Fader Ripperger: Dyderne

"Skt. Thomas siger, at dyd gør to ting ved en person: den gør den, der har dyden, god – med andre ord, den fuldkommengør ham. Forskellige evner i hans sjæl bliver fuldkommengjorte. De bliver rigtigt ordnet. De bliver rettet mod de mål, de er bestemt for. Så dyden gør dig faktisk god. Og så siger han, at den hælder mod god handling. Så den dydige person er den, der spontant er tilbøjelig til at gøre det rigtige på det rette tidspunkt, og det er netop det, der gør ham god." - Fader Ripperger

Ordene og listen forneden er et nedkog af Fader Rippergers forelæsninger om dyder og laster, og hvorledes vi opnår dem - og samtidig, hvad lasterne gør ved os. For mere information og mere Ripperger, så læs og hør hans prædikener her. Fader Ripperger er den åndelige vejleder du ikke får andre steder, og kan klart anbefales. Han er lige så kompromisløs som han er dygtig, og det siger ikke så lidt.

Indgydte dyder

"Der findes 3 slags indgydte dyder. Den første slags er de moralske dyder, hernæst findes de teologiske dyder og så findes der også vanerne, som kan kaldes Helligåndens gaver. De teologiske dyder er naturligvis, tro, håb og kærlighed. Når man befinder sig i en tilstand af nåde, og man forsøger at vokse i hellighed, så indgydes de i éns sjæl. Allesammen. Her er en liste over dem alle.."

Moralsk indgydte dyder

Klogskab

Grundlæggende dele af klogskab (at kende midlerne til at nå målet)

1. Hukommelse (memoria): Dyden hvor man husker de rigtige ting, vedrørende handlingen og dens omstændigheder

2. Forståelse (intellectus): Evnen til at forstå praktiske principper og naturen af forskellige situationer

3. Medgørlighed (docilitas): Evnen til at blive vejledt og modtage råd fra andre

4. Snarrådighed (solertia): Hastighed i at opnå kendskab til viden om midler og mål

5. Fornuft (ratio): Evnen til at ræsonnere i praktiske forhold, evnen til at anvende universelle praktiske principper til konkrete situationer

6. Forsyn (providentia): Evnen til at forudse udfald af erfaringsbaserede handlinger

7. Forsigtighed (cautio): Evnen til at anvende viden om fortidige handlinger til at undgå forudsigelige onder

8. Omtanke (circumspectio): Dyden hvor man er agtpågiven på sine omstændigheder
   

Klogskabens potentielle dele

1. Rådførsel (eubulia): Vanen at tage imod gode råd

2. Synesis: Evnen til at vide hvad man skal gøre, når almindelig/naturlig lov er aktuel

3. Gnome: Evnen til at vide hvad man skal gøre, når almindelig/naturlig lov ikke er aktuel
   

Laster i strid med klogskab

1. Igangsættelse: En last hvis man ikke rådfører sig (fordi det resulterer i at der handles for hurtigt)

2. Hensynsløshed: Lasten hvor man ikke bedømmer hvilke midler der bedst bringes i spil for at opnå et mål og formål

3. Inkonsistens: En last hvorved man ikke udøver den handling som man ellers finder bedst

4. Skødesløshed: Ikke at gøre dét man burde, da man burde

5. Kødelig klogskab: Lasten hvorved man anvender sin fornuft til at konkludere at midler til at opnå skabte goder, er ens endelige mål

6. Lusk (asturtia): Udøvelsen af ikke at bruge de rigtige eller sande midler til et mål

7. List (dolus): Vanen ved svigagtighed (typisk i ord)

8. Svindel (fraus): Vanen ved svigagtighed (typisk i handlinger)

   
   

Retfærdighed (at give næsten sin løn)

1. Kommutativ: Retfærdighed mellem individer

2. Legal/juridisk: Individets rettigheder i det fælles gode

3. Distributiv: Retfærdighed hos de som har ansvar for det fælles gode for individer/personer

4. Restitution: Vanen hvor man betaler det man skylder

5. Religion: Dyden hvor vi giver Gud det Han har krav på

6. Hengivenhed: Vanen hvor man har en snarlig vilje til at gøre de ting som vedrører at tjene Gud

7. Bøn: Handlingen (og dyden) som løfter vilje og intellektet op til Gud

8. Tilbedelse. Handlingen og dyden hvor man tilskikker passende ære til Gud

9. Offer: En handling og en dyd hvor man ofrer et gode til Gud, i form af en offergave eller udeladelse af et gode for én

