Bodens sakramente
Boden er det sakramente som borttager synder begået efter dåben. Et sakramente er noget som gøres i henhold til Kristi indstiftelse, for at meddele hellighed. Bod er noget som gøres af den bekendende synder og den forløsende præst, i overensstemmelse med Kristi indstiftelse, til at meddele og kundgøre nåde og hellighed. Derfor er boden i sandhed et sakramente. Sakramentet består substantielt og materielt af a) synderens overtrædelser, b) mere konkret de synder som bekendes og angres med en besluttet vilje til at godtgøre dem. Derfor siger vi at bodens materie består af den bødendes handlinger, dvs. anger, bekendelse og godtgørelse. Formen af sakramentet består i de effektive ord som er absolutionsordene udtalt af præsten "Ego te absolvo.." Bod tilvejebringes ikke ved håndspålæggelse, som ellers indikerer en meddelelse af nåde og magt, som i ordenens sakramente og konfirmationen. Boden er indstiftet til at fjerne synder fra sjælen. Ingen håndspålæggelse er nødvendig.
For de som har begået alvorlig synd efter dåben, er boden nødvendig for frelse. Hl. Jeronimus kalder dette sakramente "en anden planke efter skibbruddet". Det betyder at genoprette dåbens integritet som herefter mistes ved dødssynd. Så boden er sammenlignet med en planke eller redningsbåd, hvorved man finder tryghed og redning efter skibet er gået ned.
Boden har sin kraft og efficiens fra kristi lidelse, død og opstandelse. Skriften siger (jf Luk 24,46-47) "Det sømmede Kristus at lide og stå op igen fra de døde på tredjedagen, og at syndernes forladelse skulle prædikes i Hans navn til alle folkeslag".
Man bør altid have oprigtig og sand indre sorg for ens overtrædelser mod Gud, selv efter de er blevet tilgivet. I den forstand er boden en kontinuert gerning hele livet igennem. Men de eksterne handling som pålægges af præsten for soning, udøves kun én gang. Vi kan ikke være optaget af at gøre bodsøvelser, enten indre eller ydre, hele tiden. Men vi bør altid have en form for vanemæssig disposition til at gøre bod, som udmøntes i en vedvarende anger over at have fornærmet Gud, og i at agte os på ikke at begå synd igen.
Bod er et sakramente som kan modtages igen og igen. Det er altid muligt for mennesket, som den pilgrim det er, at miste kærlighed, og dette sakramente er guddommeligt indstiftet for at modtage kærligheden igen. Selv om man kun begår veniale synder, så bør man gå til skriftemål og bod hyppigt.
Bod som en dyd
Som sakramente er bod et udvortes tegn som er indstiftet af Kristus, for at fjerne synd og tildele nåde. Bod som dyd er en vedvarende disposition i sjælen, dvs. en åndelig vane, som sørger over tidligere synder, som godtgør for dem, og undgår dem igen. En bodsøvelse er en hvilken som helst handling eller gerning, indre eller ydre, hvorved bodsdyden udøves. Vaner er specificeret ved deres handlinger. Hvis der er en særlig årsag som kræver en særlig handling og som normalt kommer fra vanen, så er der en vane til stede. Ergo er bod en særlig dyd, og ikke bare en generel dyd. Bod er en særlig dyd og er en art retfærdighed. Retfærdighedens dyd søger at genoprette orden og balance. Bodens dyd søger at genoprette balance og orden ved at fjerne syndens uorden, og korrigere sjælen mod Gud, ved nåde. Det som er genstand for vanen, og ergo dyden, er den sjæls fakultet og kraft som vanen bor i. Så bodens dyd er en vane som består af den faste vilje til at gøre bod, og derfor er viljen genstand for boden. Så bod er en overnaturlig dyd som indgydes i sjælen af Gud, og sjælen, ved Guds nåde, samarbejder ved at agere disponibelt til at modtage dyd. Sjælen opildnes først ved en form for tjenstlig frygt af straf grundet synd, og herfra bevæger sjælen sig til en kærlig frygt for Gud, dvs. den er klargjort til at modtage Gud fra den overnaturlige bods dyd. Bod er ikke den første af dyderne, tro, håb og kærlighed kommer først. Men ift. tid kan man antage at boden er den første dyd, i den forstand at det syndige menneske først må vende sig til Gud og gøre bod.
Effekten af bodens sakramente
Bodens sakramente kan ikke fjerne dødssynd fra de som forsætligt har valgt ondskab, dvs. sjæle og dæmoner i helvede, fordi de er ude af stand til at gøre bod og angre. Men det kan fjerne alle dødssynder, uden undtagelse, hos de mennesker som er pilgrimme her på jorden. Dødssynd kan ikke fjernes uden bod. For dødssynd er en komplet sjælelig afstandtagen fra Gud, og dødssynd forbliver i sjælen indtil viljen vender tilbage til Gud. Viljen gør dette ved bod, dvs. ved at udøve den overnaturlige bodens dyd, og som forklaret for oven, ved at gøre brug af sakramentet. Én dødssynd kan ikke tilgives uden en anden, alle fjernes fra sjælen eller også gør ingen. For hver ubekendt synd ekskluderer nåde og tilgivelse. Hvis en sådan forbliver i sjælen, så er nåde og tilgivelse udelukket. Herudover kan intet menneske sandelig angre én synd alene, fordi det fornærmer Gud, og dermed vil han fornærme Gud ved at ignorere en anden synd. Det er alt eller intet. En synder er under to byrder, navnlig skyld og straffen grundet skyld. Straffen for skyld grundet synd er enten evig eller temporal. Når dødssynd borttages ift. skylden for den, så er den evige straf som ligger til grund for den, også borttaget. Men den midlertidige straf grundet den, vil ikke altid borttages. Så når skylden for dødssynd fjernes ved boden, så vil nogen form for gæld i form af midlertidig straf stadig udestå hos den tilgivne synder. Synd efterlander rester eller forbliver i sjælen efter den er borttaget. Synd kan enten sammenlignes med en form for alvorlig sygdom, som selv når den er helbredt, efterlader patienten svækket med tendenser til tilbagefald. Derudover, ofte gentagne synder efterlader vaner og dispositioner i sjælen. Bodens sakramente fjerner ikke nødvendigvis disse rester af synd i sjælen. Men sakramentet reducerer eller svækker de ting så de ikke dominerer mennesket, eller lader ham falde tilbage i synd med det samme. Bod som en dyd disponerer mennesket til at fjerne sine synder, og ved Guds nåde kan en person få tilgivelse for sin skyld. Men den mest effektive bod er ikke dyden, men bodens sakramente, fordi sakramentet direkte friløser synderen fra skylden.
