top of page

Rusland, Vesten og Garabandal


Én af seerne svæver over jorden, i ét af de 2000 mirakler som blev dokumenteret mellem 1961 og 1965. Jo mere "verdenssituationen" udvikler sig, jo mere fængslende bliver miraklerne i Garabandal i det nordlige Spanien, som fandt sted ifm. Det 2. Vatikankoncil mellem 1961 og 1965. Ca. 2000 mirakler blev dokumenteret i perioden, som bl.a. omfattede eukaristiske mirakler, åbenbaringer, ophævelse af de fysiske love, utallige konversioner og meget andet. Det interessante ved Garabandal er ikke kun isoleret til hændelserne i sig selv, som mildest talt er forbløffende og uforklarlige. Men sammenhængene mellem Vor Frue af Fátimá, især den 3. hemmelighed som skulle være frigivet i 1960 (men som aldrig blev frigivet), kombineret med Garabandals profetier - ja, de udspiller sig lige nu for øjnene af os. Dette indlæg skal altså dele nogle refleksioner om disse sammenhænge, som entydigt peger på at miraklet og profetien fra Garabandal er ved at gå i opfyldelse. I sidste ende må vi underkaste os Kirkens vurdering og bedømmelse af Garabandal. Men ethvert sammenfald mellem profetierne i Garabandal, og dette indlægs forsøg på at redegøre for tegnene i tiden, skal opfattes som indicier, indtil det modsatte er bevist.

Vor Frue af Fátimá - Den 3. Hemmelighed

Det er svært at skille Fátima fra Garabandal, og er man ikke synderligt bekendt med det godkendte mirakel i Fátima, Portugal i 1917, så er der en længere historie man bør sætte sig ind i. Det helt centrale ved budskabet i Fatima, og de 3 hemmeligheder, var at den 3. hemmelighed af Vor Frue blev befalet offentliggjort ikke senere end 1960. Dette var under Pave Johs. XXIII, som køligt og distanceret udtalte at "..denne hemmelighed, vedrører ikke mit pontifikat". Kun den meget omdiskuterede og kontroversielle forfatter og senere sekulariserede præst, fader Malachi Martin, har givet visse anstrøg af hvad den 3. hemmelighed rent faktisk omhandlede - hvoraf en bid af den blev offentliggjort i 2000, kun et år efter Malachi Martins død. Malachi Martin er desuden et fascinerende eksempel, og er en historie for sig. Han var ekspert i semitisk sprog, og var personlig sekretær for Kardinal Bea, som udover Pave Johs. XXIII, læste den 3. Hemmelighed i sin fulde længde. Malachi Martin kendte også til hemmeligheden, men lod den forblive hemmelig, grundet Himlens ønske. Essensen af hvad mange mener er den 3. Hemmelighed, er at "...apostasiet vil begynde i toppen af Kirken", kombineret med en guddommelig straf såfremt menneskeheden ikke omvender sig. Et klart løfte fra Fátimá er dog, at Vor Frues ubesmittede hjerte til sidst vil sejre. Kun ét år efter at hemmeligheden skulle have været offentliggjort, begynder miraklerne i Garabandal at manifestere sig. Det kan pege på, at Himlen undsiger Den Hellige Fader, og lader Den 3. Hemmelighed tydeliggøres for menneskeheden, over en periode på 4 år. Man må også tilføje, at udover Fátimá og Garabandal, har Vor Frue manifesteret sig utallige gange siden 1500-tallet. Udover til Skt. Dominic, hvortil Hun giver os Den Hellige Rosenkrans, er en række andre godkendte mirakler og manifestationer fx Vor Frue af La Salette og Vor Frue af Lourdes.



Løfterne og tegnene i tiden

"Vi må gøre mange ofre, udøve megen bod, og besøge Det Allerhelligste Sakramente ofte. Men først, må vi leve gode liv. Hvis vi ikke gør det, vil en stor straf komme over os. Kalken er ved at fyldes op, og hvis vi ikke ændrer os, vil en stor straf komme over os." - 18. oktober 1961

Er man ikke bekendt med løfterne og profetierne i Garabandal, er der en række forudsætninger man mangler - men grundlæggende tales der om a) en advarsel, b) et mirakel, og c) en betinget straf, såfremt menneskeheden ikke omvender sig ved miraklets indtræden. Der er mange spekulationer om forudsætningerne for hvornår selve miraklet vil finde sted, men kort fortalt kan de 3 tilfælde koges ind til

  1. Advarslen - en global hændelse, hvor tiden vil stå stille i 15 minutter. Det vil være som skærsilden, hvor alle mennesker ser deres sjæl som Gud ser den. Alle synder de har begået, eller alle udeladelser de også har begået (forsætligt og med fuld vilje). Alle mennesker på hele jorden vil se dette, og hændelsen vil indtræffe inden miraklet i Garabandal.