10. Løfte: Ved at binde sig selv til at udøve visse handlinger, typisk i relation til at tjene Gud

11. Pålæg: Edsaflæggelse, såsom det finder sted i en retssal

12. Fromhed: Dyden hvorved man udviser behørig ære og respekt til sine forældre

13. Overholdelse: At udøve religiøse handlinger

14. Dulia: At udvise behørig respekt overfor sine overordnede

15. Lydighed: Viljens tilskyndelse til at udføre sin overordnedes vilje

16. Taknemmelighed: Påskønnelse af en gave som er givet til én

17. Retfærdig frifindelse: Vanen hvorved man bringer skade påført af andre, til ophør

18. Sandfærdighed: Vanen at fortælle sandheden

19. Venskab eller omgængelighed: Dyden hvorved man er i stand til at opbygge venskaber

20. Frimodighed: Brugen af ens overskydende midler til at hjælpe de fattige

21. Epieikeia: Dyden hvorved man kender til lovgiverens hensigt og vilje
    

Laster som strider imod retfærdighed

1. Menneskelig respekt: Overdreven ærbødighed overfor en person

2. Mord: Uretfærdigt drab af uskyldigt liv

3. Lemlæstelse: Fysisk beskadigelse eller forandring af kroppen, som afviger fra naturlig orden

4. Tyveri: Okkult angribelse af det som tilhører en anden

5. Røveri: Ikke-okkult angribelse, typisk voldelig, af en andens ejendom

6. Dom: Domfældelse over personer som ikke er under ens myndighed

7. Falske beskyldninger: Anklage nogen for noget usandt

8. Mened: At lyve under ed

9. Tilsværtelse: At nedrakke nogens ry eller rygte, typisk i deres nærvær - normalt ved at sige noget falsk om en person, med det formål at ødelægge personens ry og rygte

10. Nedrakning: At sige noget sandt med det formål at ødelægge en persons ry og rygte

11. Beklagelse: Okkult nedrakning for at nedbryde to personers indbyrdes hengivenhed (intrigance)

12. Hån: At grine af en anden for at hindre hans anseelse hos andre

13. Forbandelse: At påkalde forbandelser over noget eller nogen

14. Åger: At tage overdreven rente på et lån

15. Uretmæssig besværgelse: At aflægge en ed udenfor de rette omstændigheder

16. Overtro: At ære en skabning i praksis på overdreven vis, som kun sømmer sig for Gud

17. Afgudsdyrkelse: At tilbede noget andet som Gud

18. Trolddom/hekseri: Brugen af det dæmoniske med henblik på at opnå noget, såsom viden om fremtiden, skjult viden, at opnå magt over noget eller nogen.

19. Udæskning (udfordre) Gud

20. Sakrilegie: Misbrug af noget helligt

21. Simoni: At købe eller sælge noget helligt

22. Ulydighed: Manglende fasthed i at lyde ens overordnede

23. Hævntørst: Uordnet lyst for hævn, eller uordnet begær efter at skade en anden for at bringe tilført skade til ophør

24. Løgn: At svær falsk for at bedrage

25. Simulation eller hykleri: At gøre noget falsk eller forkert for at bedrage

26. Praleri: Overdreven fremhævelse eller overdrivelse af ens egne perfektioner

27. Utaknemmelighed: Manglende anerkendelse af goder givet af en velgører

28. Ironi: At reducere egen værdighed under niveau, typisk i tale

29. Smiger: Tilskrivelse af kvaliter hos andre gennem ord

30. Proceslyst: At ønske at fremstille nogen foran en domstol

31. Havesyge: Overdreven lyst til at besidde rigdom eller velstand

32. Ødselhed: Manglende lyst til at holde på sin velstand, eller overdrevet forbrug udover hvad der er nødvendigt

Vedholdenhed - evnen til at udøve det krævende eller dristige

1. Storladenhed: Dyden hvorved man søger at excellere i alt, men især i store ting

2. Ædelmodighed: Dyden hvorved man bruger sin velstand til at udrette store ting

3. Tålmodighed: Evnen til at tåle onder

4. Udholdenhed: Dyden hvorved man vedholder i det vanskelige gode indtil målet er nået

5. Langmodighed: Evnen til at vente på det gode

Laster i modstrid med vedholdenhed

1. Frygt: Lasten hvorved man besidder en umodereret passion som opstår ved tanken om et fremtidigt onde

2. Frygtløshed: Mangel på modereret frygt

3. Vovemod: Overdreven aggression mod umiddelbare fare, uden passende frygt

4. Formastelighed: At tænke at man kan opnå et mål som ligger udenfor personens rækkevidde, typisk fra Gud

5. Ambition: At stræbe efter ære udover ens sømmelige niveau

6. Tom ære: At søge ære i ting som ikke er værdige at ære

7. Åndelig svaghed: Sjælens svækkelse, vanen ikke at stræbe efter ophøjethed

8. Nærighed eller smålighed: Uvilje mod at bruge sin velstand til at gøre store ting

9. Blødagtighed: Uvilje mod at lægge nydelse til side, for at efterstræbe det vanskelige

10. Stædighed: Overmåde klamren til ens overbevisninger eller anskuelser

Mådehold (dyden der modererer sanselig nydelse)

