Hellige Knuds Kilde i Hjørring - bemærk det store nedadgående udløb til venstre
Der ligger en regulær guldgrube af bønsmæssig tradition og venter lige for fødderne af os. Der er ca. 700 helligkilder i Danmark, hvoraf ca. de 100 af dem er dokumenteret i denne bog. Hvis du kan finde den, så køb den (bogen altså)! Den fås antikvarisk og online, og for ca. 50-60 kr. Den indeholder som sagt 100 af de mest forekommende danske helligkilder, hvoraf ikke så mange stadig er bevaret til den dag i dag. Den er et perfekt opslagsværk til familieudflugter og - valfarter, indføring i danske lokalhelgener og lokalhistorie fra katolsk dansk kultur. Vi har besøgt nogle få af kilderne i bogen, og andre vil vi besøge ganske snart. Det viser sig at den katolske tradition i Danmark er dybt, dybt manifesteret, udbredt og lige til at bruge. Så hvad venter vi på?! Få vandreskoene på, få rosenkransen op af lommen, og kom ud af døren!
Helligkilder i Skriften
Problemet med middelalderen er ikke at den tilsyneladende var overtroisk. Problemet med vore dage og tid er, at den er undertroisk. Fordi man har afskrevet metafysikken og skolastikken som systematisk forklaringskraft, så ignorerer man at der findes en metafysisk effekt og magt som griber ind i, og opretholder, den naturlige fysiske verden. Det vidste folk i den såkaldte "middelalder" naturligvis godt, og det er Helligkilder et klokkeklart, praktisk og rent bevis på at Himlen gjorde, og stadig gør. Mange af disse kilder løber sågar stadig, og det er et klart tegn på at Himlen ønsker vores forbøn, ønsker at hjælpe os, og at vi blot skal kridte skoene, polere rosenkransen og fylde kaloriedepoterne op. Der skal bedes og gås skal der, og den skal ikke have for lidt. Mirakler virker systematisk på den måde at Gud griber ind i substanser og accidenser ved at standse tiden. Han standser den formelle, effektive og instrumentelle årsag, ændrer koncepters substans og accidenser, og bringer tiden i gang igen derefter. Det kan Han fordi Han er Gud, og Bibelen selv er fuld af masser af eksempler på den slags. Og når Bibelen er, så er vores danske landskab naturligvis også.
"Men Herren sagde til Moses: "Træd frem for Folket med nogle af Israels Ældste og tag den Stav, du slog Nilen med, i din Hånd og kom så! 6 Se, jeg vil stå foran dig der på Klippen ved Horeb, og når du slår på Klippen, skal der strømme Vand ud af den, så Folket kan få noget at drikke." Det gjorde Moses så i Påsyn af Israels Ældste. 7 Og han kaldte dette Sted Massa og Meriba, fordi Israeliterne der havde kivedes og fristet Herren ved at sige: "Er Herren iblandt os eller ej?" - 2. Mosebog 17,6
"Men Moses og Aron begav sig fra Forsamlingen hen til Åbenbaringsteltets indgang og faldt på deres Ansigt. Da viste Herrens Herlighed sig for dem, 7 og Herren talede til Moses og sagde: 8 "Tag Staven og kald så tillige med din Broder Aron Menigheden sammen og tal til Klippen i deres Påsyn, så giver den Vand; lad Vand strømme frem af Klippen til dem og skaf Menigheden og dens Kvæg noget at drikke!" 9 Da tog Moses Staven fra dens Plads foran Herrens Åsyn, som han havde pålagt ham; 10 og Moses og Aron kaldte Forsamlingen sammen foran Klippen, og han sagde til dem: "Hør nu, I genstridige! Mon vi formår at få Vand til at strømme frem til eder af denne Klippe?" 11 Og Moses løftede sin Hånd og slog to Gange på Klippen med sin Stav, og der strømmede Vand frem i Mængde, så at Menigheden og dens Kvæg kunde drikke." - 4. Mosebog 20,8
"I skal øse Vand med Glæde af Frelsens Kilder" - Esajas 12,3
"Men han måtte rejse igennem Samaria. 5 Han kommer da til en By i Samaria, som kaldes Sykar, nær ved det Stykke Land, som Jakob gav sin Søn Josef. 6 Og der var Jakobs Brønd. Jesus satte sig da, træt af Rejsen, ned ved Brønden; det var ved den sjette Time. 7 En samaritansk Kvinde kommer for at drage Vand op. Jesus siger til hende: "Giv mig noget at drikke!" 8 Hans Disciple vare nemlig gåede bort til Byen for at købe Mad. 9 Da siger den samaritanske Kvinde til ham: "Hvorledes kan dog du, som er en Jøde, bede mig, som er en samaritansk Kvinde, om noget at drikke?" Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritanere. 10 Jesus svarede og sagde til hende: "Dersom du kendte Guds Gave, og hvem det er, som siger til dig: Giv mig noget at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand." 11 Kvinden siger til ham: "Herre! du har jo intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand? 12 Mon du er større end vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf og hans Børn og hans Kvæg?" 13 Jesus svarede og sagde til hende: "Hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igen. 14 Men den, som drikker af det Vand, som jeg giver ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg giver ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som fremvælder til et evigt Liv." - Johannesevangeliet, 4, 4-14.
