top of page

Polen: Traditionen lever!


Vi er netop hjemvendt fra en uge i Polen, en oplevelse som nok kan beskrives som en form for renvaskning af sjælen, efter en rum tid i diasporaen. Sczcecin (eller Stettin på tysk) er en progressiv højborg, det er en flot og storbysmart by, hvor størstedelen af vælgerne foretrak den mere progressive kandidat ved seneste polske valg. Når det er sagt, så oplever man Kirken overalt i byen. Folk korser sig når de går forbi kirkegårde eller kirker, der er plakater og bannere med Jesu hellige hjerte mange steder, og kirkerne er oftest velholdte og anstændige. Én central kirke, selvom den var modernistisk, havde mange sidealtre dedikeret til Hl. Faustina, Johs. Paul II og Maximillian Kolbe. Men man havde beholdt alterrælingen, trods alt. Der er mange søndagsmesser - hele 6 styk om søndagen, og rosenkransbøn og tilbedelse øvrige dage. Alt i alt, er der selv i Stettin en kristen kultur. Folk bærer åbent krucifikser og kors om halsen. Det er en sjælden følelse af normalitet, i en verden som er ved at gå på vrangen, og som Malachi Martin fortalte for år tilbage: "Kig op mod Himlen..." - en dyster formaning om at miraklet i Fatimá måske forudsagde et endnu større himmelmirakel, måske som forudsagt i Garabandal. Spekulationer er der nok af, men hvis vi har oplevet den mere progressive del af Polen, så må vi glæde os til den mere katolske og traditionelle: Det kan ikke gå hurtigt nok med at besøge landet igen. Foroven fra den lokale SSPX-menighed - et pænt og velindrettet kapel med skriftestol bagest i rummet, og med mange troende. Dog færre familier og unge end vi havde forventet, men det gør intet. Der er prækonciliære sædvaner på programmet, så der er kønsopdeling i kapellet (det var der også i det andet kapel vi besøgte). Mænd til venstre, og kvinder til højre. Skriftemål 30 min. før messen, rosenkransbøn forinden, og alt på latin. Dog med plads til nogle få polske hymner. Det elektriske orgel var afdæmpet, og sangen var god. Det fungerede faktisk godt, selvom det var intirimistisk indrettet. Præsten var fantastisk. Sang som en drøm, og var ydmyg og god som solen. Vi udvekslede kort oplysninger, og aftalte at skrives og tales ved. Hans engelsk var godt efter polske standarder - mange taler det ikke. Den traditionelle menighed i Stettin, Hl. Josefs Kapel, er utroligt flot lavet. Der er daglige messer, og sungen messe hver søndag. Daglig rosenkrans inden messen kl. 18.00, og mange unge og familier. De taler heller ikke engelsk, men et slag på tasken er mellem 25 og 30 på en forkølet tirsdag aften i ulvetimen. Igen er der kønsopdeling, og menigheden er veludbygget, med et flot alter på opsats, adskilt sakristi og skriftstole, og sågar en trone til pontifikalmesser. Biskop Athanasius Schneider fejrede messe dér for år tilbage. Det siger ikke så lidt.

Indgang - der er parkeringsplads i tilknytning til.

Det store vievandskar ved indgangen - der er endnu ét når man træder ind i kapellet.

Også ved SSPX-menigheden, kunne man tanke vievand til brug i hjemmet. Det siger ikke så lidt om både effekten af vievandet, og behovet for det(!)

Alteret, komplet med relikvarer. Bag alterkortet tabernaklet, men man kan ikke se kredensbordet til højre.



Udover bønslivet, er der også i menigheden et stærkt foreningsliv, fx foreningen "Deus Vult" som arbejder for at fremme Guds vilje og katolsk kultur i Stettin. At dømme ud fra antallet af parkeringspladser, er det en sprudlende menighed. Vi fik aldrig lejlighed til at hilse på præsterne, de kom og gik hurtigt før og efter messen, men de var teknisk utroligt dygtige og fremstod yderst ortodokse. Af mere spirituel karakter, og selv med to små børn, er det vanskeligt at sætte fyldestgørende ord på den effekt og påvirkning den daglige messe har på én. At man nærmest forsvinder ind i messens mysterium, og med præsten beder messens bønner, giver sig hen til forvandlingen og fremstillingen af Herrens offer, er en gennemgribende oplevelse. Den daglige messe skaber en tydelig adfærdsmæssig retning i livet, ja den har en forandrende effekt på én. Man holder ganske enkelt sine tanker rettet mod Gud, man føler og virker som om man ikke skal være i verden, fordi man fremstilles foran evigheden på daglig basis. Der er 89 steder i Polen hvor den gamle messe fejres, så der er rig lejlighed til at opleve dette igen. Vi påtænker en tur igen til sommer, via Krakow og måske via SSPX i Berlin på hjemvejen. Alt det praktiske: Prisniveau: Mellem (ca. 30-40% billigere end Danmark) Trafik: Nem og enkel at gå til - 7 timer i bil fra Danmark Masser af steder at bo, spise og opholde sig. Familievenligt, men mere end 2 børn er unormalt for de fleste. Må Gud og Vor Frue af Rosenkransen beskærme og bede for Polen og den Hellige Tradition.

53 views1 comment

Recent Posts

See All

1 Comment


Regin Benner
Regin Benner
Oct 22, 2022

Godt beskrevet. Man er næsten selv til stede i det at blive draget ind af messens unspeakable mysteries... Regin

Like
bottom of page