  2. Miraklet - en permanent manifestation af Guds kærlighed til os, og som seerne siger vil være et tydeligt tegn fra Gud. Tegnet vil manifestere sig i piletræerne i Garabandal, og nogle spekulerer i at det vil være som røg - og ildsøjlen i 2. Mosebog, ild om natten og røg om dagen. Det vil være det største mirakel JESUS KRISTUS nogensinde har udført. Det vil jf. Conchita Gonzales, den primære seer i Garabandal, indtræffe et lige år, på en festdag for en eukaristisk og ung martyr, mellem d. 8. og 16. i måneden, mellem marts, april eller maj. De fleste spekulerer i april, og det vil ske kl. 20.30 lokal tid. Det vil ske i forlængelse af advarslen, og det vil være til stede indtil verdens ende. Alle vil se, at det er fra Gud, og alle der ser det og er til stede når det indtræffer, vil omvendes og helbredes. Det blev set af fader Andreu, som overværede miraklerne i Garabandal, og han udbrød "Mirakel! Mirakel! Mirakel! Mirakel!" - han døde af glæde et døgn senere. Hans krop vil angiveligt findes ukorrupt ved miraklets indtræden.

  3. Straffen (betinget) - hvis menneskeheden stadig ikke omvender sig, vil Gud lade en straf falde over menneskeheden. Her er der uklarhed om omfanget. Nogle mener at her vil være tale om 3 dages mørke og en åndelig uddrivelse af de vantro over hele verden. Men hvad seerne siger, er at "...det vil være som at være indhyllet i ild, både under og over en, og ingen vil kunne skjule sig for det".


De 4 Paver inden Tidens Ende

Et meget centralt budskab ifm. Garabandal, er at der inden miraklets indtræden, ville være 4 paver tilbage, efter Pave Johannes XXIII. Conchita blev af Vor Frue fortalt, at der reelt kun var 3, men at "...den næste Pave ville regere i så kort tid, at han ikke talte med i rækken." Her refererede Hun til Pave Johannes Paul I, hvis regeringstid kun var 33 dage(!). Dernæst fulgte Johs. Paul II, Pave Benedikt XVI, som inkl. Pave Paul VI udgør de 4 sidste paver, inden "tidens ende". Hun var meget tydelig i at understrege, at det ikke ville være enden på al tid, men kun enden på denne tid. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at Pave Benedikt d. 16 døde 31. december 2021, på festen for Skt. Sylvester. Helgen og martyr, og Pave ifm. Kirkens overgang fra lovløs undergrundskirke, til normaliseret samfundsreligion. Flere spekulerer i, at Pave Benedikt d. 16s død således markerede enden på denne tidsepoke. Pave Frans indledte altså den næste, og vil efter sigende være en central skikkelse ifm. den kirkelige hændelse, hvorunder miraklet vil finde sted.