"Og han viste mig Livets Vands Flod, skinnende som Krystal, udvæld de fra Guds og Lammets Trone. 2 Midt i dens Gade og på begge Sider af Floden voksede Livets Træ, som bar tolv Gange Frugt og gav hver Måned sin Frugt; og Bladene af Træet tjente til Lægedom for Folkeslagene." - Åbenbaringen 22, 1-2
"Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet 2 og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet 3 og spiste alle den samme åndelige Mad 4 og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus." - 1. Korintherbrev 10, 1-4
Den Hellige Skrift er en perfekt historisk gengivelse af virkelige hændelser, og fordi Skriften er ufejlbarlig, er det interessant at se hvorledes Gud rent praktisk har manifesteret sig gennem Kirkens historie, helt tilbage til patriarkernes tid. Gud hjælper altså Israel, både det gamle og det nye, ved a) at demonstrere sin almagt rent fysisk på jorden, b) ved at tildele det middel, vandet, som understøttelse for vores pilgrimsfærd her på jorden. Der er altså både en spirituel og fysisk dimension ift. kilderne. Både som på Moses' tid og i den katolske periode i Danmark, blev kilderne brugt til helbredelser, til livsnødvendig underhold og meget andet. Man kan sige at kilden bliver det medium hvorved Gud velsigner jorden. Tankevækkende at mange kilder sidenhen er udtørrede, og Gud derfor har fjernet sin nåde fra Danmark - ihvertfald i overvejende grad, for helligilder manifesterer sig stadigvæk. Tag fx miraklet ved Vor Frue i Lourdes, som også er et eksempel på en helligkilde der har manifesteret sig i nyere tid. Og effekten og praktikken er fuldkommen det samme - en kilde springer frem fra et totalt ukendt og uventet sted, folk kommer til tro og bliver helbredt. Intet nyt her. Lad os se på nogle udvalgte steder i Danmark, som er værd at besøge, værd at bede til og helgener som er værd at ihukomme og bede til i Himlen.
Særlige katolske valfartssteder i Danmark
Hellige Anders' kors, nord for Slagelse. Den Store Danske skriver følgende om korset:
"Hellig Anders, præst ved Skt. Peders Kirke i Slagelse omkring 1200, en folkehelgen, en hellig mand, der aldrig er blevet kanoniseret. I en legende, der kendes fra ca. 1250, fortælles om hans mirakuløse hjemrejse påskedag fra Jerusalem til Slagelse: I søvne oplever han, at en rytter byder ham sidde op hos sig. Da han vågner, befinder han sig på "Hvilehøj" uden for Slagelse. Efter således samme dag at have hørt messe i Jerusalem går han nu hjem og holder vesper i sin kirke. På Hvilehøj har fra gammel tid været rejst et krucifiks til minde om begivenheden. Det er senest fornyet i 1952."
Kristeligt Dagblad har også en mindre artikel om Hellige Anders, og hans middelalderlige historie.
Placering, nord for Slagelse - se link via Historisk Atlas
Folkehelgen, ikke kanoniseret
Ingen fysisk kilde
Hellige Knud Lavards Kapel (ikke at forveksle med Knud den Hellige). Stedet hvor Hellige Knud Lavard blev martyr, og hans jordiske rester ligger i Sct. Bendts Kirke i Ringsted. Han er far til Valdemar den Store, som sidenhen samlede Danmark. Sct. Bendts Kirke er i sig selv et spændende sted at besøge, og Hellige Knud Lavards jordiske rester ligger i gulvet under kirkeskibet i Ringsted, sammen med hans slægtninge. Fundamentet for Hellige Knud Lavards Kapel blev gravet frem i slutningen af 1800-tallet, og er stadig et valfartssted.
