top of page

Hans rodskud gror frem


Juleaftensdag

Esajas 11: "Men der skyder en Kvist af Isajs Stub, et Skud gror frem af hans Rod; 2 og Herrens Ånd skal hvile over ham, Visdoms og Forstands Ånd, Råds og Styrkes Ånd, Herrens Kundskabs og Frygts Ånd. 3 Hans Hu står til Herrens Frygt; han dømmer ej efter, hvad Øjnene ser, skønner ej efter, hvad Ørene hører. 4 Han dømmer de ringe med Retfærd, fælder redelig Dom over Landets arme. Voldsmanden slår han med Mundens Ris, gudløse dræber han med Læbernes Ånde. 5 Og Retfærd er Bæltet, han har om sin Lænd, Trofasthed Hofternes Bælte. 6 Og Ulven skal gå hos Lammet, Panteren hvile hos Kiddet, Kalven og Ungløven græsse sammen, dem driver en lille Dreng. 7 Kvien og Bjørnen bliver Venner, deres Unger ligger Side om Side, og Løven æder Strå som Oksen; 8 den spæde skal lege ved Øglens Hul, den afvante række sin Hånd til Giftslangens Rede. 9 Der gøres ej ondt og voldes ej Men i hele mit hellige Bjergland; thi Landet er fuldt af Herrens Kundskab, som Vandene dækker Havets Bund. 10 På hin Dag skal Hedningerne søge til Isajs Rodskud, der står som et Banner for Folkeslagene, og hans Bolig skal være herlig.
11 På hin Dag skal Herren atter udrække sin Hånd for at vinde, hvad der er til Rest af hans Folk, fra Assur og fra Ægypten, fra Patros, Ætiopien og Elam, fra Sinear, Hamat og Havets Strande. 12 For Folkene rejser han Banner, samler Israels bortdrevne Mænd, sanker Judas spredte Kvinder fra Verdens fire Hjørner. 13 Efraims Skinsyge viger, og Judas Avind svinder; Efraim er ikke skinsygt på Juda, og Juda bærer ej Avind mod Efraim. 14 I Vest slår de ned på Filisternes Skulder, sammen plyndrer de Østens Sønner, mod Edom og Moab rækker de Hånden, Ammons Sønner lyder dem. 15 Herren udtørrer Ægypterhavets Vig og svinger Hånden mod Floden i sin Ånds Vælde; han kløver den i syv Bække, så man kan gå over med Sko; 16 der bliver en banet Vej for dem af hans Folk, som levnes fra Assyrien, således som der var for Israel, da det drog op fra Ægypten."

Julen er over os, og bodstiden er afløst af en glædes - og festtid, en tid med lovsang, pris og glæde, henrykkelse og barnlig leg, hvor voksne for en tid kan drømme sig små, og de små kan spejle Himlens glimt i juletræets lys. Udover Påsketiden, er Juletiden den mest fortryllende, og vi har efterhånden for vane at fejre juleoktavet i fuld faste - og festform, med faste d. 24. om aftenen, indtil træet - Isajs rodskud - med sit lys fortrænger mørket, og lader kærligheden og sandhedens ånd fortrænge mørket. Det er vanskeligt at sætte ord på, hvor stor en glæde det er at fejre juletiden med sakramenterne, og hvor de især får den fornemste plads i festlighederne. Julen - at Herren tager bolig i blandt os - får en meget konkret og åndelig dimension, når Hans legeme og blod helt konkret tager bolig i ens eget hjemmekapel. Det er en nådegave af en anden verden, og når dette mirakel gentager sig i løbet af ugen, så er Herrens komme en gave man er nødt til at være taknemmelig for. Den traditionelle messefejring burde have foregået i et katolsk kirkerum, så det er ydmygende og følelsesmæssigt voldsomt at Han manifesterer sig i vort lille hjem. Man mindes om at man skylder Gud alt hvad man har. Det er det vigtigste, det eneste reelt værdifulde vi har i vores liv, med vores børn og afkom på en snæver 2. plads. Trods omstændighederne, er der faktisk ganske fine vilkår for at fejre den traditionelle katolske praksis i vort lille land. Der er præster nok omkring os, og hvis vi gør boet op og ser os omkring, så er det ikke så ringe endda. Når nøden er størst, er hjælpen nærmest. Også når den sågar kommer med en flyvemaskine på den anden side af nordsøen. Men bøn virker, fordi den åndelige dimension har magt over den materielle.