1. Skam: frygt for at blive opfattet som ringe

2. Hæderlighed: vanen altid at søge at gøre det, der er dydigt i enhver situation (kan også kaldes integritet)

3. Afholdenhed: at afholde sig fra at spise bestemt slags mad

4. Faste: at afholde sig fra at spise mad generelt

5. Ædruelighed: den dyd, hvorved man modererer brugen af alkohol

6. Kyskhed: den dyd, som modererer berøringsglæderne i forhold til de forhold, der vedrører det 6. bud

7. Jomfruelighed: sjælens eller sindets vane altid at afholde sig fra at finde glæde, selv indvendigt, i de nydelser, der er forbundet med det 6. bud

8. Kontinens: en viljens dyd, hvorved man forbliver standhaftig trods begærets uro (oftest i relation til forhold, der vedrører det 6. bud)

9. Mildhed eller sagtmodighed: moderering af glæden ved gengældelse (af vrede)

10. Blufærdighed (i egentlig forstand): den dyd, hvor ens ydre fremtræden ikke fører andre til synder imod det 6. og 9. bud

11. Ydmyghed: villighed til at leve i overensstemmelse med sandheden; tilbageholdelse af det stræbsomme begær fra at søge en fremragendehed ud over sin stand; ikke at dømme sig selv større, end man er

12. Eutrapelia: dyden ved retmæssig rekreation

13. Anstændighed: den dyd, hvor ens ydre fremtoning passer til person og omstændigheder

14. Tavshed: den dyd, hvorved man ikke taler, medmindre det er nødvendigt; også den dyd, hvor man søger indre ro i begærene

15. Studiefærdighed: den dyd, hvorved man søger kundskab i overensstemmelse med sin livssituation

16. Enkelhed: den dyd, hvorved man modererer sine ydre forhold i mængde (hverken mere end nødvendigt eller mindre)

Laster mod mådeholdets dyd

1. Frådseri: Overdreven indtagelse af fødevarer

2. Drukkenskab: at drikke alkohol i overdreven grad

3. Utugt: uretmæssigt begær efter de nydelser, der vedrører det 6. bud

4. Hor: samleje mellem ugifte

5. Gensidige handlinger uden for ægteskabet: forspil mellem personer uden for ægteskabet

6. Voldtekt: samleje uden for ægteskab under tvang af vold

7. Ægteskabsbrud: samleje mellem to personer, hvoraf mindst den ene er gift med en anden

8. Incest: samleje mellem blodsbeslægtede

9. Inkontinens: mangel på standhaftighed på grund af begærets uro

10. Vrede: en last, hvor man ikke modererer vredens lidenskab; et uordentligt ønske om gengældelse, der udspringer af umodereret sorg over en krænkelse

11. Grusomhed: umodereret gengældelse med hensyn til ydre handlinger

12. Hovmod: uvillighed til at leve i overensstemmelse med sandheden; overdreven stræben efter fremragenhed ud over sin stand; at dømme sig selv større, end man er

13. Nysgerrighed: uordentligt begær efter unyttig eller vanhellig viden

14. Uraffinerethed: mangel på etikette eller manerer

15. Ublufærdighed: mangel på mådehold i forhold til ens ydre fremtræden

Teologiske dyder

Tro - dyden hvorved man giver samtykke til troens overleverede skat

Laster mod troens dyd

1. Utroskab (vantro): mangel på tro på trossandhedens depositum

2. Kætteri: mangel på tro på én eller flere af troens læresætninger

3. Frafald: fuldstændigt afvisning af troen af en, der allerede er døbt

4. Bespottelse: nedgørelse af noget helligt gennem tale

Håb - dyden hvorved man afventer sin saligprisning og har tillid til Guds hjælp

Laster imod håbet

1. Fortvivlelse: mangel på tillid til Guds evne til at frelse nogen eller hjælpe vedkommende

2. Formastelse: overdreven tillid til egne evner ud over, hvad man faktisk kan opnå

Kærlighed - dyden hvorved man elsker Gud og næsten for Guds skyld

Laster i modstrid til kærlighed

1. Had til Gud

2. Acedia (åndelig dovenskab): uvillighed til at påtage sig det krævende for at opnå en fremragende kvalitet

3. Misundelse: ønsket om at eje noget, som en anden har, på en sådan måde, at den anden ikke længere besidder det

4. Splid: den last, hvor man bevidst og med vilje modsætter sig det guddommelige gode og næstens gode (en last, hvor man ikke søger viljernes enhed)

5. Stridbarhed: vane med modsigelse i tale

6. Skisma: mangel på underkastelse under Kirkens autoritet, især paven og biskopperne

7. Uretfærdig krig: at føre krig uden gyldig grund

8. Kiv (rixa): modsigelse i handlinger (privat strid, undertiden kaldet fejde)

9. Forargelse: at føre en anden ind i synd eller at lægge en hindring i vejen for en andens tilslutning til troen