Tilgivelse af veniale synder
Ingen synd tilgives uden anger og bod. Men mere perfekt bod kræves når der skal tilgives dødssynder, fordi enhver dødssynd skal forkastes og afsværges. En mere generel sorg er nok når vi taler om veniale synder. Dødssynd fjernes ved bod (dyd og sakramente), hvor nåde indgydes i sjælen og uddriver og erstatter synden. Venial synd uddriver ikke nåde, og ergo kan veniale synder tilgives uden indgydelse af ny nåde i sjælen, ved kærlighed og nåde som allerede eksisterer i sjælen. Og når ny nåde indgydes i sjælen, så er veniale synder også tilgivet. Den fromme brug af vievand og udøvelsen af praksisser af hengivenhed kan fjerne veniale synder. Sådanne fromme praksisser tenderer altid til at fjerne synd, fordi de kan være en sand nådens bevægelse som ophidses af kærlighed til Gud og en forsagelse af hvad der fornærmer Ham.
Et menneske som både har venial og dødssynd kan ikke fjerne sin veniale synd mens dødssynden forbliver. Fordi dødssynd fjerner et menneske totalt fra Gud, og ingen helliggørende nåde er i ham eller bevæger ham til at fjerne den veniale synd.
Tilbagevenden af synder som allerede er tilgivet
En synd som er tilgivet, er tilgivet. Et menneske kan selvfølgelig begå en synd som den der allerede var tilgivet, men man kan ikke falde tilbage i tilgivet synd. Det er ikke muligt for tidligere synders pletter at vende tilbage, og heller ikke skylden eller straffen for dem. En synd kan være værre fordi de ligner tidligere synder som er tilgivet, men de enkelte synder fra før, er tilgivet og vender ikke tilbage. Kun i den forstand at et menneske som er tilgivet vender tilbage til synden som de som er tilgivne, og derved udviser utaknemmelighed over for Gud, kan det siges at tilgivne synder vender tilbage til synderen. Derfor, et menneske som har modtaget tilgivelse for en dødssynd, og senerehen begår andre, får ikke bragt sin skyld for straf bragt tilbage til sig pga. tidligere synder. Men stadig er der nødt til at være en form for proportionalitet. For jo oftere alvorlige synder er blevet foretaget, og jo større skyld og straf påføres der på efterfølgende synder. Vi kan ikke dermed sige at utaknemmeligheden hos en tilgiven synder som begår endnu en dødssynd igen, er en dødssynd i sig selv. Men utaknemmeligheden er en omstændighed vedr. dødssynden, som kendetegner den der begår synden. Hvis foragten for Gud er særlig slem, er her tale om en særlig alvorlig synd.
Boden som genopbygger dyd
Synder tilgives gennem bod, og især gennem bodens sakramente. Syndsforladelse betyder indgydelse af nåde. Og alle dyder flyder fra nåden. Ergo, dyder som mistes i synd genopbygges ved bod, og især ved bodens sakramente som er vel og værdigt modtaget. Et menneske vokser til dyd ved bod, men har ikke altid haft dydens fulde styrke ved samme øjeblik da han fik dyden igen. Et menneske genopbygges ved bod til sin tidligere anstændighed, ved indgydt nåde tælles han igen blandt Guds børn. Og hvis et menneske med dydige gerninger begår dødssynd, så er hans gode gerninger livløse og ineffektive fordi dødssynd vender mennesket totalt bort fra Gud. Men hvis et menneske gennem både genopdager Guds nåde, vil hans gode gerninger komme til live igen. Ergo er gode fortjenstfulde gerninger som tidligere begået, genoplivet ved bod. De tabte fortjenester er genvundet. Men gode gerninger gjort i en tilstand af dødssynd er ikke fortjenstlige. Og ingen nåde indgydes i sjælen efter der gøresbod. Døde gerninger forbliver døde. De vækkes ikke til live igen.
Delene af bodens sakramente
Bod siges at have dele for så vidt at flere ting kræves, for at udgøre sakramentet. Det er især tilfældet med sakramentets materielle del. Bodens dele er den angrende synder, sorg, bekendelse og godtgørelse. Og som en fjerde del kan tilføjes absolutionen som gives af præsten. En integreret del af noget, er altså noget i og af tingen i sig selv, som fuldender tingen. De tre handlinger, sorg, bekendelse og godtgørelse kaldes bodens integrale dele. De skal alle udgøre bodens perfektion, da det er disse som sakramentet afhænger af. Ift. bod som en dyd, så er der tre typer af variationer heraf: Boden før dåben, bod for dødssynd, bod for veniale synder.
OBS: Læs mere praktisk om skriftemålet her, ift. udførelse og forberedelse.