Bøn for præste - og ordenskald!
Her følger et åbent brev til alle katolske troende i Danmark, udsendt af FSSPX' Superior for det polske distrikt. Motivet er rosenkransbøn for præste - og ordenskald, og især ved hjælp af bøn ved den hellige rosenkrans. Allerede nu har vi to seminarister på FSSPX' seminar i Zaitzkofen, én dansker og én polak fra det danske bispedømme. Abbé Morten bliver, om Gud vil, ordineret præst om ca. 3,5 år. Men vi har brug for flere præste - og ordenskald - det gælder sjælenes frelse, og katekeringen af vores børnebørn. Det åbne brev kan læses forneden:
"ROSENKRANSKORSTOG FOR PRÆSTE- OG ORDENSKALD
Lovet være Jesus Kristus!
Kære troende!
Mitte operarios in messem tuam (Send arbejderne ud til din høst) – med disse ord indleder den generelle superior for Sankt Pius X’s Præstebroderskab, p. Davide Pagliarani FSSPX, sit brev for Jubelåret, som er rettet til alle troende og velgørere af vores Broderskab. Jeg ønsker, at hele det polske distrikt, i begyndelsen af fasten, specielt engagerer sig i denne Kirkens bøn, idet vi følger opfordringen fra den generelle superior, som skriver i sit brev: “Og hvad præcist forventer Frelseren af os i vores konkrete bestræbelser for at sikre Kirkens fremtid? Kort sagt drejer det sig om vores fælles indsats for at fremme og støtte så mange præste- og ordenskald som muligt. Paver og helgener har aldrig holdt op med at minde os om, at folket kun kan være helligt gennem et helligt præsteskab, og at civilisationen kun vil blive kristen igen, når den bliver helliget af fromme munke og nonner. Vores omsorg for fremtidens Kirke betyder at gøre alt, hvad der står i vores magt, for at pleje, støtte og opretholde disse kald.”
MENNESKEHEDENS FRELSE FINDES KUN I GUD
De moderne mennesker har tilsyneladende glemt betydningen af præstedømmet. Der er meget snak om krisen i dag, men man søger frelse i en utopisk vision om broderskab. Det moderne menneske uden Gud tror, at verden kan klare sig, hvis menneskeheden forener sig i en upersonlig, pseudokærligheds navn. Sande katolikker bør derimod spørge: Har Jesus Kristus, Kongen, den vigtigste plads i denne frelses plan? Dér, hvor der kun tales om enhed uden Kristus og omvendelse, kan vi være sikre på, at der ikke er noget ægte håb. Selve Herren Jesus lærer os: “Jeg er blevet født til dette og er kommet til verden for at vidne om sandheden” (Joh 18,37), og et andet sted: “For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skulle blive frelst ved ham” (Joh 3,17). Uanset tiden har verden brug for Jesus Kristus, for at menneskeheden kan vende sig bort fra hovmod, den synd, som er årsagen til de nuværende krige, nød, forfølgelser, mord på ufødte børn og på de “ubrugelige” gamle. En simpel observation af virkeligheden lærer os, at der ikke kan være nogen broderskab uden faderskab, så hvordan kan nogen tro, at verden uden en far vil klare sig? Frelsen for den fortabte menneskehed begynder med en simpel bøn, som allerede apostlen Filip sagde: “Herre, vis os Faderen”, hvortil Herren Jesus svarede: “Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen i mig? De ord, jeg taler til jer, taler jeg ikke af mig selv. Faderen, som bor i mig, gør disse gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen i mig” (jf. Joh 14, 8-11). Foran denne sandhed, lad os igen lytte til ordene fra den generelle
superior: “Den situation, som verden befinder sig i i dag, kræver en generation af præster, munke og nonner, som – trods alle modstande – vil være trofaste vidner for vor Herre Jesus Kristus. Fordi denne verden er halv død, har vi brug for en generation, som vil vidne om den almægtige frelses kraft, der kun kan findes i vor Herre Jesus Kristus – og kun i ham. Vi har brug for en generation, som vil vidne om denne sandhed gennem ord, uden frygt eller kompromiser, og først og fremmest gennem sit liv, levet i overensstemmelse med hans lære og hans kærlighed. Vi har brug for en generation, hvor hver enkelt person på sin egen måde vil – for at bruge Pius XII’s ord – “være et levende billede af vores Frelser.”
