Eukaristiske martyrer

"Jesus sagde da til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, dersom I ikke æde Menneskesønnens Kød og drikke hans Blod, have I ikke Liv i eder. Den, som æder mit Kød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag." - Johs. 6,53 "Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, pådrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod. Men hvert Menneske prøve sig selv, og således æde han af Brødet og drikke af Kalken! Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, når han ikke agter på Legemet." - 1. Kor. 11,27

"Den måde, hvorpå Kristus er til stede under de eukaristiske skikkelser, er enestående... Eukaristiens helligste sakramente er vor Herres Jesu Krist legeme og blod sandt, virkeligt og væsentligt indeholdt tillige med Hans sjæl og Hans guddom og følgelig den hele Kristus. Dette nærvær kalder man virkeligt, ikke i eksklusiv forstand, som om de andre former for nærvær ikke var virkelige, men i den mest fremragende betydning, fordi denne tilstedeværelse er væsentlig, hvilket netop betyder, at den hele og fuldstændige Kristus, Gud og menneske, bliver nærværende." - KKK 1374 "Helligbrøde består i at profanere sakramenterne og andre liturgiske handlinger eller behandle dem uværdigt, såvel som de personer, ting og steder, der er viet til Gud. Helligbrøde er en svær synd, især når den bliver begået mod Eukaristien, fordi Kristi eget Legeme bliver substantielt nærværende for os i dette Sakramente". - KKK 2120

Der er faktisk noget der er værd at dø for, og selv den største Sandhed og kærlighed, findes i en lille hvid hostie. Realpræsensen, det faktum at JESUS KRISTUS sandelig, virkelig og substantielt er til stede i det Allerhelligste, har været genstand for adskillige martyrhandlinger gennem tidens løb. I dag er der desværre alt for få der skænker det en tilstrækkeligt alvorlig tanke, men at nærme sig Herren i det konsekrerede brød og vin, er det største en kristen kan foretage sig. I USA blev der for år tilbage frigivet en statistisk undersøgelse, som viste at kun en god tredjedel af alle amerikanske katolikker, reelt troede på realpræsensen. Sådan en statistik er en katastrofe, især når den har et relativt pålideligt datagrundlag. Sådan en tendens burde få samtlige præster og biskopper på barrikaderne, men desværre er der mange som kun har skuldertræk til overs for sådan en kendsgerning. Udviklingen er egentlig ikke så underlig, når man forholder sig til hvordan de fleste præster og biskopper i nyere tid har forholdt sig til Kirkens traditionelle lære om realpræsens. Det betyder faktisk noget, hvordan præsten behandler den konsekrerede hostie på alteret, og hvordan man behandler det allerhelligste under kommunionen. Hvis man behandler en konsekreret hostie som en vaffel, så tænker folk at det er en vaffel. Hvis man behandler en konsekreret hostie, som om det var en armeret brintbombe der har kraft nok til at udslette hele jorden, så får folk pludselig respekt for hostien. Når man ikke længere kommunicerer knælende og på tungen, når præsten blafrer med korporalet på alteret og nærmest lader hånt om samtlige partikler fra konsekrationen, så får man den situation vi netop kan se. Det man tolererer, er det man får. Det er selvfølgelig en vigtig sandhed at forsvare, og sandheden om realpræsensen går naturligvis tilbage til Herren selv, og her skal vi se nogle eksempler på martyrer, som valgte at give deres liv i forsvaret for den sandhed.

Skt. Tarcisius, A.D. 257

Ministrant under kejser Valerian, og blev af biskoppen bedt om at transportere en konsekreret hostie fra den ene katakomb til den anden. Blev standset af romerske soldater, og myrdet i forsøget på at beskytte den konsekrerede hostie som han holdt til sit bryst. Traditionen fortæller at han blødte ihjel efter sine kvæstelser.

Skt. Hermengild, A.D. 585

Blev myrdet af sin arianske far i fængslet, fordi han ikke ville fortære en falsk hostie, som ikke var konsekreret af en katolsk præst.

Skt. Nikolas Pick, A.D. 1572

Myrdet af calvinister under den protestantiske reformation i Holland. Forsvarede realpræsensen og kaldte det en forlængelse af Guds eksistens i verden. Blev hængt i sine klæder, og da de brast, blev han dræbt ved at få en brændende fakkel ind i mund og ansigt.