Nedenfor: Hellige Knuds Kilde i Hjørring. Hellige Knud, Konge og Martyr, er Danmarks svar på Sankt Thomas Becket eller Skt. Stanislaus. Knud den Hellige elskede Kirken helt enormt højt, og forsøgte med al sin iver at uddrive hedenskabet fra Danmark. Det synes vendelboerne ikke lige så godt om, så de forfulgte ham hele vejen til Odense, hvor han blev martyr for foden af alteret. Han er helgenkåret af Paven i Rom, og er Danmarks værnehelgen. Bemærk de meget stærke fysiske manifestationer ved Hellige Knuds Kilde forneden. En luthersk pastor forsøgte i slutningen af 1800-tallet at dække kilden til, fordi den form for overtro ikke skulle udbredes. Det lykkedes som bekendt ikke, og i dag er kilden en fysisk manifestation af Guds kærlighed til Danmark, Hellige Knuds kærlighed til os, og Himlens ønske om omvendelse for os alle. Kilden smager desuden fuldstændig fantastisk - man skal ikke lade sig narre.
Bemærk det kraftige væld. Bemærk desuden også at kilden ligger på en bakke, og ikke i en dal. Undertroiske mennesker vil sige at det jo nok bare er grundvand som stiger op, men her lader det til at kilden bryder med naturlovene. Den springer frem på en stigning.
Kort beskrivelse af kilden.
Foroven: Man skal ikke lade sig snyde af algerne og bladene. Vandet både er og smager krystalklart. Det har hverken smag af jord, metal eller anden dårligdom - det er meget friskt og neutralt i smagen, og totalt klart.
Placeret let tilgængeligt i Hjørring - se link her - lettest tilkørsel via Åstrupvej, kilden ligger 30 meter inde i skoven.
Godkendt helgen og martyr, kanoniseret 1101 A.D.
Fysisk kilde med stort væld
Sankt Helenes kilde, Tisvilde Reelt er der to kildevæld, som er stillestående. Vi fik aldrig smagt på vandet, men det lader til at være stillestående, og dermed smage ganske dårligt. Hvis man vil finde ud af om kilden er i bevægelse, er der jo intet andet for end at få poten ned, og lugte/smage. Sankt Helens kilde er berømt for et stort mirakel, hvor Gud lod et stort indhug i kysten manifestere. Hellige Helene blev myrdet og blev martyr, og kilden manifesteredes hvor hendes krop skyllede op på land. Man kan læse mere om Hellige Helene og hendes kilde her. og her. Det er stærkt bemærkelsesværdigt, at der helt op til slutningen af 1800-tallet er mange beretninger om konkrete helbredelser ved kilden. Folk smed krykker og stokke i et meget stort omfang, særligt ved Skt. Hans og Valborgs-aften. Læs eksempelvis beretningerne her, via Museum Nordsjælland.
Således berettes, hvordan sognefogeden i Herfølge, Peter Jensen, sammen med sin kone Karen besøgte graven en Sankt Hans aften i midten af 1800-tallet: ‘… der var stor trængsel på graven, thi alle ville til. Endelig blev der en lille beskeden plads ledig, og Karen var ikke sen til at lægge sig ned på grønsværen, og var nu meget spændt på, at øjeblikket nærmede sig, hvor hun kunne sige sit værk og elende farvel, men sove skulle hun, og det var der ikke megen ro til, thi sang og musik, tale og råb lød fra alle sider; dog eftersom hun var træt af den lange rejse, slumrede hun ind et øjeblik, men så skulle andre til. Karen havde alt mens hun hvilede på graven mærket lindring i alle sine lemmer, men da hun derefter gik til kilden og fik et bæger af kildens friske væld, ja, da følte hun sig stærk og kraftig som i hendes ungpigedage – og kastede kæppen hen i bunken af krykker og kæppe, der lå ved siden – og følte sig frisk på legeme og sjæl, og hvor følte hun sig tilmed taknemlig overfor den fromme kvinde, der havde hjulpet hende, men også overfor den bissekræmmer, der havde bragt hende på de tanker at rejse til Sankt Helenes grav og kilde.’
Placeret let tilgængeligt fra fast vej.
