top of page

Om Sandhed og Gud


Gud er al Sandhed. Fordi det er et faktum, har Aquinas noget at sige, i forhold til de forskellige videnskabers rangorden og discipliner. Ikke alle videnskaber er lige gode, og når Thomas siger at filosofien er teologiens tjener, så er det fordi at filosofien skal tilvejebringe Sandhed for at herliggøre Gud. Når jeg her taler om teologi, så taler jeg naturligvis om katolsk skolastisk teologi, og ikke om protestantisk teologi. I den katolske tradition, er der en rangorden ift. videnskaberne. Her er Thomas ret eksplicit, og det betyder fx at hele formålet og målet er Gud og Sandhed. Alt skal pege på, tjene til, understøtte og herliggøre Gud. Det er formålet med al videnskab. Og det gælder Skriften, som det gælder filosofien, men der er forskelle i forhold til prioriteter og rangorden. Når fx kirkefædrene, og de fleste er ret enige og eksplicitte her, siger at den bogstavelige fortolkning af Skriften er den primære, og de samtidig siger at den historiske kontekst (fx siger Hieronymus dette) skal tages i betragtning, så betyder det at den historiske kontekst fra mosebøgerne fx skal oplyse Salmerne. Og ikke som modernisterne siger, at Skriften er ukomplet, og at vi er nødt til at bruge sekundære kilder for til bunds at forstå Skriften. Skriften er perfekt og uden fejl, og er Guds ord til os, i den mængde og rækkefølge Han ønsker det. Men nu til Aquinas og om den hellige doktrin.

Om den hellige doktrin

Det største behov mennesket har, er at kende Sandheder om Gud. Og nogle af disse sandheder kan kendes gennem filosofien, dvs. at udtænke sandhederne. Andre sandheder om Gud kendes gennem guddommelig åbenbaring til mennesket, gennem Gud. Og denne åbenbaring er sandelig nødvendig for den rette forståelse af alle sandheder om Gud, selv dem som filosofien lærer. For uden åbenbaringen, kunne mennesket ikke hurtigt og præcist lære de naturligt erkendelige sandheder om Gud, således at disse sandheder kan vejlede og herske i dét ansvarlige liv, på den rigtige måde fra livets begyndelse. Derfor, er filosofi for mennesket ikke nok - den guddommelige åbenbaring er nødvendig. Guds sandheder som manifesterer sig gennem guddommelig åbenbaring, udgør den hellige doktrin, eller det man også kan kalde overnaturlig teologi. Hellig doktrin er sand videnskab. For en videnskab er en række eller samling af sandheder som er etableret med sikkerhed, og den hellige doktrin er en samling af sandheder som er tildelt ud fra Guds egen autoritet - og ergo etableret med absolut sikkerhed. Derfor er den hellige doktrin en enkelt videnskab, mere end den er en gruppe af relaterede videnskaber. For den bringer alle dens sandheder ind i ét præcist fokus på hvad der er guddommeligt åbenbaret. Det betyder altså, at Sandheden er åbenbaret for os, Gud har vist os sandheden, ikke fordi vi kan erkende sandheden selv, men fordi Gud viser os sandheden. Uden Gud, famler vi i blinde. Al Sandhed er en gave fra Gud, som er åbenbaret fra Gud, jf. Johs 14, 1-31.

Videnskaber kan enten være spekulative, eller praktiske. En spekulativ videnskab tænker og reflekterer over sandheder, og den er alene fokuseret på Sandhed. En praktisk videnskab derimod, betragter hvad der skal gøres i forhold til den Sandhed som den reflekterer over. Hellig doktrin er både spekulativ og praktisk, men den er primært spekulativ. Det skyldes at dens største formål er at lære mennesker Sandheder om Gud.

Under begge aspekter og dele, spekulativ eller praktisk, så er hellig doktrin den mest fremragende og noble af alle videnskaber. I det spekulative aspekt, så forholder den sig til det mest ophøjede af alt, nemlig det som er Gud selv. Og den kan pege på den mest ophøjede og tilfredsstillende sikkerhed i sin fremfærd, fordi den taler med Guds egen autoritet. Og på en mere praktisk facon, så er hellig doktrin den mest ophøjede videnskab, fordi den vejleder mennesket til det mest noble og ophøjede mål, nemlig Gud og evig lykke. Derudover så må man sige, at de spekulative videnskaber også varierer i forhold til, hvor gode de er. Enten grundet fornuften, eller fordi der er forskel på hvor pålidelige de er, eller hvor værdifulde de er. Og den hellige doktrin, overstiger altså alle videnskaber, og især de spekulative på alle måder, i forhold til sikkerhed, præcision og gyldighed, fordi alle andre videnskaber får deres præcision og sandhed alene fra den naturlige forstands lys. Og da denne forstand kan fejle, så kan den hellige doktrin ikke. For den får sin viden fra den guddommelige kundskabs lys, som åbenbarer sig for os. Og den kan ikke vildlede, fordi den beskæftiger sig med ting som er så sublime, at de transcenderer, overstiger den menneskelige fornuft. Det svarer til en sol, som blænder mennesket ved at åbenbare sig for ham, menneskets øje kan ikke opfange den fulde sandhed af hvad det betragter. Når andre videnskaber kun beskæftiger sig med ting som er indenfor fornuftens rækkevidde og begreb, så er de ringere videnskaber, fordi de er rettet mod et mindre nobelt formål - som fx at den politiske videnskab er mere ophøjet end den militære videnskab, men den politiske videnskab er omvendt mindre ophøjet end den matematiske. Således er der et hierarkisk lag af Sandhed i videnskaberne, men filosofien er tjener for teologien, som er den højeste og mest noble videnskab. Derfor skal de øvrige videnskaber kun afdække Sandhed, men ingen videnskab kan ikke, grundet sin essens, undlade at beskæftige sig med Sandhed.