Rom. 1: Paulus, Jesu Kristi Tjener, Apostel ifølge Kald, udtagen til at forkynde Guds Evangelium, hvilket han forud forjættede ved sine Profeter i hellige Skrifter, om hans Søn, født af Davids Sæd efter Kødet, kraftelig bevist som Guds Søn efter Helligheds Ånd ved Opstandelse fra de døde, Jesus Kristus, vor Herre, ved hvem vi have fået Nåde og Apostelgerning til at virke Tros-Lydighed iblandt alle Hedningerne for hans Navns Skyld, iblandt hvilke også I ere Jesu Kristi kaldede. Graduale: 2. Mos. 16,6-7 "I Aften skal I kende, at det er Herren, som har ført eder ud af Ægypten, og i Morgen skal I skue Herrens Herlighed" Matt. 1, 16-22: "Da Maria, hans Moder, var trolovet med Josef, fandtes hun, førend de kom sammen, at være frugtsommelig af den Helligånd. 19 Men da Josef, hendes Mand, var retfærdig og ikke vilde beskæmme hende offentligt, besluttede han hemmeligt at skille sig fra hende. 20 Men idet han tænkte derpå, se, da viste en Herrens Engel sig for ham i en drøm og sagde: "Josef, Davids Søn! frygt ikke for at tage din Hustru Maria til dig; thi det, som er avlet i hende, er af den Helligånd. 21 Og hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit Folk fra deres Synder." De er vidunderlige læsninger, og især den understregning at det nye Israel nu atter kan hjemvende til Himlen. Koblingen til Gamle Testamente er åbenlys. Fasten blev brudt med fiskesuppe om aftenen, og med svigermors ankomst - også en nylig konvertit - er aftenen komplet. Tradition er ikke kun for de "unge", lader det til. Helt unge er vi nu ikke, men vi gør da vores for at holde befolkningstallet oppe. Vi vælter ikke ligefrem i præster, og vi er nødt til at besinde os på hvem der skal katekere vores børnebørn. Mere om det til sommer.



Juledag

Blev tilbragt fra tidlig morgen til sen aften. Juleanden blev langtidsstegt. Her kan desuden an(d)befales opskriften fra Mads Vindfelt - den er en fast del af repertoiret på denne tid af året, og langtidsstegning er en vane der har taget til i styrke de senere år. Nøgleordet er 110 grader, godt med lurpak, salt, æbler og appelsiner, en smule timian og 5 timer. Kniven går igennem dyret som smør, anden er saftig og sprød og alle er glade (ja, anden ser ud som på billedet!). Hos os synges, bedes og danses der - juletræet står der ikke for sjov, og rasleæg og tamburiner rystes godt. Gaver er mådeholdne men relevante. Det er dyrkelsen, religionen, troen der er i centrum, ikke tidsåndens erstatningsreligion. Juledag fejredes hos en nordjysk polsk familie vi ikke kender til - de findes i understrømmen, de traditionelle. Der er flere end man går og tror, og et slag på lædertasken vil vise at der nok er rundt regnet 200 personer langs den jyske højderyg, som har hang til katolicisme som det engang var. Fader fortæller, at han kører meget rundt i de her dage, fra nord til syd, fra Aalborg til Sydfyn. Faders kærlighed er beundringsværdig. Han skal vide at han er elsket.


De uskyldige børns fest

Åb 14, 1-5: "Og jeg så, og se, Lammet stod på Zions Bjerg, og med det hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Navn og dets Faders Navn skrevet på deres Pander. Og jeg hørte en Lyd fra Himmelen som en Lyd af mange Vande og som en Lyd af stærk Torden, og den Lyd, jeg hørte, var som at Harpespillere, der spillede på deres Harper. Og de sang en ny Sang for Tronen og for de fire levende Væsener og de Ældste; og ingen kunde lære den Sang, uden de hundrede og fire og fyrretyve Tusinde, som ere løskøbte fra Jorden. Dette er dem, som ikke have besmittet sig med Kvinder, thi de ere jomfruelige; dette er dem, som følge Lammet, hvor det går. Disse ere løskøbte fra Menneskene, en Førstegrøde før Gud og Lammet, og i deres Mund er der ikke fundet Løgn; thi de ere ulastelige." Matt 2, 13-18: "Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef og siger: "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet for at dræbe det." 14 Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til Ægypten. 15 Og han var der indtil Herodes's Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: "Fra Ægypten kaldte jeg min Søn."