En større kirkelig hændelse - en synode, ikke et koncil

"Mener du et koncil?", spurgte Conchitas mor hende, da Conchita fortalte hvad Vor Frue havde sagt. "Nej, Hun sagde "synode", og jeg tror at det måske er et lille koncil", svarede Conchita. En anden central præmis for miraklets indfindelse, er altså at det vil finde sted under "en større kirkelig hændelse". Den Synodale Vej, som Kirken under Pave Frans' ledelse skal afsluttes i oktober 2023, og implementeres i 2024, kan meget muligt være denne større kirkelige hændelse. Hvad der er centralt ift. Den Synodale Vej, er at lade lægfolket få direkte indflydelse på hvorledes Kirkens lære udlægges - men et centralt gennemgående tema i det kontinentale arbejdsdokument, er en konsekvent "nytænkning af eksisterende kirkelige strukturer". Det er i sig selv en meget radikal indgangsvinkel, til en Kirke som traditionelt hierarkisk har udlagt åbenbaret troslære til forkyndelse for de troende, siden Kirkens fødsel. Synoden er et tema for sig, men praksisserne det vil medføre vil være interessante at overvære. Jf. synodedokumentet, så er der på globalt plan et ønske om fx at ordinere kvindelige diakoner, og måske sågar præster. Synodeprocessens gennemgående tema, er "strukturelle forandringer", som også ekkoes i de lokale bispesynoder og i de kontinentale forsamlinger. "Strukturelle forandringer" er sådan set bare marxistisk newspeak for, at gøre Kirken til en flad og decentral organisation, som er afkoblet fra den traditionelle hierarkiske kirkelige selvforståelse, hvor Kirkens øverste hyrde sammen med kardinalerne og biskopperne, er de primære udlæggere og vogtere af den hellige katolske og apostolske tro. Hvordan kan denne forandring ske i praksis? Den kan foregå på den måde, som marxister traditionelt altid har vundet kampen om det offentlige rum, eller om de institutioner de angreb. Ved at erobre og udøve revolutionen og forandringen i praksis. "At vinde praksisfeltet", er et gennemgående tema på progressive læreanstalter - tag det fra en der har gået på RUC, og indgående kender til både teori og praksis om progressiv akademisk revolutionær tænkning.


Global kommunisme

Hvad er marxisme og kommunisme egentlig? Er det ikke bare en politisk styreform, som engang fandtes i Sovjetunionen, men som nu er borte og glemt forlængst? Langtfra. Kommunisme, eller rettere, marxisme, er et sammenhængende filosofisk og politisk system, som er funderet på tanken og præmissen om, at alt der er skabt, er skabt af materie, dvs. stof. Også mennesket er skabt alene af materien, lever kun for materien, og er en slave af materien. Materien, alt skabt jordisk gods, er altså Gud i menneskets verden, og mennesket lever kun for at tjene og nyde alle skabte ting. Menneskets lykke er altså det materielle, og mennesket lever kun for at tjene alt skabt. I modsætning til katolsk tradition, så antager marxismen at mennesket alene er et materielt væsen, og dermed ikke har en sjæl. Mennesket har ikke nogen immateriel komponent, og mennesket er en organisme som er skabt ud af materien, ud af jorden alene. Rent politisk, er det altså gennem konflikt og kamp, at mennesket opnår total lykke, ved at frigøre sig fra undertrykkende ideologier og tænkemåder, således at det kan leve i harmoni med hinanden gennem materiel rigdom. Kommunistisk marxisme er en afart af denne tænkemåde, hvor staten politisk er indrettet til at tilvejebringe denne materielle lykke. Det er også denne tænkemåde som nu har infiltreret hele den vestlige verden, i alle politiske og økonomsike strukturer. Alle læreanstalter, alle politiske institutioner, alle samfundsstrukturer, opererer alene ud fra et materielt og marxistisk menneskesyn. Købekraft, levestandard, indkomst, er det eneste gyldige parameter for menneskets lykke. Mammon, jagten efter penge og rigdom, er målet for ethvert menneske, i moderne forstand. De multinationale selskaber opererer således efter paradigmet om materiel lykke og velstandsoptimering, og ikke ud fra nogen som helst guddommelig standard. Meget kort fortalt, er Frankfurterskolens ideologiske og marxistiske tankegods, i dag normen i alle europæiske og vestlige læreanstalter. Tag det fra én som har gået på en klassisk Frankfurterskole, RUC, og som kender tænkemåden. Dette er ikke nogen overraskelse for os - Vor Frue fortalte eksplicit i Fátimá, at "...Rusland ville sprede sine fejl til hele verden.." - så det er kun Herrens forsyn vi skylder en tak for, at vi kan konstatere at Himlen havde fortalt os dette.