Kinesisk pige, A.D. 1900

Under bokseroprøret blev et tabernakel med 32 hostier knust, i en kirke i Kina. Pigen brød ind 32 nætter i træk, brugte en time på tilbedelse af det allerhelligste, og spiste fra gulvet én hostie dagligt. På den 32. dag blev hun fundet under tilbedelsen, og banket ihjel. Inspirerede mange i vesten til at bruge en time dagligt i tilbedelse.

Skt. Pedro Maldonado, A.D. 1937

Blev angrebet under de anti-katolske optøjer i Mexico. Blev overfaldet, tævet og tvunget til at spise konsekrerede hostier, som blev brudt åbne fra en taske præsten bar på sig. Fik alvorlige læsioner i kranium og ansigt, og døde af sine kvæstelser dagen efter.

Skt. Brenner, A.D. 1957

Katolsk præst i Ungarn, blev lokket i baghold af kommunistiske agenter og tvunget til at lægge den konsekrerede hostie fra sig. Nægtede, og blev dolket 32 gange, indtil sin død. Hans blodige rochet er udstillet i en monstrans den dag i dag.

6 cisterciensere under Den Franske Revolution, A.D. 1799

Valgte under den franske oprørskrig, at blive tilbage i klosteret og forsvare tabernaklet med det Allerhelligste. Led martyrdøden, fordi de ikke ville afsværge deres katolske tro, og acceptere den republikanske forfatning om trosfrihed.

Fader Hamel, Normandiet, Frankrig A.D. 2016

Døde på alteret i sin sognekirke i Normandiet, efter at have fået halsen skåret over, og hovedet næsten adskilt fra kroppen, af en islamisk terrorist. Der er sågar adskillige beretninger fra kristne på den anden side af det tidligere jerntæppe, som fortæller hvorledes de blev tvunget til at afsværge deres kristne tro, hvad enten den var katolsk eller ortodoks.

"I vores land, Rumænien, forsøgte kommunisterne at give de troende almindeligt brød, i forsøget på at fjerne deres gudstro. Man ønskede at fjerne Guds brød fra samfundet og fra menneskets hjerte. Præsterne blev fængslet alene af den årsag at de var katolikker, så de ikke kunne fejre messen eller tale om Gud. Selv de lægpersoner som deltog i de hellige messer i hemmelighed, led samme skæbne. Under jerntæppet blev vi sendt til "genopdragelse" og "hjernevask" i fængslerne. For at afsløre hvem der var præster og hvem der ikke var, for at latterliggøre den hellige eukaristi og for at ødelægge menneskelig værdighed, tvang de os til at fejre messen med ekskrementer. Men de ødelagde aldrig vores tro. Tænk hvor mange messer der har været fejret i hemmelighed, på en ske fremfor i en kalk, og med vin lavet på druer fundet på gaden. Hvor mange rosenkranse der blev bedt på en snor med brødstykker, hvor mange ydmygelser, når man selv om vinteren i 30 garders frost blev afklædt på åben gade for at blive undersøgt. Hvor mange der ikke har brugt tiden i det berømte "sorte rum", som straf for at blive fundet bedende på knæ? Ingen vil nogensinde vide det. Disse martyrer i dette 20. århundrede ofrede alt for Herren og for menneskets værdighed."

I Budapest i Ungarn, kan man besøge "terrorens hus", som var tidligere hovedkvarter for det ungarske KGB og den såkaldte trepilebevægelse. Alle afsonings - og torturkamre er bevaret og restaureret, inklusive de instrumenter som blev brugt til at udføre torturen. Den sidste henrettelse fandt sted i dette hus, i 1986. Det er afgjort et besøg værd, hvis man samtidig vil forstå de mange ligheder mellem nationalsocialisme og kommunisme, og hvad den moderne politiske ideologi kan få mennesker til at gøre ved hinanden. Især på 1. sal, er der en omfattende udstilling om de forfulgte kristne, og hvorledes forfølgelserne foregik.

Kristenforfølgelser er i dag relativt udbredte. Siden det armenske folkemord i starten af 1900-tallet, er forfølgelser af kristne sådan set eskaleret. I Ukraine vurderes det at ca. 20 mio. ukrainere blev myrdet, som en konsekvens af hungersnød ovenpå Stalins nationalisering af kornproduktionen (tusinder af præster blev myrdet, og mange kirker ødelagt). Især i Afrika og i Mellemøsten, er kristne de mest udsatte, for bl.a. forfølgelser, drab, overfald, fængslinger og meget andet. Og især i Europa, et religiøst døende kontinent, er der behov for at forsvare den Sandhed, at Han er dér hos os, fordi Han elsker os. Det skylder vi de som har givet, og fortsat giver deres liv for det Allerhelligste.