top of page

Messen bliver ikke frigivet igen

ree

Levitmesse i København


Jeg trækker totalt i land. På grund af flere udtalelser fra flere kardinaler, biskopper og sågar Paven selv, var jeg overbevist om at den traditionelle messe igen ville få lov at blomstre frit indenfor den konciliære kirke. Nu er jeg overbevist om at at restriktionerne fra Traditionis Custodes er her for at blive. Ikke så meget på grund af Pave Leos udtalelser (som også er problematiske), men især på grund af nyligt udnævnte biskoppers handlinger. Lad os se engang.


Eksempler på nylige restriktioner med nyligt udnævnte biskopper


  1. Knoxville, Tennessee, USA:

    1. Biskoppen forbyder fejringen af den traditionelle messe ved årets udgang

  2. Missouri, USA:

    1. Biskoppen forbød fejreingen af den traditionelle messe, effektivt 29. Juni i år

  3. Texas, USA:

    1. Biskoppen i Austin forbyder videreførelsen af messefejringen på A&M Universitet, 26. September i år.

  4. Californien, USA:

    1. Biskop Garcia ønsker at fremme "kirkelig enhed", og forbyder messefejringen af den traditionelle messe ved udgangen af september i år.

  5. Detroit, USA:

    1. Biskoppen... Ja, du ved hvad der skal stå.

  6. Tyler, Texas, USA

    1. Biskop Stricklands gamle bispedømme, har også fået fjernet sin traditionelle messe



"Der er intet problem med Vatikan II-liturgien"


"The question about, people always say ‘the Latin Mass.’ Well, you can say Mass in Latin right now. If it’s the Vatican II rite there’s no problem." - Pave Leo XIV

Men hvis du godt kan lide 1962-riten, så er der et problem. Og hvis man vil forstå hvad problemet er, så læs den videre udlægning hos Paven, i artiklen. Problemet er ikke liturgi. Problemet er ekklesiologi.


DET HANDLER IKKE OM LITURGI, DET HANDLER OM TEOLOGI

Fordi den traditionelle messe er et udtryk for en kirkelighed og en offerpraksis som har sin kodificering i Tridentinerkoncilet, så er den et udtryk for en indadvendt, intolerant og perfektionistisk religion, som kun søger sig selv. Den er i modstrid med den teologiske observans som blev styrende for Det 2. Økumeniske Vatikankoncil, og som ønsker at skabe enhed ud fra en reduktionistisk tanke om, at andre trossamfund bliver katolske, hvis bare Kirken holder op med at være det, og at vi alle i ét eller andet omfang har den samme religion.

Den nye liturgi har som formål at udbrede denne tanke, og hvis man er i tvivl om det faktum, så kan man bare spørge Novus Ordo-liturgiens ophavsmand, hvad han mente om det spørgsmål:


"We must strip from our Catholic prayers and from the Catholic liturgy everything which can be the shadow of a stumbling block for our separated brethren that is for the Protestants…" - Ærkebiskop Bugnini

Problemet er modernisme. Intet mindre, intet over eller ved siden af. Indtil Rom bliver traditionelt igen, og indtil Hun både tydeliggør og udbreder den hellige katolske og apostolske tro, som den traditionelt er blevet overleveret, og gør op med de utydeligheder som er en konsekvens af Det 2. Vatikankoncil - så har vi problemet. Vi har en trosmæssig og teologisk krise i Kirken i dag. Det handler om teologi.


 
 
 

Kommentarer


bottom of page