16 Da Herodes nu så, at han var bleven skuffet af de vise, blev han såre vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebørn ihjelslå, som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to År og derunder, efter den Tid, som han havde fået Besked om af de vise. 17 Da blev det opfyldt,som er talt ved Profeten Jeremias,som siger: 18 "En Røst blev hørt i Rama, Gråd og megen Jamren; Rakel græd over sine Børn og vilde ikke lade sig trøste, thi de ere ikke mere." 2 Mos. 15-22: "Ægypterkongen sagde da til Hebræerkvindernes Jordemødre, af hvilke den ene hed Sjifra, den anden Pua: 16 "Når I forløser Hebræerkvinderne, skal I se godt efter ved Fødselen, og er det et Drengebarn, tag så Livet af det, men er det et Pigebarn, lad det så leve!" 17 Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke, som Ægypterkongen havde befalet dem, men lod Drengebørnene leve. 18 Da lod Ægypterkongen Jordemødrene kalde og sagde til dem: "Hvorfor har I båret eder således ad og ladet Drengebørnene leve?" 19 Men Jordemødrene svarede Farao: "Hebræerkvinderne er ikke som de Ægyptiske Kvinder, de har let ved at føde; inden Jordemoderen kommer til dem, har de allerede født!" 20 Og Gud gjorde vel imod Jordemødrene, og Folket blev stort og såre talrigt; 21 og Gud gav Jordemødrene Afkom, fordi de frygtede ham. 22 Da udstedte Farao den Befaling til hele sit Folk: "Alle Drengebørn, der fødes, skal I kaste i Nilen, men Pigebørnene skal I lade leve!" Faders Prædiken omtalte især vor tids forbandelse, fordrivelsen af de ufødte børn, som noget der påkalder Guds vrede. Og især det faktum, at Gud før har straffet den form for gerninger, og Han vil gøre det igen. Det giver både frygt og håb, frygt for at mishage Gud, den samme og sande Gud som førte os ud af Egypten, men håb for at Hans kærlighed vil overstrømme jorden mens vi endnu er her. Fader Lindström var tydeligt udmattet efter denne dag; "Jeg har kun tilbragt én nat samme sted de sidste 3 dage" sagde han, og var en anelse fåmælt. Tænk sig hvilket offer de bringer, de præster - vi må huske at bede for dem, for ingen andre gør. Fader Lindström rejser hele den lange vej fra England for at helliggøre os - hvilken kærlighed og omsorg for sjæle, findes kun få steder i dag. Det er reelt de engelske lægfolk der via deres kollekt, betaler for at vi kan have præster i Danmark. Tak Gud for dem.



Sange og danse

Vi er begyndt at synge en række af julesalmerne på latin, hvoraf nogle også er helt fra middelalderen. De er ikke bare smukke, men også sjove når man danser om træet med rytmiske instrumenter.










Te Deum laudámus: te Dominum confitémur.

Te ætérnum Patrem omnis terra venerátur.

Tibi omnes Angeli; tibi cæli et univérsae potestátes.

Tibi Chérubim et Séraphim incessábili voce proclámant:

Sanctus, Sanctus, Sanctus, Dóminus Deus Sábaoth.

Pleni sunt cæli et terra majestátis glóriæ tuæ.

Te gloriósus Apostolórum chorus;

Te Prophetárum laudábilis númerus;

Te Mártyrum candidátus laudat exércitus.

Te per orbem terrárum sancta confitétur Ecclésia:

Patrem imménsæ majestátis;

Venerándum tuum verum et únicum Fílium;

Sanctum quoque Paráclitum Spíritum.

Tu Rex glóriæ, Christe.

Tu Patris sempitérnus es Fílius.

Tu ad liberándum susceptúrus hóminem, non horruísti Vírginis úterum.

Tu, devícto mortis acúleo,

 aperuísti credéntibus regna cælórum.

Tu ad déxteram Dei sedes, in glória Patris.

Judex créderis esse ventúrus.

Te ergo quǽsumus, tuis fámulis súbveni,

 quos pretióso sánguine redemísti.

Ætérna fac cum sanctis tuis in glória numerári.


25 views1 comment

Recent Posts

See All

1 commentaire


Mark Justesen
Mark Justesen
31 déc. 2023

Det er et imponerende offer de præster lever, det er den smukkeste form for næste kærlighed.

De er elsket og vi beder for dem dagligt.


Må de høste frugten af deres arbejde.


Merear, Domine, portare manipulum fletus et doloris; ut cum exsultatione recipiam mercedem laboris.

May I deserve, O Lord, to bear the maniple of weeping and sorrow, in order that I may joyfully reap the reward of my labors.


J'aime
bottom of page