Dekretet imod Galileo (1633 A.D.)

Sagen mod Galileo Galileo er stærkt interessant, ud fra et teologisk og filosofisk perspektiv. Hvad de færreste er klar over, er at Kirken aldrig formelt har annulleret dommen over Galileo, endsige formuleret nogen lære som direkte modsiger læren om geocentrisme. For mig er det et centralt spørgsmål, fordi jeg anser Skriften som ufejlbarlig, og som Kirken selvfølgelig lærer, men også fordi at geocentrismen for mig er fuldendelsen og hovedhjørnestenen i 1. Mosebogs skabelsesberetning, som har uendelig dyb teologisk og spirituel rigdom at tilbyde. At Gud har bygget et hus til os, et hjem til os som Han ønsker at vi skal leve og bo i, til Hans herliggørelse, er en Sandhed som med al klarhed manifesterer Hans uendelige kærlighed til os, og viser os at hele skaberværket er bygget til vores kærlighed og til Hans herlighed, og Hans umistelige løfte til os om Sin godhed. Så derfor var det også passende og dengang godt at Kirken forsvarede Skriften og Læren mod de anstød som den kopernikanske teori bød mod Kirken, og mod Skriften især. Én ting er at diskutere eller overveje hvorvidt Jorden er i centrum. Noget andet er at fremsætte de påstande, at det kan bevises at Jorden ikke er i centrum, men at Solen derimod er, og at dette kan bevises i modsætning til hvad Skriften byder os. Og derfor er Skt. Bellarminos dekret fra 1633 A.D. så interessant, fordi det viser os hvorledes Kirken i Sin åndelige omsorg for os, forsvarede dette synspunkt, at Gud er ophavet til Kosmos, og at Han naturligvis har placeret Jorden i midten af Sit mageløse skaberværk.

Dekretet fra 1633 A.D.

"I betragtning af at I, Galileo, søn af den afdøde Vaincenzo Galilei, fra Florens, halvfjerds år gammel, i år 1615 blev fordømt af dette hellige embede for at holde den falske lære, som nogle lærer, om at Solen er verdens centrum og urokkelig, og at Jorden bevæger sig, og også med en daglig bevægelse, for sand; for at have disciple, som I underviste i den samme lære; for at have korresponderet med visse matematikere fra Tyskland om det samme; for at have trykt visse breve med titlen "Om solpletterne", hvori I udviklede den samme lære som sand; og for at have besvaret indvendingerne i den hellige skrift, som fra tid til anden blev fremført imod den, ved at oversætte de nævnte skrifter i henhold til din egen mening; og i betragtning af at der derefter blev fremlagt en kopi af et dokument i form af et brev, der angiveligt var skrevet af Jer til en af Jer tidligere discipel, og hvor der i dette fremsættes forskellige sætninger, der følger Copernicus' synspunkt, som er i strid med Den Hellige Skrifts sande betydning og autoritet: Denne hellige domstol har derfor til hensigt at gå i rette med teologisk uorden og forbrydelser mod troen. De deraf følgende påstande, som fortsatte med at vokse til skade for den hellige tro, blev to påstande om Solens stabilitet og Jordens bevægelse, på befaling fra Hans Hellighed og de mest fremtrædende herrer, kardinaler i denne øverste og universelle inkvisition, af de teologiske lærde kvalificeret som følger: Påstanden om, at Solen er verdens centrum og ikke bevæger sig fra sin plads, er absurd og falsk filosofisk og formelt kættersk, fordi den udtrykkeligt er i modstrid med Den Hellige Skrift.

Påstanden om, at Jorden ikke er verdens centrum og urokkelig, men at den bevæger sig, og også med en daglig bevægelse, er lige så absurd og falsk filosofisk og teologisk betragtet som i det mindste fejlagtig i troen.