Ukraine som skueplads for marxismens kamp mod Vor Frue

Man kan ikke forstå Rusland, eller russisk historie, uden at forstå i hvor høj grad Vor Frue og kristen tradition, har formet landets selvbevidsthed. Man er også nødt til at forstå, at Ruslands fødselsby ikke er Moskva, men Kiev. Dette land, som nu befinder sig i en indirekte konflikt med NATO-alliancen, har altså sin oprindelse i Kiev. Indtil skismaet i 1054, var det i kommunion med Rom, og en del af den katolske tro. Jomfru Maria er på mange måder Ruslands ukronede dronning. På samme vis som at den russiske tsar-familie var et billede på Den Hellige Familie, således så man det russiske monarki som en videreførelse af den byzantinske og ortodokse tradition. Rusland så sig selv dengang, og også den dag i dag, som Det Tredje Rom. Videreførelsen af Byzantium, og Guds manifesterede rige på jorden. For Rusland, er den ortodokse tro kernen i den russiske selvopfattelse, og motoren der driver den russiske eksistenskamp i relation til landets integritet. For russere er offerviljen og martyriet i høj grad en konsekvens af denne selvopfattelse. I russisk ikonografi og teologi, er det også sådan at de rent faktisk tror at Jomfru Maria manifesterer sig foran dem, når de tilbeder en ikon(!). Ser vi historiens udvikling, ikke med materielle briller, men med metafysiske og guddommelige briller, må vi forstå at det er Guds vilje at Rusland har bevaret en kristen tradition i en form for permafrost, under den sovjetiske totalitarisme. "Frelsen vil komme fra øst", har Malachi Martin flere gange udtalt. Fátimá-miraklet bærer på nøglen og hemmeligheden til ikke bare vestens, men også verdens frelse og omvendelse. Offentliggørelsen af Fátimás tredje hemmelighed, omhandler Rusland, og direkte Jomfru Maria som årsagen til Ruslands omvendelse. Det er et løfte at Rusland vil omvende sig til den katolske tro. Det er også et løfte, at Hendes hjerte vil sejre - men hvad har det med vesten at gøre? Hvis konsekrationen af Rusland, til Hendes uplettede hjerte var godkendt af Himlen, havde Rusland omvendt sig forlængst. Den centrale præmis og erkendelse i spørgsmålet om hvordan frelsen for verden vil komme fra øst, er at acceptere at den vestlige verden ikke længere er kristen. Den er i store og hele marxistisk, og bærer på den byrde af de fejl som Rusland udgød ifm. sovjetkommunismen. Den vestlige verdens ophøjelse, lovliggørelse og udbredelse af alle hovedsynderne, kan ses som et udtryk for djævelens globale fremmarch. Det ses tydeligst i vestlig politik ift. resten af verden, og især den globale økonomiske politik, som er drevet af ursynd - eksempelvis grådighed. Siden sovjetkommunismens opløsning i 1991, er Den Nye Verdensorden blevet en vestlig standard for udbredelse af menneskets materialistiske og indirekte marxistiske menneskesyn, til hele jorden. Motivet for udbredelse af såkaldte "vestlige værdier", handler altså om udbredelse af fransk oplysningstradition og såkaldt demokrati, hvor mennesket er Gud i sin egen verden, og med afsæt i Frankfurterskolens materialistiske menneskesyn, mener at udbrede en materialistisk og politisk orden, hvor amerikansk konsumerisme er den styrende globale orden. Mennesket skal ledes væk fra Gud. Mennesket skal blot forbruge, bekrige, arbejde og gentage processen. Hvad der er interessant i relation til NATO-alliancen, er at hele amerikansk eller sågar vestlig forsvarsvilje, står og falder med Ukraine. Vestens udbredelse af oplysningsidealerne tog fart i 1990erne i Mellemøsten, dernæst på Balkan, dernæst Mellemøsten igen, og da Asien, for til sidst at se sig selv indspundet i en konflikt i Ukraine, som ingen ende vil tage. Hele resten af verdens opfattelse af vestlig handlekraft, står og falder med vestens håndtering og fastholdelse af Ukraine som skueplads og determinant for hvorvidt vi tror på denne levevis. Bemærk, at vesten tabte i Irak. Vesten tabte i Syrien. Vesten tabte i Afghanistan efter 20 års udmattelse. Hvis Vesten taber i Ukraine, kollapser hele NATO-alliancens politiske fundament, fordi det med al tydelighed står klart at der ikke er politisk vilje til at forsvare dette materialistiske og idealistiske korstog. Himlen har tilladt denne ondskab at manifestere sig - men Vor Frue kan kun lade sit uplettede hjerte sejre i Rusland og i verden, hvis Hun får lov, af Paven. Men hvornår rejser han til Moskva, som seerne i Garabandal forudsagde at han ville?

