af eukaristien opfylder den gamle pagt (jeg skriver et særskilt indlæg om messen senere). Det skal forstås sådan, at hvor jøderne i sabbatten ihukom den gamle flugt ud af Egypten, det gamle Exodus, så indstifter Herren nu et nyt Exodus, hvor han både viser hvorledes den gamle pagt skal opfyldes, og hvorledes de kristne nu skal ihukomme ham i Påskeofferet. Fordi Kirken er det nye Israel, er de 12 apostle således de 12 nye stammer som skal udbrede evangeliet til hele jorden. Til denne messe er farven hvid, og som vi læser i Bibelen, er der fodtvætning og total afdækning af alteret efter messen. Efter messen er alt i kirkerummet typisk henlagt i mørke, og det allerhelligste borttages fra tabernaklet. Klokker anvendes ikke før Gloria synges under Påskevigilium lørdag nat. I Rom er der tradition for at besøge de 7 hovedkirker, men aftenen kan bruges som vågenat. Mange familier har for vane at besøge hinanden, og især ud på natten, som en form for vågebøn. Det er en særlig dag for at give almisser til trængte, og især bede for præsterne i taknemmelighed.
  

• Langfredag: Herren blev sat på korset mellem kl. 09.00 og 12.00 denne dag, sandsynligvis 3. april A.D. 33. Han var levende på korset til ca. kl. 15.00, og en måneformørkelse indtraf en lille time derefter, jf. Mark. 15, 25, 33. De 3 timer mellem 12 og 15 bør bruges i absolut stilhed og kontemplation. Hele langfredag, bør bruges i videst mulig ro og stilhed, bøn og kontemplation. Det er en sorgens dag, en bønnens dag og traditionelt en streng fastedag. Nogle afstår fuldstændig fra spise om fredagen, og drikker kun vand. Alle lys er slukket, og kun levende lys bør anvendes. Korsvejsstationerne bedes denne dag, og andre dage i den stille uge (nogle steder dagligt), og det kan man især også gøre hjemme ifm rosenkransen. Denne dag fejres kun præsanktifikatmesse ("tør" messe) hvor kun præsten kommunicerer, med en hostie fra skærtorsdag. Korsets hyldning er en central liturgisk tradition som bør observeres med største andægtighed. Indtrængende bøn til Vor Frue er oplagt denne dag, hvor vi bør tage del i Hendes lidelser og sorger under korset. Slutteligt, bør man se Mel Gibsons fremragende film "The Passion of the Christ" på denne dag.
  

• Påskelørdag: Kristi krop er i graven, og på denne dag fejres ingen messe. Ikke før selve Påskevigilien om natten. Over hele jorden og overalt hersker en dyb stilhed, en sejrens stilhed efter skælvet da Han udåndede på korset, blev stedt til hvile i graven, og nedfor til dødsriget. Dødsriget, eller "Helvede" skal her forstås som at Han udfrier de gamle profeter og martyrer fra limbo og skærsilden. Adam, Noah. Juda, Abraham og alle de gamle profeter udfries og forsones med Ham i det himmelske Jerusalem.
  

• Påskevigilium lørdag nat: "Og jeg så en ny Himmel og en ny Jord; thi den forrige Himmel og den forrige Jord var veget bort, og Havet var ikke mere. 2 Og jeg så den hellige Stad, det nye Jerusalem, stige ned fra Himmelen fra Gud, beredt som en Brud, der er smykket før sin Brudgom. 3 Og jeg hørte en høj Røst fra Himmelen, som sagde: Se, Guds Telt er hos Menneskene, og han skal bo hos dem, og de skulle være hans Folk, og Gud selv skal være hos dem og være deres Gud. 4 Og han skal aftørre hver Tåre af deres Øjne, og Døden skal ikke være mere, ej heller Sorg, ej heller Skrig, ej heller Pine skal være mere; thi det forrige er veget bort. 5 Og han, som sad på Tronen, sagde: Se, jeg gør alle Ting nye." - Johannesåbenbaringen, 21, 1-5.
  

Jeg kunne dårligt finde noget bedre sted i Bibelen, som fuldender fastetidens endemål. Fastetidens åndelige pilgrimsfærd er overstået, og påskevigilien er et billede på vores forsoning med Gud, i det himmelske Jerusalem. Den er både en afslutning og en begyndelse, fordi den katolske messe både afslutter vores jordlige trældom, og begynder for os en ny rejse på jorden. Påskevigiliet begynder i mørke, og afsluttes i lys. Som i skabelsesberetningen, begynder den timelange højtidelighed først udendørs, og den ild som tændes udenfor kirken, bringes med indenfor, og symboliserer Kristi lys og verdens genfødelse. At alting bliver nyskabt i Ham, og fuldendes i Ham. Påskevigilium er også en festlig højtidelighed for nye kristne, som bekender deres tro og bliver fuldt optaget i den katolske tro. Efter ilden tændes, er der procession ind i kirken, hvor påskelyset velsignes, og hvor dåbsvandet konsekreres. Præsten ånder over vandet 3 gange, for at symbolisere verdens skabelse og Gud ånd som er over vandene. En lang epistelrække fra både gamle og nye testamente følger, og først ved udbrud af Gloria, får vi lyset tilbage, klokkerne kimer og vi kan nu endelig feste og glædes over Herrens opstandelse og vores forhåbentlige forsoning med Ham i himmerige. Den katolske messe er på mange måder liturgisk en svag afspejling af dette himmelske Jerusalem, vores hjertes hjem som vi længes efter, som vi vandrer imod og som vi skal gøre os fortjent til at komme ind i. Fra Påsketidens begyndelse henover Pinsen, er et utal af helgen - og kirkefester, hvor vi genlever og genfortælles de mirakler som Herren udførte, og hvor Han viser os hvordan vi kan gøre som Ham, så vi kan blive værdige til at spise Ham, så vi kan forsones med Ham og blive som Ham. Mere om det i afsnit 3.