top of page

Sjælens passioner: Frygt



Generelt om frygt

Frygt er også en irascibel, eller ophidset, passion. som alle passioner, eksisterer den fundamentalt i sanseapparatet, men kan også stige op og påvirke den intellektuelle orden, og dermed påvirke intellektet, dvs. vores fornuft. Frygt, når den tillades adgang til den intellektuelle orden, er en sindets bæven og en besværliggjort ubeslutsomhed i viljen, når intellektet og viljen står foran et opdukkende onde, dvs. fare. Frygt er en slags afsky for det onde som ser vanskeligt ud, men som dog er muligt at overkomme eller undgå. Man kan sige, at frygt er en ophidselse som er forårsaget af et nært forestående onde.

Frygt er ikke en generel tilstand, som påvirker alle de andre passioner, men frygt er en speciel passion. Frygtens genstand er et fremtidigt onde, som er truende, og tilsyneladende meget svært eller umuligt at undgå eller overkomme. Frygt findes i mennesker og i dyr, og kan ikke påvirke livløse ting. Frygt kaldes "naturlig" når den virker til at lade folk afstå fra det som er i konflikt med normale ting, som fx frygten for døden, eller frygten for smerte. Frygt er en ikke-naturlig, en unaturlig eller en rationaliseret frygt, hvis den virker til at undgå et onde som kun sindet kan forestille sig. Fx frygten for at dumpe en eksamen, eller frygten for at miste sit gode navn og ry. Frygt har forskellige former - dovenskab frygter arbejdets besværligheder, skam frygter det at gøre noget uværdigt, eller frygter vanæren ved noget der allerede er begået. Forbløffelse afskyr det uoverskuelige ved et nært forestående onde, og angst frygter de onder man ikke har forudset.


Frygtens genstand

Det som er genstand for frygten, er altså noget uønsket, noget undertrykkende, skadeligt, nært forestående og som man ønsker at undgå. Det er altså tabet af et gode som man besidder, og som er truet. Eller det kan være et gode i sig selv, som fx retfærdighed, som virker til at blive hæmmet. Frygt opstår i forestillingsevnen ift. et kommende onde, og som man forestiller sig er nærved. Det som frygtes er endnu ikke aktuelt til stede, men forestilles som værende nærværende. På den anden hånd, så kan forestillingsevnen også fjerne frygten for noget, og få det til at virke længere borte end det er. Selv gamle mennesker, som er syge og ved at dø, kan tænke at døden er langt væk. Det skyldes, at onder som ikke er nært forestående, sjældent fremkalder angst.

Syndens ondskab er en konsekvens af menneskets frie valg, og ergo er det egentlig ikke genstand for frygt. Men man kan frygte andre ting, som man ikke kan vælge, som måske kan føre til synd. Og når man betragter sin egen svaghed, kan man måske frygte synden. Frygten selv, kan også frygtes. En person kan frygte ting som vil forårsage frygt, selv hvis tingene ikke er frygtsomme i sig selv. Sommetider kan pludseligheden hvorved en farlig situation opstår, lede til frygt og intensiv frygt. Så alene pludseligheden af et onde, kan være genstand for frygt. Helt grundlæggende er uhåndterlige onder, genstand for frygt. En militær leder frygter at tabe et slag, og når man føler smerte, frygter man i virkeligheden mere truslen om død.


Årsagen til frygt

Truslen om at miste hvad vi elsker, eller det at mislykkes ved at opnå det vi ønsker og elsker. Ergo er kærlighed årsagen til frygt, fordi frygt handler om at frygte tabet af et gode. Hvis vi ikke elsker, frygter vi heller ikke. En anden årsag til frygt er en aktuel drivkraft til at afvise et forestående onde. At et forestående onde har en form for magt, er også årsag til frygt. Vi frygter det ondes konsekvenser.


Frygtens effekt

Frygt får et menneske til at vende sig indad, og føle sig lille. Det er en slags reduktion af appetitterne. Frygt driver et menneske til at søge rådgivning eller hjælp, fordi frygten fjerner selvsikkerhed og selvopretholdelse. Frygt manifesterer sig i kroppen ved rystelser og bæven, nervøsitet eller andre typer ophidselse. Medmindre frygten er så stor at den fjerner eller uskadeliggør menneskets fornuft, så fjerner den ikke menneskets ansvar for sine egne handlinger. Frygt kan have nogle effekter som påvirker kropsfunktionerne, rystende hænder, skælvende knæ osv. Men frygten, kan ikke direkte påvirke intellektet og viljen. Faktisk er en moderat form for frygt, et intellektuelt stimuli. Frygten for Gud, og frygten for helvede, fx.


Vovemod

Det modsatte af frygt, er vovemod. Frygt flygter fra et onde, mens vovemod står op imod det og stræber efter at overkomme det. Mod opstår fra håbet om at et onde kan overvindes. Men omvendt, kommer frygt ikke fra fortvivlelse. Fortvivlelse kommer derimod ud af overvældende frygt, frygten for at et onde ikke kan undgås. Håbet som medfører mod, er positivt håb. Det opstår fra den overbevisning, og den forestilling, at der er sikre midler lige ved hånden, og at frygt ikke er så frygtsomt når det kommer til stykket. Mod involverer altså intet negativt, ingen mangel, eller fejl. Ergo er det forkert at antage, at mod forårsages af en defekt eller mangel hos et modigt væsen. Sandt mod er ikke bare en impulsiv handling, som hurtigt er udøvet når der er et nært forestående onde. Sandt mod, er en slags passion i sjælen, som står op i tider med fare og som vedholdent udholder faren. Mod er udholdenhed, vedholdenhedens dyd.

11 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


bottom of page