Den hellige doktrin er altså visdom. Det indbefatter dyb viden om et værdifuld mål, som skal opfyldes med en plan for at opnå det, som er passende. Den hellige doktrin giver mennesket den dybeste viden om sit dyrebare mål, og opildner og leder mennesket til at opnå det. Derfor er den hellige doktrins mål, dens fokus, genstand og retning, Gud. Al Sandhed som manifesteres af den hellige doktrin, er enten sandheder om Gud eller sandheder om skabninger der peger mod Gud. Den hellige doktrins grundlæggende sandheder og principper, er troens artikler. Den hellige doktrins formål er ikke at diskutere disse principper, som filosofien gør, for at vise at de er i overensstemmelse med fornuften, men den hellige doktrin præsenterer disse Sandheder om Guds autoritet, og fortsætter med at udlede andre sandheder fra dem, gennem studier og fornuftsbetragtninger. DEN HELLIGE SKRIFT er den hellige åbenbarings kilde, og ergo er en kilde til den hellige doktrin. Skriften tildeler sommetider Sandheder gennem figurativt sprog, men ikke på en måde der skal forvirre os. Dette er sandt, for Sandhed er ofte lært mest effektivt ved at sammenligne materielle og ordinære ting, dvs. ved at bruge figurer eller metaforer som sammenligninger. Det der implicit menes her, er at Skriftens primære forståelse, er den bogstavelige. Af og til bruger Skriften et begreb med en forlænget betydning, eller en spirituel implikation, som fx når Skt. Paulus (Heb. 10,1) kalder Den Gamle Pagt en type på Den Nye Pagt. Ergo termen "Den Gamle Pagt" modtager en forlænget betydning som minder om et løfte. Det er passende at Skriften sådan manifesterer sin rigdom ved at viderebringe et væld af implicitte betydninger i bogstavelig forstand.

Videnskaberne er uperfekte

Skal man supplere hvad Thomas skriver foroven, så er det vigtigt at forstå at den skolastiske katolske doktrin, er et lukket teologisk filosofisk system. Øverst i hierarkiet, har vi altså den åbenbarede Sandhed fra Gud. Det er Skriften og traditionen, og de doktriner som er stadfæstet af Kirken som en konsekvens heraf. Filosofien, dvs. både som videnskab og metode, er en tjener som skal tydeliggøre teologien og den hellige doktrin, men kan aldrig stå alene, og er et middel og ikke et mål. Under filosofien har vi de naturlige videnskaber, som også i en moderne kontekst, og måske især i en moderne kontekst, er uperfekte, fordi de ikke kan tilvejebringe perfekt sandhed. De anvendes praktisk af mennesker, og ergo er de fejlbarlige. I katolsk forstand, gælder princippet om non-kontradiktion. Der må IKKE være nogen modstrid mellem fornuften og den åbenbarede Sandhed. Det betyder, at hvis der er modstrid mellem fx skabelsesberetningen og de naturlige videnskaber, så har de naturlige videnskaber aldrig forrang. Det har Skriften og traditionen, og det er fordi at de kan siges at være perfekte, hvor de naturlige videnskaber ikke er. Gud åbenbarer sig perfekt for mennesket, men mennesket kan ikke tilvejebringe perfekt empirisk sandhed. Det er umuligt. Og det gælder naturligvis, i forhold til Genesis, som det gælder i forhold til evolutionsteorien. Når den nymodens "Big Bang"-teori er i direkte modstrid med den 2. termodynamiske hovedsætning, så er der en klokkeklar modstrid mellem åbenbaret Sandhed og moderigtig videnskabsteori. Og derfor må vi antage Skriftens klarhed og sandhed fremfor fejlagtig naturlig videnskab. Det morsomme her er desuden, at ateisterne efterlever et videnskabsparadigme som slet ikke beskæftiger sig med sandhed, fordi Descartes afviste skolastikken til fordel for tvivlens regime i 1600-tallet. Ateisterne er altså ikke engang i stand til, i perfekt positiv forstand, at bevise konsistensen i deres egen videnskabsmæssige position.


27 views0 comments

Recent Posts

See All

Kommentare


bottom of page