Lokalhelgen, ikke kanoniseret
Fysisk kilde (måske stillestående)
Foroven har vi så Daniels Kilde, som ligger et stenkast fra Esrum Kloster, og er fra klosterets storhedstid. Kort fortalt, er Daniels Kilde ikke en konkret helgenkilde, dvs. Daniel er ikke som sådan helgenkåret, og der har ikke været nogen egentlig dyrkelse om den lokale Daniel, som var en munk der boede på klosteret. Pilgrimssiden Esrum-Tisvildevejen skriver om Daniels Kilde at
"I det østlige hjørne af Esrum Lund mellem Krogdalshuset og Esrum Kloster ligger Daniels Kilde, der uden tvivl er blevet regnet for en helligkilde. På bunden findes egeplanker. Man brugte at lægge træbund i de hellige kilder, for at ikke de penge, man ofrede, skulle synke ned i dyndet. Efter sagnet skal kilden bære navn efter en munk i Esrom Kloster. Han hed Daniel. Munken blev engang meget syg, og i sin nød sendte han bud efter abbed Vilhelm på Æbelholt Kloster. Vilhelm helbredte ham ved håndspålæggelse og bød ham drikke af kildens vand, der efter den tid fik lægende kraft."
Daniel er nok mest at betegne som en lokalhelgen, men det betyder ikke at han ikke bør bedes til, især fordi kilden har ret stærk lokal forankring. Det er så ikke det eneste som er stærkt, ved Daniels kilde. Vandet smager helt konkret af kloak, og må siges at være ganske stillestående. Kilden har ikke haft løb i en del år, men hvis Himlen vil, så kan det ændre sig. Vi må dog stadig håbe og bede til at Daniel er i Himlen, så han kan bede for os til Gud. Derudover må det tilføjes, at ruten fra Esrum til Tisvilde er ganske passende for en valfartsrute, i det smukke Nordsjælland.
Placeret et stenkast fra Esrum Kloster (100 meter langs en skovsti)
Ikke-kanoniseret lokalhelgen
Stillestående kilde, men tydelig afmærket og fredet brønd. Vandet smager af kloak.
Sankt Folmers Kilde
Senest restaureret i 2015 med en fin flot gangbro, hen til den levende kilde som stadig risler.
Hellige Folmer er en lokalhelgen af den meget lokale slags, men det har ikke forhindret folk i at værne om både helgen og kilde. Her er hvad Alslev lokalarkiv skriver om kilden og Hellige Folmer:
”En vældkilde, som findes liggende imellem Alslev Mølle og en landsby, Toftnæs ved navn ud i Alslev Sogn, som kaldes Sankt Pholmers Kilde. Denne har været for en rum tid siden en helligdom, hvor man for adskillige sygdomme og afbræk har tilsøgt. Over samme væld og kilde har været opsat et hus med et afgudsbillede, som man har kaldt Sankt Pholmer, og et højt kors der hos, som udviste stedet og vejen dertil. Mens huset, billedet og korset ikke længere findes, men er blevet ødelagt, som gamle bønderfolk fortæller, fordi dets inspektør – en bonde (hvis børnebørn lever endnu) skal have tilranet sig, hvad der er blevet givet ved kilden af dem som søgte hid, og ikke givet det til de fattige. Kilden er endnu smuk ved magt, og strømmer altid sommer som vinter med det klareste vand. Bønderne brugte deraf undertiden uden overtro mod hidsighed, indvortes hævelser i livet og dårlige øjne, og fik derved lindring."
Placeret let tilgængeligt fra fast vej, nær Varde. Se placering her.
Ikke-kanoniseret superlokal helgen (men bed dog til ham, det har andre gjort!)
Meget rislende og levende kilde (selvom de lokale siger at kilden ikke længere har helbredende kraft, så er det nok mest deres tro den er gal med, end kilden og Himlen)
Lad os med alle disse himmelske skatte i vores kønne, grønne land, takke Himlen og Gud for disse smukke kilder. Hellige Anders, bed for os! Hellige Daniel, bed for os! Hellige Knud Lavard, bed for os! Hellige Helene, bed for os! Hellige Folmer, bed for os! Hellige Knud, Konge og martyr, bed for os! Alle Danmarks og nordens helgener, bed for os!
Jesu legeme og blod er for mig den mest hellige kilde i kosmos. En kilde fyldt af dyb helbredelse til ånd sjæl og legeme.
Gud er dog så rig på midler så han også bruger mange andre materielle midler til helbredelse. Feks lommetørklæder fra Paulus og andre genstande..
Spændende beretninger om disse fysisk og åndeligt livgivende kilder.
De mest prøvede og sikre kilder er dog stadig Guds ord og sakramenterne, som du også vil være enig i uden tvivl..
Måske også der er brug for en nærmere definition af hvad mere nøjagtigt egentligt er forskellen på at være overtroisk eller undertroisk.
Overtroen er som du siger en reel fare også for de kristne.. Dette være sagt uden at jeg vil nægte at mirakuløse ting skete for den troende ifm naturens materialer..