Hjemmealter: Kapellet er i brug

Et portugisisk krucifiks fra 1700-tallet. Bemærk de lidt Peter Plys-agtige arme, formentlig fordi de oprindelige blev revet af ifm. den sekularistiske forfølgelse i 1800-tallet. Det blev restaureret og bragt til Danmark i starten af 1960erne. Sidenhen konsekreret og nu i retmæssig brug igen. Gid Gud må give det yderligere 300 år.

Første skridt er ibrugtagningen

Vi har nu taget vores kapel i brug, og et valgkriterie for huset var netop, at der var et afsides rum til formålet. Det er svært med indlæggene for tiden, pga. al det praktiske gøren og laden, og fordi jobbet også river i mig. Der skal jo smør på brødet, men Helligånden virker, og det må man læne sig ind i. Man har i virkeligheden utrolig lidt indflydelse på livet, så hermed et bevis på at bønner bliver besvaret hvis man vil det gode og sande. Det er planen at kapellet skal indrettes med et fuldt funktionelt alter, og udover krucifikset har vi stillet en gammel kommode hvor alteret skal stå. Det er hensigten at belægge det med en bredere plade, samt en opsats til krucifikset, så det placeres i passende højde til en messefejring. Herudover skal alterbordets dimensioner passe til et korporale, ca. 40x40 centimeter, og med en bredde på ca. 180 cm. Det kræver plads til alterkort, missale, korporale, kalk, patene m.v. - så der er nok at gå i gang med. Det er svært at beskrive glæden ved at have sit eget lukaf i hjemmet til sit bønsliv. Rosenkransen er en daglig rytme i vores familie, og gejsten har kun fået fornyet styrke herved. Om føje tid håber vi at kunne fejre messer her, det kræver så bare nogle præster der kan og vil. Præster der er nok af, de rigtige - knap så mange. Vi har tiden imod os, og det er en gave i sig selv.

Pres-Dieux'en, den franske bedeskammel, fik vi for en slik - 200 kr. hos en nyspirituel dame på Vestsjælland. Den fik hurtigt en sjat vievand, så den ikke slæbte skidt med sig hjem. Den er ca. 100 år gammel, og er af mahogni. Det er tanken at vi skal have ca. 4 af disse, de er ikke svære at få fat i, men koster naturligvis penge. Stolene er til kommende messegæster - messen skal udbredes til så mange mennesker som muligt. Messen er en regulær atombombe af nåde, som knuser al dæmoni i dens rækkevidde, så det gælder bare om at komme i gang. Tæppet er fra Afghanistan, slut 1800-tallet, under den britiske ekspedition på den tid. Det har sine pletter og mangler, men har en vidunderlig rød dybde, hvor den smaragdblå sigter himmelsk mod det uendelige hvælvingestrøg hinsides. Gipsfiguren af Vor Frue kan fås ad hoc overalt. I højre side har vi vores tidebøger fra SSPX, og de er gode hvis man ønsker at øve sig på at synge Salve Regina, både i højtidelig og alm. form.

Kvadratmetermæssigt taler vi måske 10 meter, så det er trangt. Nok til at en præst kan vende sig, og vi kan nyde de himmelske frugter af offeret. Næste mål må være at anskaffe relikvier og tilhørende monstranser. Det er planen at 1. klasses relikvier fra Hl. Pius X og Theresa af Lisieux måske skal være gæster her, de er ihvertfald boende i Himlen, og at kunne tale med dem dagligt, ville kun være en endnu større drøm der gik i opfyldelse. Pave Pius X var lidt af en gadedreng, og som pave røg han desuden en cigaret dagligt. Han var en stridsbroder, folkelig og ikke-adelig, men stadig sofistikeret. Fuld af kærlighed til traditionen og til sine præster. Den lille blomst, var noget nær det modsatte, en løve der sov med lammet i bedste forstand, og som i alle de små ting gav Gud alt hvad hun kunne. Nogen bedre kombination af dyd kan man dårligt forestille sig, end at kunne kultivere krigerisk mildhed. Må Gud se i nåde til os. Så her blot et kort indlæg om fremskridtet med kapellet - der er flere indlæg på vej, om koncilets frugter og katastrofen. Det er ikke glædelig læsning, men man skal huske at det er mørkest inden morgengry, og det ser vi i denne tid hvor traditionen er i skarp vækst overalt i verden. Gud svigter aldrig Hans kirke. Den åndelige strid er en glæde og en gave. Må alt hvad vi gør, være et offer og en gave til Gud, at vi må plante sennepsfrø på denne jord, til Hans herlighed.