Paven vil rejse til Moskva

"Jeg er åben over for at møde begge præsidenter, både den ukrainske og den russiske (præsident). Jeg er åben for sådan et møde. Jeg har ikke rejst til Kiev, fordi det ikke var muligt at rejse til Moskva på det tidspunkt." - Pave Frans, 5/3/2023

Pave Frans vil rejse til Moskva. Hvorfor skal han til Moskva? Eller lad os spørge på en anden måde, hvilket menneske på jorden kan - som den eneste - forløse Himlens potentiale, og lade Vor Frues løfte i Fátimá og Garabandal ske fyldest? Hvilken jordisk monark kan ellers frelse menneskeheden, og lade Himlens dronning redde Hendes folk og dermed resten af verdens? Hvis Jomfru Maria er Himlens dronning, er Den Hellige Fader den eneste som kan binde den knude op, som er Djævelens krig mod Vor Frue. Ingen anden politisk skikkelse her på jorden, er hersker over et folkeslag, som ikke har hjem på jorden, men i Himlen. Paven er ikke en politisk figur som sådan, han er først og fremmest hyrden for hele det legeme som er Kristus. Og kun han besidder nøglen til at lade Vor Frues ydmyghed stråle over planeten. Kun han, kan give Hende lov. Pave Frans skal altså ikke rejse til Moskva, alene for at stifte fred mellem to verdslige lande, han skal rejse til Moskva for at aktualisere og levendegøre den profeti og Guddommelige vilje som er lovet af Himlen og Vor Frue. Der er ingen andre der kan, og ingen andre vil potentielt. Hvornår gør han så det? Han gør det, når Vestens eskalation når et klimaks, og hvor verden står og balancerer på en knivsæg. Denne situation, dette tidspunkt, er ikke langt væk. Der er intet, absolut intet, der tyder på at NATO-landene (læs: USA) har til hensigt at neddrosle indsatsen i Ukraine. Intet, absolut intet, tyder på at man ønsker at indlede fredsforhandlinger. Intet, absolut intet, tyder på at Rusland bluffer i bestræbelsen på at forsvare deres lands integritet. Kun Gud kan frelse menneskeheden, og kun Paven, som den stedfortræder og repræsentant for Himlens magter, kan frelse os fra den katastrofe. Det er dét Gud vil, det er dét Kristus lovede Conchita i Garabandal. "Vil du omvende mange, Jesus? - Nej, Conchita. Jeg vil omvende hele verden", sagde Han. Eskalationen i Ukraine vil fortsætte. Den vil fortsætte, og kulminere i 2024. Samtidig med at Pave Frans, motiveret af et kleresi som "leder mange sjæle på afveje", implementerer den synodale vej, som har til hensigt at vende Kirken med bunden i vejret. Når alt håb synes ude, når truslen om globalt kaos står for døren, og mens det ser ud til at Kirken da vil være som forsvundet, og den sidste rest af Kristne nærmest ikke er til at se - da griber Gud ind.


Vi ser tegnene i tiden: Vesten og verden indhyllet i kommunistisk materialisme, en synode der opildner til vranglære og truer med at transformere Kirken til noget den aldrig har været, en krig i Rusland og Ukraine, og en Pave der ønsker at rejse til Moskva. Alt dette blev forudsagt i Gárabándál. Hvad kan vi da gøre? Selvom miraklet ikke indtræffer, så bør vi bede indtrængende for Paven, for kleresiet, for præsterne og for biskopperne. Vi bør gå til skriftemål hyppigt (2 gange om måneden), og vi bør bede rosenkransen dagligt. Og vi bør gå til kommunion så ofte som muligt - og vi bør også besøge det allerhelligste i Kirken, og bede foran det. Vi bør leve gode liv, som Vor Frue sagde til Conchita. 2024 A.D. bliver et skæbneår for Verden, men Gud er i kontrol. Hans vilje ske.












57 views1 comment

Recent Posts

See All

1 Comment


Regin Benner
Regin Benner
Jun 28, 2023

Jeg kan godt følge meget af tankegangen her i denne omfattende redegørelse for verdenssituationen lige nu.

Mit spørgsmål er dog:

Er Rusland i dag med dens stærke ortodokse kirke støttet af staten ikke allerede nu langt mere kristen end vesten hvor marxismen lever videre i materialisme og konsumerisme?

Med andre ord:

Ville en snarlig russisk besættelse af Vesteuropa ikke være en frelse for os?


Like
bottom of page