Men da det på det tidspunkt var ønsket at behandle Jer mildt, blev det ved den hellige kongres, der blev afholdt for Hans Hellighed den 25. februar 1616, bestemt, at Hans Eminence Kardinal Bellarmino skulle beordre Jer til fuldstændigt at opgive den nævnte falske lære, og i tilfælde af at I nægtede, at der skulle pålægges Jer et påbud af Kommissæren for Det Hellige Embede om at opgive den nævnte lære og ikke at undervise andre i den, ikke at forsvare den eller endda at diskutere den; og hvis I ikke accepterede dette påbud, skulle I fængsles. Ved fuldbyrdelsen af ​​dette dekret blev jer den følgende dag i Kardinal Bellarminos palads og i hans nærvær, efter at være blevet mildt formanet af den nævnte Herre Kardinal, befalet af den daværende Fader og Kommissær for Det Hellige Embede, foran en notar og vidner, at I fuldstændigt skulle opgive den nævnte falske opfattelse og ikke i fremtiden skulle fastholde, forsvare eller undervise i den på nogen måde overhovedet, hverken mundtligt eller skriftligt; og da I lovede at adlyde, blev I bortsendt. Og for at en så skadelig doktrin kunne blive fuldstændig udryddet og ikke yderligere påføre den katolske sandhed alvorlig skade, udstedte den hellige kongregation et dekret, der forbød de bøger, der behandler denne doktrin, og erklærede selve doktrinen for falsk og fuldstændig i strid med den Hellige og guddommelige Skrift. Og da der for nylig udkom en bog her, trykt sidste år i Florens, hvis titel viser, at I var forfatteren, hvor denne titel er: "Galileo Galileis dialog om det store verdenssystem"; og eftersom den hellige menighed senere blev informeret om, at den falske opfattelse af Jordens bevægelse og Solens stabilitet dagligt vandt frem gennem udgivelsen af ​​nævnte bog, blev nævnte bog taget i nøje overvejelse, og i den blev der opdaget en åbenlys overtrædelse af det førnævnte påbud, der var blevet pålagt jer, for i denne bog har I forsvaret den nævnte opfattelse, der tidligere var blevet fordømt og åbenlyst erklæret for at være det, selvom I i nævnte bog med forskellige metoder forsøger at give det indtryk, at I lader den være ubeslutsom, og udtrykkeligt som sandsynlig: hvilket dog er en yderst alvorlig fejl, da en opfattelse på ingen måde kan være sandsynlig, som er blevet erklæret og defineret som værende i strid med den guddommelige Skrift.

Derfor blev I efter vores ordre indkaldt for dette hellige embede, hvor I, efter at være blevet afhørt under ed, anerkendte, at bogen var skrevet og udgivet af Jer. I tilstod, at I begyndte at skrive den nævnte bog for omkring ti eller tolv år siden, efter at den ovennævnte befaling var blevet pålagt Jer; at I anmodede om tilladelse til at trykke den uden dog at antyde over for dem, der gav Jer denne tilladelse, at I var blevet beordret til ikke at fastholde, forsvare eller undervise i den pågældende lære på nogen måde.

I tilstod ligeledes, at skrivelsen af ​​den nævnte bog mange steder er udarbejdet i en sådan form, at læseren kunne forestille sig, at argumenterne, der fremføres på den falske side, er beregnet til at fremtvinge overbevisning snarere end at være lette at gendrive, og undskyldte Jer selv for at have begået en fejl, som I påstod, var så fremmed for Jeres intention, ved det faktum, at I havde skrevet i dialog og ved den naturlige selvtilfredshed, som ethvert menneske føler med hensyn til Jeres egne finesser og ved at vise sig klogere end almindeligheden af ​​mennesker ved at udtænke, selv på vegne af falske påstande, opfindsomme og plausible argumenter.

Og da I var blevet tildelt en passende frist til at forberede Deres forsvar, fremlagde I et certifikat i Hans Eminence Herre Kardinal Bellarminos håndskrift, fremskaffet af Jer, som I hævdede, for at forsvare Jer mod Jeres fjenders bagvaskelse, som beskyldte Jer for at have afsværget Jeres tro og var blevet straffet af Det Hellige Officie, i hvilket brev det erklæres, at I ikke havde afsværget Jeres tro og ikke var blevet straffet, men kun at den erklæring, der blev afgivet af Hans Hellighed og offentliggjort af Indexets Hellige Kongregation, er blevet bekendtgjort for Jer, hvori det erklæres, at læren om Jordens bevægelse og Solens stabilitet er i strid med De Hellige Skrifter og derfor ikke kan forsvares eller opretholdes. Og da der i dette certifikat ikke er nogen omtale af de to artikler i påbuddet, nemlig ordren om ikke at "undervise" og "på nogen måde", påstod I, at vi burde tro, at I i løbet af fjorten eller seksten år havde mistet al hukommelse om dem, og at det var derfor, I ikke nævnte noget om påbuddet, da I anmodede om tilladelse til at trykke Jeres bog. Og alt dette påberåbte I Jer ikke som en undskyldning for Jeres fejl, men for at det kunne tilskrives forfængelige ambitioner snarere end ondskab. Men den attest, I har fremlagt til Jeres forsvar, har kun forværret Jeres forseelse, da I, selvom det deri siges, at den nævnte opfattelse er i strid med Den Hellige Skrift, alligevel har vovet at diskutere og forsvare den og argumentere for dens sandsynlighed; og den frihed, I kunstfærdigt og snedigt udtrykker, gavner Jer heller ikke noget, da I ikke har efterlevet den befaling, der er pålagt Jer.

