SSPX oplever en ren eksplosion i præstekald, og det er svært ikke at være begejstret over udviklingen på tværs af Kirken rent globalt set, i de traditionelle miljøer. SSPX Hamburg er netop blevet opgraderet til status af priorat, og det betyder at planen er at der skal være 3 faste præster, som betjener nordtyskland og opland. Det kommer især os til gavn, og især fordi de netop har investeret ca. 20 mio. kroner i et helt nyt kirkerum og menighedshus, til messer, undervisning og katekese, boliger og kontorer. Det er fuldstændigt henrivende. Her lidt indtryk fra besøget for nylig.
Bygningen blev taget i brug for under en måned siden, og skal man komme med nogle indledende indtryk fra besøget, så er der mange. Menigheden er utroligt sammensat, for ikke at sige spraglet. Her er unge, gamle, folk og fæ, Average Joe, den smarte i det ternede jakkesæt, lidt sågar forhutlet udseende mennesker, mange børn, unge, kvinder, drenge (mange af dem!), ja alle man kan tænke sig. Her er ikke tale om "LARP"'ere, men gængse katolske kristne, som blot ønsker at leve den katolske tro i den fulde form. Der er heller ikke mange andre alternativer i området, for resten af det katolske Tyskland er - ikke alle, men mange steder - i en nedadgående spiral. SSPX Hamborg er et lys i mørket. At man formår at indsamle en så stor formue på ca. 2 år, siger ikke så lidt om potentialet. Planen er daglige messer på sigt, hvor der nu er messe fredag, lørdag og to søndagsmesser. "Der er 180 mennesker på en god søndag, til hver messe", siger Fader Roling roligt. Han er ung, meget ung endda, men virker utroligt sikker i sin fremtoning. Hvad han måske kan mangle i modenhed, mangler han ihvertfald ikke i sangtalent. Hans stemme er krystalklar. Der er 5 drenge som hjælper til messen, i hvad der kan ligne alderen 7 til 18 år.
Det er ikke en kritik af menigheden, men udførslen virker en smule umoden. For blot måneder tilbage, var der hverken kor eller orgel. Menigheden fejrede kun talte messer hver søndag, uden sang, og det virker til at man skal finde sine ben at stå på. Tingene er gået meget hurtigt, og det er godt - og fordi der ikke var nogen organist, fik det nye orgel lov at stå. Hvad det ikke siger om potentialet, er svært at sige. I en kirke som ellers mange steder mangler både troende og præstekald, er dette henrivende at opleve. Vi havde svært ved at komme ind og ud, og allerede nu er menigheden proppet. Det er svært at komme frem og tilbage, for sjæle.
Skt. Cecilie og Skt. Pius X.
Her er toilet - og puslefaciliteter til alle. Til højre er ét af undervisningslokalerne, og sakristiet. Der er messebøger til låns, og gratis billedkort af Lefebvre. Bemærk stolene på gangen. Undervisningslokalet var stopfyldt, og Fader Roling var netop gået i gang med sit oplæg om, hvordan man bruger den traditionelle messebog.
Det var svært at få lov at hilse på Fader. Der er mange om buddet. Man får den tanke, at der allerede er behov for at udvide bygningen om få år. Sikke et luksusproblem!
Mariaalteret til venstre, i retning af hovedalteret. Det vil give mening på sigt, om SSPX Hamborg også kan betjene det danske hovedland, og måske lade præster kommer forbi i ny og næ. Det er en mindre køretur, men ikke noget man med lidt god vilje kan tilbagelægge på en dag, med madpakkerne i orden. Sikke en nådegave, så tæt på.
Det var bemærkelsesværdigt at der ikke var nogen spædbørn, og de er ikke velsete tæt på alterrælingen. Det er en smule smerteligt, men vi tænkte at årsagen til to søndagsmesser, var for at muliggøre at begge forældre kan komme til messe søndag. Man har åbenbart bare ikke for at vane at tage de små med.
Det var ikke sidste besøg, og et besøg henover julen kan godt komme på tale. Tak Gud, for Æbp. Lefebvre.