Samtalen mellem Herren og Satan

Pave Leo XIII

Det er klart at Kirken befinder sig i en nærmest afgrundsdyb krise, men går vi tilpas langt nok tilbage i historien, kan vi konstatere at vi ikke har tale om en krise som har naturlig karakter, men som alene er af overnaturlig karakter. Der er tre helt faktuelle historiske begivenheder, som kan bekræfte denne konstatering, og de knytter sig alle til djævelens kamp mod Kirken, og dels Åbenbaringsbogen kapitel 11 og solmiraklet i Fàtimà. Følgende hændelse forklarer Pave Leo XIIIs motiv for at forfatte mikkelsbønnen, og befale den bedt efter alle læste messer. Her fortæller Mgr. Vogel om en begivenhed d. 13. Oktober 1884, præcis 33. år før Himlens overlevering af den 3. hemmelighed i Fàtimà, Portugal, 13. Oktober 1917:

"En ganske ejendommelig begivenhed fik pave Leo XIII til at forfatte denne stærke bøn. Efter at have fejret messen en dag var han i møde med kardinalerne. Pludselig sank han om på gulvet. Flere læger blev straks tilkaldt, men de fandt ingen puls; selve livet syntes at være svundet bort fra den skrøbelige og aldrende krop. Pludselig kom han til sig selv og sagde: “Hvilket frygteligt syn er blevet vist mig!” Han så de kommende tider, djævlenes forførende kræfter og rasende angreb mod Kirken i alle lande. Men Sankt Mikael viste sig i det øjeblik, hvor nøden var størst, og styrtede Satan og hans ledsagere tilbage i helvedes afgrund. Det var denne begivenhed, der fik pave Leo XIII til at foreskrive denne bøn for hele den universelle Kirke." - Beretning af monsignor Carl Vogl, som gengivet i bogen "Pope Leo XIII and the Prayer to St. Michael";  af Kevin Symonds - læs mere af Kevin Symonds og interviews om samme emne her.

Samtalen mellem Herren og Djævelen

Pave Leo XIII skal have uddybet denne samtales natur, hvor Kristus og Djævelen indbyrdes diskuterer et lammende og næsten ødelæggende angreb på Kirken:

"Satans stemme, i sin hovmod, pralede over for vor Herre: “Jeg kan ødelægge din Kirke.” Vor Herres milde stemme: “Det kan du? Så gå i gang og gør det.” Satan: “For at gøre det behøver jeg mere tid og mere magt." Vor Herre: “Hvor meget tid? Hvor megen magt?” Satan: “75 til 100 år og en større magt over dem, som vil overgive sig til min tjeneste.” Vor Herre: “Du får tiden, og du skal få magten. Gør med dem, hvad du vil.”

Der er mange spekulationer om hvordan de 75 til 100 år skal indregnes, men de fleste spekulationer knytter sig til afslutningen af miraklet i Fàtimà i 1917, mens andre iregner tiden fra 1884 og frem til året 1960, dét år som Søster Lucia fortæller var tidsfristen for afsløringen af Den 3. Hemmelighed. En hemmelighed som flere kardinaler sidenhen implicit har afsløret, og sågar flere Paver, herunder Pave Benedikt XVI. Direkte citater fra de pågældende paver og kardinaler, kan læses her. De fleste er bekendt med den korte udgave af bønnen til Ærkeenglen Mikael, men den fulde og uforkortede version fra Pave Leo XIII fortæller i meget mere uddybende form om angrebets natur og motiv, og hvad det sigter til. Den er gengivet forneden:

"O herlige Ærkeengel Sankt Michael, Fyrste for den himmelske hær, vær vort værn i den frygtelige kamp, som vi fører mod magter og myndigheder, mod verdens herskere i dette mørke og mod ondskabens ånder. Kom mennesket til hjælp, som Gud skabte udødeligt, skabte i sit eget billede og sin egen lighed og forløste for en høj pris fra Djævelens tyranni. Kæmp i dag Herrens kamp sammen med de hellige engle, sådan som du allerede har kæmpet mod de stolte engles leder, Lucifer, og hans frafaldne skare, som ikke formåede at stå dig imod, og som heller ikke længere havde nogen plads i Himlen. Den grusomme, den ældgamle slange, som kaldes Djævelen eller Satan, og som forfører hele verden, blev styrtet i afgrunden sammen med sine engle. Se, denne urfjende og menneskedræber har fået nyt mod. Forklædt som en lysets engel vandrer han omkring med hele mængden af onde ånder og invaderer jorden for at udslette Guds og Hans Kristi navn, for at gribe, dræbe og styrte i evig fortabelse de sjæle, som er bestemt til den evige herligheds krone. Denne onde drage udgyder som en yderst uren flod sin ondskabs gift over menneskene: sit fordærvede sind, sit korrupte hjerte, sin ånd af løgn, ugudelighed og bespottelse, sin pestilente ånde af urenhed og al last og uretfærdighed. Disse yderst listige fjender har fyldt og beruset Kirken, det ubesmittede Lammes Brud, med galde og bitterhed og har lagt ugudelige hænder på hendes helligste ejendele. Selv på det hellige sted, hvor sædet for den allerhelligste Peter og Sandhedens Stol til verdens lys er oprettet, har de rejst deres afskyelige ugudeligheds trone med det uretfærdige forsæt, at når Hyrden rammes, kan fårene spredes. Rejs dig da, o uovervindelige Fyrste, bring Guds folk hjælp mod de fortabte ånders angreb og skænk dem sejren. De ærer dig som deres beskytter og værge; i dig fryder den hellige Kirke sig som sit forsvar mod helvedes ondsindede magt; dig har Gud betroet menneskenes sjæle, for at de kan grundfæstes i den himmelske salighed. O bed fredens Gud om, at Han må lægge Satan under vore fødder, så fuldstændigt overvundet, at han ikke længere kan holde mennesker i fangenskab og skade Kirken. Frembær vore bønner for den Højestes åsyn, så de hurtigt kan formilde Herrens barmhjertighed; og ved at nedkæmpe dragen, den ældgamle slange, som er Djævelen og Satan, gør ham atter til fange i afgrunden, så han ikke længere kan forføre nationerne. Amen. Se Herrens Kors; vig bort, fjendtlige magter. Løven af Judas stamme har sejret, Davids rod. Lad din miskundhed komme over os, Herre, således som vi har håbet på dig. Herre, hør min bøn. Og lad mit råb komme til dig. Lad os bede: Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader, vi påkalder dit hellige navn og beder ydmygt om din nåde, at du ved forbøn af Maria, den altid jomfruelige og ubesmittede, vor Moder, og den herlige Ærkeengel Sankt Michael vil værdiges at hjælpe os mod Satan og alle andre urene ånder, som vandrer omkring i verden til skade for menneskeslægten og til sjælenes undergang.