I ER VERDENS LYS (MATT 5,14)
Enhver bevidst person, og især en ægte katolik, har nok kendskab til de enorme ødelæggelser, som gudløse politiske og moralske systemer har bragt over menneskeheden, hvis skadelige teser også bliver prædiket af “moderne” præster, som samarbejder med verdens ånd. Og verdens ånd er imod Kristus – “Hvis verden hader jer, skal I vide, at den først har hadet mig. Hvis I var fra verden, ville verden elske jer som sine egne. Men fordi I ikke er fra verden, fordi jeg har udvalgt jer fra verden, hader verden jer” (Joh 15,18-19).Når vi ser på menneskehedens nuværende tilstand, bliver vi skræmte over den åndelige og moralske nød, hvis tragiske frugt er den ekstreme perversion af mennesket. Vores trøst er dog den gentagne historie, som simpelthen viser, at Gud bringer noget endnu større godt ud af det største onde. De moderne problemer og byrder, som vi ofte taler om og frygter, har allerede i dag synlige, positive effekter. En af dem er mørket, som gør det lettere at se utallige stjerner. Under skumring sker de fleste ulykker på vejen, fordi illusionen om god sigtbarhed beroliger årvågenheden. Skumringen er forbi, mørket er kommet. Det er derfor svært at forveksle en lysende stjerne med mørkt onde. Ligesom stjernerne viser vej for skibene om natten, er stjernerne – Kristi vidner – i dag ikke kun mere nødvendige, men også mere synlige, hvilket gør dem mere effektive, som vores generalsuperior også skriver: “Folk kan nogle gange være bange for stormene, der raser over verden og ryster den, især når den fjerner sig længere fra Gud. Derfor, i enhed med vores elskede Herre, som beroligede sine apostlenes hjerter, før han stillede de oprørte bølger, vil vi gerne sige til dem: ‘Vær ikke bange.’ Stormens styrke afslører endnu større kraft af fyrtårnets lys, som aldrig stopper med at skinne og leder os til den sikre havn.”
KIRKEN HAR BRUG FOR JERES BØN
Som svar på den generelle superiors opfordring beder jeg jer, kære Troende, om at bede Rosenkrans som en del af fastetidens bøn-korstog for nye, hellige og mange præste- og ordenskald. Og selvom det er indlysende, at Gud selv kalder sine udvalgte til det præstelige liv, er vores bøn nødvendig for Kirken af mange grunde. Den første grund er selv de Herrens ord: “Bed, og I skal få” (Matt 7,7). Lad os bede om meget, om så meget som muligt.
Lad os bede, som vi bør bede til Gud, det vil sige med udholdenhed, iver og stor ydmyghed. Den anden grund er, at bønnen er nødvendig for de kaldede, så de villigt kan svare på Guds kald. Unge mennesker, når de ser de ofre, der i dag er forbundet med at leve et liv efter de hellige præsters og munkes forbillede, kan ofte afvise et præste- eller ordenskald. Jeg beder jer derfor også om at huske i bønnen på de mange præster, munke og nonner, der – efter at have set de post-konciliære ødelæggelser i Kirken – også er kaldet til modige beslutninger. Måske vil vores bøn give dem styrken til at bryde båndene med verdens kompromiser, så de, fast besluttet på den katolske sandhed, kan blive frie i deres tjeneste for vor Herre Jesus Kristus. Den tredje grund til at annoncere dette korstog, som jeg ønsker at nævne, er den prøve, som Guds forsyn har stillet os overfor. Den smertefulde mangel på præster er en opfordring til, at vi alle bliver mere ivrige i Guds tjeneste. Vi præster, ved at elske præstedømmet og det åndelige liv endnu mere, og ved at takke for en så ubegribelig gave – men også I, kære Troende, ved at elske Jesus Kristus endnu mere og hellige jeres familier hver dag. Dér, i jeres familier, vil Gud kalde unge mennesker til sin tjeneste. Lad os huske, at fastetidens bønskorstog ikke kun er den daglige bøn, vi forpligter os til, men også en tid til at vokse i kærlighed til Kirken, i henhold til opfordringen fra vores generalsuperior: “Hvis vi er dybt knyttet til Rom, som den altid har været, skal vi også være dybt bekymrede for Kirken i fremtiden. Vi kender selvfølgelig Kristi løfte om, at han vil være med den – trods helvedes angreb – til verdens ende. Vi må dog forstå, at dette løfte nødvendigvis er forbundet med vores samarbejde. For at sikre Kirkens uplettede renhed regner Kristus med vores indsats – inspireret og støttet af hans nåde.”
OPFORDRING TIL ROSENKRANSKORSTOG
Jeg opfordrer derfor alle jer til at deltage i Rosenkranskorstog i Jubelåret for nye, hellige og mange præste- og ordenskald! Jeg opfordrer især hele familier til at bede Rosenkrans sammen ved husalteret; jeg opfordrer børn, og især medlemmer af Det Eukaristiske Korstog, som kender værdien af Messen og elsker den oprigtigt; jeg opfordrer unge, som har brug for kloge og hellige vejledere, hvis hjælp er uundværlig på tærsklen til voksenlivet; jeg opfordrer også de ældre, syge og ensomme, som kan opnå meget ved at bære lidelsens kors og forene det med bønnen. Jeg opfordrer enhver, der ønsker at sikre, at de hellige sakramenter, den uforanderlige katolske sandhed og Kristi fred fylder verden af menneskelige hjerter, der er formet efter Hjertet af Maria, vores elskede Moder. Jubelåret er altid en tid af særlig nåde, som vi kan modtage i Kirken. Jeg beder jer inderligt: lad ikke denne chance gå til spilde, men tag ivrigt imod opfordringen til bøn og overgiv vores intentioner til Gud gennem den Uplettede Jomfrus hænder, hvis forbøn aldrig svigter!
p. Karl Stehlin, FSSPX Superior for det polske distrikt"
Comments