Helvede er i jordens midte

Mange lokale traditioner, beretter om sjæle som kastes i åbne vulkaner, når de går i udbrud. De er porte til Helvede.

Helvede er en ting, det er virkeligt og det er et sted. Helvede er dogmatisk bestemt, forpligtende troslære, og det er dét sted onde mennesker kommer hen, efter deres jordiske liv - såfremt de forsætligt forkaster JESUS KRISTUS og Hans kirke, og som en konsekvens af manglende kærlighed til Gud og Sandhed, lever i modstrid med guddommelig og heraf naturlig lov. Helvede er funderet ufejlbarligt i Den Hellige Skrift, men Skriften forklarer os også at det rent fysisk er under os, i midten af jorden - især fordi jorden ikke er flad (som ingen nogensinde har troet på), men er en globe, så er det logisk at midten af jorden er et ildsprudlende glødende inferno af flydende svovl og magma. Kirken har - med afsæt i Skriften - lært at Helvede er i jordens midte, og at de forbandede sjæle kommer derned. Det er samtidig også logisk, fordi Himlen er ovenover os - faktisk flere Himle, men mere om det en anden gang. Her er nogle eksempler på hvorledes vi i Skriften kan læse at Helvede er under os, og supplere med nogle eksempler fra Hellige Aquinas.

Hellige Aquinas om Helvede (ST; Suppl. Q97, a7)

Hvorvidt helvedes ild er under jorden?

.. "Snarere tværtimod, så skrives der jf. Esajas 14,9: "Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i Møde..". Derfor er helvedes ild under os. Herudover siger Gregor d. Store (Breve, iv): "Jeg kan ikke se hvad der hindrer os i at tro at helvede er under jorden." Herudover, en strofe fra Jonas 2,4): "Du kasted mig i Dybet midt i Havet, Strømmen omgav mig", som henfører til Helvede i relation til "Dybet", og i Matthæusevangeliet 12,40 har ordene samme betydning i forhold til "Jordens skød". De har samme betydning, fordi et skød er en bund, som et dyb henviser til en afstand i relation til noget andet - således er helvede tænkt at være i midten af jorden. Som Hl. Augustin skriver ("Guds By, 15,16"). "Jeg er af den opfattelse at ingen ved i hvilken del af verden helvede befinder sig, medmindre Guds ånd har åbenbaret det til nogen." Gregor d. Store er blevet spurgt til dette, og har svaret: "Her tør jeg ikke give noget klart svar - for nogle har tænkt at helvede er et sted på jordens overflade, og andre tror at det er under jorden". Han viser at det sidste standpunkt er det mest sandsynlige af de to, og af to årsager. For det første grundet selve ordets betydning. Disse er hans ord: "Hvis vi kalder det de nedre regioner (Infernus, lat. for "Helvede"), af den årsag at det er under os (inferius), ift. hvad jorden er i relation til Himlen, sådan burde helvede da også være i forhold til jorden". Sekundært ift. Åbenbaringsbogen (5,3): "Og ingen i Himmelen, ej heller på Jorden, ej heller under Jorden, formåede at åbne Bogen eller at se i (bogen)". Her henfører ordene Himlen til englene, til jorden de mennesker som bor på den, og "under jorden" til de sjæle i Helvede. Hl. Augustin antyder også (Gen. ad lit. xii,34) to årsager til at at begrebet "Helvede" under jorden har en vis kongruens. Den ene årsag er at hvor de afdøde sjæle syndede ved at elske kødet, så skulle de behandles som det døde kød blev behandlet, netop ved at blive begravet under jorden. Den anden er at legemets tunghed er at sidestille med sjælens sorg, og åndens lethed i relation til legemet - så en tung sjæl vil nødvendigvis befinde sig under jorden, mens en lettere og gladere sjæl vil befinde sig højere oppe. De sorgfulde sjæle befinder sig nederst i relation til tyngdeloven, og de forbandede sjæle bør da derfor bo under jorden. Hl. Augustin skriver også at selv de græske filosoffer mente, at Hades er under jorden, i midten af hele verden. Det er mest på linje med Skriften at sige, at det er under jordens overflade, og ikke under selve jordkloden."

Den Hellige Skrift om Helvede

"Men de fejge og utro og vederstyggelige og Morderne og de utugtige og Troldkarlene og Afgudsdyrkerne og alle Løgnerne, deres Lod skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død." - Åb. 21, 8

"Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig. 41 Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle." - Matt. 25,40-41

"Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild" - Matt. 5,22

"Dødsriget nedentil stormer dig heftigt i Møde, vækker for din Skyld Dødninger, al Jordens store, jager alle Folkenes Konger op fra Tronen; 10 de tager alle til Orde og siger til dig: "Også du blev kraftløs som vi, du blev vor Lige!" 11 Til Dødsriget sendtes din Højhed, dine Harpers Brus, dit Leje er redt med Råddenskab, dit Tæppe er Orme. 12 Nej, at du faldt fra Himlen; du strålende Morgenstjerne, fældet og kastet til Jorden, du Folkebetvinger! 13 Du, som sagde. i Hjertet: "Jeg stormer Himlen, rejser min, Trone deroppe over Guds Stjerner, tager Sæde på Stævnets Bjerg i yderste Nord, 14 stiger op over Skyernes Højder, den Højeste lig" - 15 ja, ned i Dødsriget styrtes du, nederst i Hulen!" - Esajas 14,9-15

"Thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb." - Sl. 86,13" "Menneskesønnen skal udsende sine Engle, og de skulle sanke ud af hans Rige alle Forargelserne og dem, som gøre Uret; 42 og de skulle kaste dem i Ildovnen; der skal være Gråd og Tænders Gnidsel. 43 Da skulle de retfærdige skinne som Solen i deres Faders Rige. Den. som har Øren, han høre!" - Matt. 13,41

Miraklet i Fátimá - synet af Helvede

"I har set Helvede, hvor arme syndere kommer hen. For at frelse dem, ønsker Gud at etablere en hengivenhed til Mit Ubesmittede Hjerte. Hvis det som jeg befaler jer, er gjort, vil mange sjæle blive frelst, og der vil være fred" - Vor Frue af Fátimá, 1917

Rester af svovl fra Sodoma og Gomorrah - Guds straf fra Himlen