Og da det forekom os, at I ikke havde sagt den fulde sandhed om Jeres hensigt, fandt vi det nødvendigt at underkaste Jer en grundig undersøgelse, hvorpå I (dog uden at ihukomme de forhold, I har indrømmet og som ovenfor anført med hensyn til Jeres nævnte hensigt) svarede som en god katolik. Efter derfor at have set og modent overvejet berettigelsen af ​​denne sag, sammen med Jeres ovennævnte bekendelser og undskyldninger, og alt hvad der med rette bør ses og overvejes, er vi nået frem til den endelige dom imod Jer:

Idet vi derfor påkalder vor Herre Jesu Kristi helligste navn og Hans mest glorværdige Moder, altid Jomfru Maria, men denne sidste dom, som vi, siddende for dommen, med råd og vejledning fra de ærværdige mestre i hellig teologi og doktorer i begge love, , afsiger vores bedømmere i disse skrifter i den sag og de sager, der for øjeblikket foreligger mellem den storslåede Carlo Sinceri, doktor i begge love, proctor fiscal af dette hellige embede, på den ene side, og Jer Galileo Galilei, den sagsøgte, her til stede, afhørt, dømt og bekendt som vist ovenfor, på den næste side...

Vi bekender, udtaler, dømmer og erklærer, at I, den nævnte Galileo, på grund af de forhold, der er fremført i retssagen, og som I har tilstået som ovenfor, har gjort Jer selv i dette hellige embedes dom stærkt mistænkt for kætteri, nemlig for at have troet på og holdt fast ved den lære – som er falsk og i strid med de hellige og guddommelige skrifter – at solen er verdens centrum og ikke bevæger sig fra øst til vest, og at jorden bevæger sig og ikke er verdens centrum; og at en mening kan holdes fast og forsvares som sandsynlig, efter at den er blevet erklæret og defineret som værende i strid med den hellige skrift; og at I følgelig har pådraget Jer alle de kritikpunkter og straffe, der er pålagt og bekendtgjort i de hellige paragraffer og andre forfatninger, generelle og særlige, mod sådanne forbrydere. Hvorfra vi er tilfredse med, at I frikendes, forudsat at I for det første, med et oprigtigt hjerte og en uforfalsket tro, afsværger, forbander og afskyr før brug de førnævnte fejl og kætterier og enhver anden fejl og kætteri, der strider mod den katolske og apostolske romerske kirke, i den form, vi foreskriver for Jer.

Og for at denne Jeres alvorlige og skadelige fejl og overtrædelse ikke skal forblive helt ustraffet, og for at I kan være mere forsigtige i fremtiden og et eksempel for andre, så de kan afholde sig fra lignende forseelser, forordner vi, at bogen "Galileo Galileis dialoger" skal forbydes ved offentlig befaling.

Vi fordømmer Jer til det formelle fængsel i dette hellige embede, så længe vi har lyst, og som en gavnlig bod påbyder vi Jer, at I i tre år fremover gentager de syv bodssalmer én gang om ugen. Vi forbeholder os selv friheden til helt eller delvist at moderere, omformulere eller fratage de førnævnte straffe og bodsøvelser. Underskrevet: Kardinal Ascoli Kardinal Gessi Kardinal Bentivoglio Kardinal Verospi Kardinal Cremona Kardinal Ginetti M.fl. "

(Fra "The Crime of Galileo"; University of Chicago Press, 1955, pp 306-310.

Oversat fra engelsk fra Levi Pingletons substack her.