top of page

Om vaner generelt


En vane er en kvalitet, en stabil kvalitet som ikke let forandres, og som disponerer dens besidder, enten med velvære eller ildebefindende, ift. ham selv eller i sin relation til ting udover ham selv. Fx er sundhed en vane, det samme er viden. Vaner er en særlig slags eller type af kvalitet. For så vidt at vaner direkte påvirker den som besidder dem, så forlænger den også vedkommendes operation og handlinger. En vane som påvirker dens besidder kan enten kaldes operative eller entitative vaner, ift. hvorvidt de er rettet mod besidderens handlinger eller hans natur. Gode vaner er brugbare, og sågar nødvendige, for at man kan udøve og opnå målet for ens handlinger. Uden vaner, kan vi stort set intet.

Vanernes genstand (hvor de bor)

At noget har eller er genstand for noget andet, handler om den virkelighed hvorved en ting bor eller besiddes. Når vi taler om vanernes genstand, dvs. hvor de bor og er, så handler det om den præcise virkelighed som vaner tilskrives. Kroppen har vaner, som sundhed, skønhed, fedhed, tyndhed, og derfor er kroppen genstand for vanerne. Men kropslige vaner er ikke perfekte vaner, ford ide ikke har nogen høj grad af stabilitet. Derfor er de i en vis udstrækning foranderlige. Kropslige vaner er altså vanemæssige dispositioner, mere end de er vaner som sådan. Rent principielt er sjælen genstand for vanerne. Selv operative vaner som udøves af kroppen, har sjælen som deres rod og princip. Menneskelige vaner er altså rodfæstet i sjælen. De er ikke en del af sjælens essens, men er i dens kræfter og operationer. En operativ vane kan eksistere dér hvor en lang række forskellige handlinger og operationer er mulige. Vanen disponerer den udøvende til at udøve én handling, fremfor andre. Dé hvor der kun er én måde at gøre tingene på (som fx når man fordøjer mad), så kan der ikke være nogen operationel eller handlingsmæssig vane. Menneskets sanselige kræfter kan siges at være genstand for vanerne ,for så vidt at disse kræfter er under fornuftens kontrol. Dyr, som ikke har nogen kræfter udover de sanselige, har ikke nogen vaner som sådan. Vilde dyr og tamdyr er instinktive væsner, og har ingen fri vilje. Men menneskets viden og viden i det menneskelige sind og intellekt, er en vane. Den disponerer mennesket til at agere i henhold til intellektet. Videnskab, dvs. viden som er evidensbaseret, og visdom (dvs. dyb, værdifuld viden) er også sindsmæssige vaner eller intellektuelle vaner. Intellektet er altså genstand for vanerne. Viljen er ligeledes også genstand for vanerne. Viljen især er forbundet med vaner, og det siges at menneskelige handlinger drejer sig om det man vil rent vanemæssigt. De moralske dyder, er altså viljens vaner. Vi vil det, vi gør meget. Skal vi gøre noget andet, så kræver det dels at vi vil noget andet. Også i engle er der vaner. For engle har intellekt og vilje. Men i engle er der vaner som er tilpasset deres overlegne natur, og ikke præcis som vaner er i den menneskelige sjæl. Engle har mere raffinerede og perfekte vaner end mennesker har.