Det er altså tydeligt at der ikke bare er tale om et angreb på kristenheden, men også et angreb på selve det petrinske embede, således at Kirkens tro vil blive underkastet en diabolisk forvirring. Man skal nærmest være fantast, for ikke at se dette konkrete mønster udspille sig i dag. På 108-året for åbenbaringen i Fàtimà, udtalte Kardinal Burke:

"Beskeden (i Fàtimà, red.) taler om vor tids praktiske frafald – det vil sige, at mange i Kirken vender sig bort fra Kristus – og om den vold og død, som er frugten af dette frafald. Mange – selv om de måske ikke direkte tilslutter sig kættersk lære – afviser i praksis den sandhed og kærlighed, som uophørligt og umådeligt strømmer fra Jesu herlige, gennemborede hjerte, gennem Marias Uplettede Hjerte. I stedet omfavner de den forvirring, de løgne og den vold, som præger den moderne kultur. Deres liv står i direkte modsætning til troens mest grundlæggende sandheder." - Kardinal Burke, på 108-året for den tredje åbenbaring i Fàtimà.

Sancte Míchael Archángele, defénde nos in próelio; contra nequítiam et insídias diáboli esto praesídium. Imperet illi Deus, súpplices deprecámur, tuque, Prínceps milítiae caeléstis, Sátanam aliósque spíritus malígnos, qui ad perditiónem animárum pervagántur in mundo, divína virtúte, in inférnum detrúde. Amen.

Fàtimà er en hændelse af bibelske dimensioner. I dette avisudklip fra 28. Oktober 1951, ser man beretningen om Pave Pius XIIs egen erfaring af solmiraklet i Vatikanets haver.

12 Og et stort Tegn blev set i Himmelen: en Kvinde, iklædt Solen og med Månen under sine Fødder og en Krans af tolv Stjerner på sit Hoved. 2 Og hun var frugtsommelig og skreg i Barnsnød, under Fødselsveer. 3 Og et andet Tegn blev set i Himmelen, og se, der var en stor, ildrød Drage, som havde syv Hoveder og ti Horn og på sine Hoveder syv Kroner. 4 Og dens Hale drog Tredjedelen af Himmelens Stjerner med sig og kastede dem på Jorden. Og Dragen stod foran Kvinden, som skulde føde, for at sluge hendes Barn, når hun havde født det. 5 Og hun fødte et Drengebarn, som skal vogte alle Folkeslagene med en Jernstav; og hendes Barn blev bortrykket til Gud og til hans Trone. 6 Og Kvinden flyede ud i Ørkenen,hvor hun har et Sted beredt fra Gud, for at man skal ernære hende der eet Tusinde, to Hundrede og tresindstyve Dage. (3,4 år, red.)

7 Og der blev en Kamp i Himmelen: Mikael og hans Engle gave sig til at kæmpe imod Dragen, og Dragen kæmpede og dens Engle. 8 Men de magtede det ikke, og deres Sted fandtes ikke mere i Himmelen. 9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satan, som forfører den hele Verden, blev nedstyrtet på Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham. 10 Og jeg hørte en høj Røst i Himmelen sige: Nu er Frelsen og Kraften og Riget blevet vor Guds, og Magten hans Salvedes; thi nedstyrtet er vore Brødres Anklager, som anklagede dem for vor Gud Dag og Nat. 11 Og de have overvundet ham i Kraft af Lammets Blod og i Kraft af deres Vidnesbyrds Ord; og de elskede ikke deres Liv, lige til Døden. 12 Derfor, fryder eder, I Himle, og I, som bo i dem! Ve Jorden og Havet! thi Djævelen er nedstegen til eder og har stor Vrede, fordi han ved, at han kun har liden Tid. - Åb 12.

Vi lever i Fàtimàs tidsalder - spørgsmålet er kun hvornår løfterne i Fàtimà indfris, hvornår Rusland omvendes til Den Hellige Katolske Tro, og hvornår apostasiet i Kirkens top når et terminalpunkt. Hvad er det Himlen ønsker af os?