Året der er gået - 2025 A.D.
- Christian Benedict
- 28. dec. 2025
- 5 min læsning

Tak for endnu et år med vækst
2025 A.D. må siges at være dét år hvor bloggen også blev udbredt mere til skandinavien. Statistikkerne viser at der også er meget stor interesse fra de øvrige skandinaviske lande, og det er ret motiverende at følge med i trafik og interaktioner. Det er også meget bemærkelsesværdigt at se, hvilke indlæg der klart får mest opmærksomhed, og lidt til min ærgrelse så ville jeg ønske at de mere teologisk tunge indlæg fik større interesse, men sådan er der jo så meget. Intellektuelt set er det utroligt udviklende at drive sådan en blog, som lidt er blevet min baby i den sparsomme fritid jeg nu engang har. Tallene forneden viser den numeriske og procentuelle vækst, så endnu engang tak fordi at I vil læse med.
De tre mest populære indlæg i dette år, er hhv
Et forsvar for FSSPX, og et korrektiv til de misvisende påstande i biskoppens hyrdebrev. Der stikker desuden mere under dette hyrdebrev end jeg har valgt at offentliggøre, men jeg tænker at vi burde bruge tiden på at bede for Biskop Czeslaw. Lad os bede til at han får en glædelig og velfortjent pension, og vil blive husket som en positiv og stabiliserende skikkelse i dansk katolsk kirkeliv. Udover at dette indlæg fik flest visninger i år, så fik det ubetinget også den mest positive respons, hele 9 hjerter i alt.
En fin andenplads, og tiden vil vise om jeg skal lave endnu en kovending til januar, mere om det forneden. Det er i det mindste noget at jeg ikke skal æde hatte, det havde været en tør og trist omgang. Jeg tror stadig ikke på at messen bliver frigivet igen som under Summorum Pontificum, men her tager jeg gerne fejl.
Fader Kamils elskværdige besøg henover julen i 2024, med en regn af julemesser og fantastiske prædikener. Vi beder til at han må komme til Danmark markant oftere i fremtiden, hvilket meget tyder på er tilfældet.
Forneden er der snippets fra statistikkerne i bloggens motor:


Skelsættende supertemaer for 2026 A.D.
Pave Leo XIVs ekstraordinære konsistorie allerede i januar, bliver efter rygtet at dømme det første supertema. Mange ser frem imod resultatet, med håbet om en mere lempelig politik vedrørende den såkaldte "ekstraordinære form af den romerske ritus".
"..i brevet præsenterer Spuntoni også de fire temaer i større detalje. De omfatter: (1) en gennemgang af Evangelii Gaudium med henblik på fornyet fremdrift i forkyndelsen af Evangeliet; (2) et studie af Praedicate evangelium vedrørende forholdet mellem den universelle og den særlige (lokale) Kirke; (3) en undersøgelse af synoden og synodalitet som “instrumenter til effektivt samarbejde med den romerske pave i spørgsmål af større betydning, til gavn for hele Kirken”; og (4) en drøftelse af liturgien gennem en “dybtgående teologisk, historisk og pastoral refleksion for at bevare den sunde tradition og samtidig forblive åben for legitim fremgang.”
Punkterne 1 og 2 er interessante, fordi disse to skrivelser netop har skabt stærke reaktioner hos mere "traditionelle" katolikker, navnlig givet Pave Frans' kritik af samme i de to breve. Det liturgiske spørgsmål skal altså drøftes i lyset af de to øvrige punkter. Det bliver også spændende at se hvorledes Pave Leo vil fortolke synodalitetsspørgsmålet, og hvorvidt vi rent faktisk får en definition på hvad det er. Selvfølgelig ville det være fantastisk at lovliggøre den traditionelle messe igen, men det kommer ikke til at ske. Jeg har skrevet om det før, og hvis man ikke forstår anstødsstenen, så er det fordi den traditionelle messes tilvækst de seneste 15 år, reelt har skabt en parallelkirke, som ærligt talt har skabt splid. Jeg giver ikke boomerne ret her, når de påstår at her er tale om to forskellige kirker i Kirken, fordi jeg ønsker messen forbudt, men ganske enkelt fordi analysen er korrekt. Den nye messe er designet til et økumenisk og tværreligiøst projekt som havde sine heydays i 60'ernes hyperoptimisme. Den traditionelle messe er det modsatte, den er transcendent, intolerant og ekstremt asketisk. De to modeller virker ikke sammen, fordi de peger i to forskellige retninger, med to forskellige teologiske principper bag dem. Kardinalerne ved det godt, og derfor tror jeg højst at vi kan håbe på en form for opstramning af den liturgiske praksis, snævrere retningslinjer for hvad der liturgisk er acceptabelt, og lidt mere juridisk fintuning. Men sagen er, who cares? Rom sanktionerer ikke biskopper der ikke efterlever de retningslinjer som Rom udsender. Se bare det seneste makværk fra juletiden i Tyskland. Hvad skulle Rom gøre? Vatikanet har ikke sit eget liturgipoliti det kan sende ud, for at irettesætte ulydige biskopper. Og godt det samme!
Et andet supertema er naturligvis Biskop Czeslaws potentielle afgang i november næste år, og hvem der måske bliver hans efterfølger. Gud nåde og trøste den heldige vinder, som skal arve et håndværkertilbud der mister kritisk masse. Med 9000 kirkegængere og lige så mange kirkeskattebetalere, 40 sogne og en økonomi under pres, så får vedkommende nok at rive i. Miraklernes tid er heldigvis ikke forbi, og den næste biskop kan få lov til at understrege det faktum. Tager vi 40 op i 9000, er det ca. 200 mennesker per sogn, og med en gennemsnitsalder på den forkerte side af de 60, så kan alle se at vi står overfor et totalt kollaps. Der er ikke noget bispedømme i virkeligheden. Jo, der er en hjemmeside, der er fysiske bygninger, der er en biskop. Men der er ikke noget organisk der vokser og tiltrækker troende. Mit personlige bud er at vi er totalt skudt tilbage til start, og her taler vi om en reel genopbyning af alt katolsk i Danmark. Det er bar mark, og for mig at se er det spild af tid at kaste flere ressourcer efter det. For os er det FSSPX, indtil den dag vi skal modtage vores evige belønning.
Et tredje supertema bliver bispedømmets nye regnskab til foråret, som endnu engang bekræfter førnævnte, og min forventning er at det blot vil cementere håbløsheden for de kommende år. Vi lider under manglende indsatser som skulle være foretaget for 30 år siden, men nu er det for sent. Næste regnskab vil vise netop dét. Fjerde og sidste supertema bliver FSSPX i skandinavien og Danmark. Mit håb og forventning er mellem to ekstremer: Det ene er blot en forøgelse af messefrekvensen på månedsbasis, med 1-2 messer og forhåbentlig på weekender, mens det andet er en fast fysisk lokation for FSSPX i Danmark, med faste præster og ugentlige messer, gerne på søndagen. Vi lander nok et sted i midten, men det er yderst bemærkelsesværdigt at vi nu har egen hjemmeside, danske undersider, og en markant større eksponering end for bare et år siden. Der er vækst med vækst på, og når Abbé Morten ordineres, så ser det markant lysere ud. Det er om lidt over 2 somre, og erfaringen viser at faste traditionelle præster trækker flere kald, familier og troende til sig. Det bliver fantastisk.
Så lad os afslutningsvis bede for hellige præster, katolske familier og ordenskald. Fremtiden ser lys ud for traditionen i Danmark. Hellige Pius X, bed for os!






Kommentarer