Vanernes årsag

Den menneskelige natur, det vil sige menneskets handlingsmæssige eller operationelle essens, siges at danne og udvikle visse typer af vaner, for så vidt at naturen er disponeret for dem, og har behov for dem for at virke ordentligt. På samme måde, er et menneskets temperament eller disposition eller tilbøjelighed om man vil, også genstand for de vaner som udvikles i ham eller hende. De kan kaldes naturlige vaner. Visse operationelle vaner dannes i mennesket, ved gentagne handlinger. På den måde udvikler mennesket dyder eller laster. Så mekaniske færdigheder kan udvikles, og i sådan en grad at de kan kaldes for en slags "anden natur". Jo mere vi gør ting, jo mere indgroede bliver vores vaner altså. Vaner er altså produkter af gentagne handlinger, ikke bare én eller to, men rigtig mange. Et menneske har ikke bare en vane eller dyd, som fx gavmildhed, fordi vedkommende har givet et par gaver til de fattige, eller har vanen eller lasten fordrukkenhed, fordi man en enkelt gang har drukket for meget. Visse vaner opnås ikke ved gentagne handlinger, men indgydes af Gud. De er overnaturlige vaner af dyder. Skriften nævner sådanne vaner, som fx i Ecclesiasticus (15,5), "Gud fyldte ham med visdommens ånd og forståelse".


Vækst i vaner

En vane siges at forøges eller forstærkes, for så vidt at den indflydelse på personen vokser, styrkes eller bliver mere intens. Vaners styrker er typisk et spørgsmål om større indflydelse, mere end et spørgsmål om gentagne tilfælde af den vanemæssige handling. Vaner forstærkes ikke blot gennem handling efter handling. Ofte, kan mere hyppige og gentagne handlinger stamme fra en forstærket vane, og de kan siges at forstærke selve forøgelsen, altså i eksponentiel forstand. Men der er forskel på hyppigheden af vanen, og kvaliteten eller styrken ved handling som kommer som en konsekvens af vanen. Derfor, kan en svag udøvelse af en vane faktisk hæmme vanen og dermed dyden. Der er forskel på styrken og kvaliteten af handlingen, og den vane som fastholder handlingen. En times halvhjertet bøn er en ringe og svag vane, hvis den blot gøres ofte. Der er forskel på at gøre noget ofte, og gøre noget ofte og godt.


Svækkelsen og bruddet med vaner

Nogle vaner kan ikke direkte ødelægges. Fx er en intellektuel vane den om de første principper, dvs. udgangspunktet for al menneskelig tænkning - de kan ikke direkte overvindes, sålænge mennesket er normalt og bevidst. Mennesket ved at det eksisterer, at det kan tænke, og at en eksisterende ting ikke samtidig kan være ikke-eksisterende. Men mange vaner kan ødelægges. Vaner kan glemmes eller ødelægges, og fx kan moralske laster som også er vaner, ødelægge vaner gennem perversion og synd. Vaner kan forstærkes eller forøges, og nogle af dem kan forøges eller svækkes. Ikke alle vaner kan forøges eller forstærkes, fordi nogle vaner vokser som en slags krop, som enten vokser i modenhed, men som ikke kan reduceres til umodenhed igen. Nogle vaner kan svækkes eller ødelægges ved vanrøgt, dvs. ved at undlade at vedligeholde vanen. Fx ved daglige bønsrytmer. De skal vedligeholdes.


Vaners adskillelse

På samme vis kan vaner adskilles og specificeres, fra hinanden. Vaner kan adskilles fra hinanden på 3 måder: a) Ud fra deres respektive aktive principper, dvs. fx intellektets vaner er adskilt fra viljens vaner, b) deres natur, dvs. viden adskiller sig fra moralsk dyd, og c) deres respektive mål, fx sigter viden til sandhed mens moralsk dyd sigter til moralsk godhed. Vaner påvirker deres genstande (mennesker) med respekt til menneskets velvære. Vaner kan adskilles som enten gode eller dårlige vaner. Denne vanemæssige adskillelse finder sted i den fysiske orden i kroppen, i den intellektuelle orden (viden, uvidenhed) og i den moralske orden (dyder, laster).

En vane er en simpel ting, og ergo er det en enkelt ting. Ingen vane er en sammensætning af andre vaner. Mange vaner kan naturligvis findes i samme menneske, men de smelter ikke sammen til generelle vaner hos mennesket. Et menneske kan siges at være et bundt af vaner. Men sætningen bruges ofte om menneskers karakter.

17 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page