Bispedømmet er ved at kollapse

I september 2024, det vil sige for godt over et år siden i skrivende stund, lavede jeg en mindre analyse af bispedømmets situation, dels på økonomiske og pastorale parametre, for at vurdere hvorledes det rent faktisk går i bispedømmet. Jeg fulgte sidenhen op i december samme år, for at tydeliggøre hvorledes de troende helt konkret kan øve indflydelse på udviklingen i katolsk liv, og hvorledes bispedømmet tog notits af situationen samme år (eller mangel på samme). Set i lyset af det seneste pastoralrådsmøde, er det værd at følge op på udviklingen i bispedømmet, og nøgternt forholde sig til udviklingen på kortere og længere sigt. Årsagen er, at situationen er stærkt alarmerende, og at bispedømmets situation nu helt åbent tydeliggøres på de ydre linjer og fuldt offentligt. Katten er altså ude af sækken nu, og når jeg på denne måde bruger en så alarmistisk overskrift, så er det simpelthen fordi situationen ikke kan beskrives anderledes. Bispedømmet står foran et totalt kollaps, og spørgsmålet er ikke om det indtræffer, men kun om det indtræffer indenfor 7-8 år, eller på en lidt længere horisont på 15-18 år. Det mest chokerende er referatet fra det seneste pastoralrådsmøde, som udlægger og diskuterer denne problematik. Jeg har vedhæftet det mest essentielle i manchetten forneden, så man selv kan følge med på sidelinjen. De vil også være rammen for den finansielle analyse i dette indlæg, som bygger på meget konservative fremskrivninger af de tal som bispedømmet selv fremlægger. Jeg skal altså understrege, at jeg forsøger at tegne det ubetinget mest optimistiske billede af fremtiden, på baggrund af de offentliggjorte tal. Andet er ganske enkelt ikke hæderligt, fordi alle godt kender til mine egne spirituelle præferencer, men dem vil jeg helt klart lægge til side her, og kun forholde mig nøgternt til fakta. Slutteligt, vil jeg også forsøge at sidestille disse fremskrivninger, med de finansielle erfaringer jeg har som praktisk facilitator af FSSPX i Danmark, og forsøge at udlede nogle fremskrivninger af FSSPX' vækst i Danmark på kort og langt sigt, hhv. på økonomiske og pastorale parametre i tilvæksten af familier og præster. Også her, vil jeg forsøge at lege djævelens advokat, og antage de suverænt mest skeptiske antagelser, for at understrege og håndtere min egen forudfattede vinkel. Men først, et kort oprids og få bemærkninger til pastoralrådsmødet for nylig:

112. møde i Pastoralrådet, 15.-16. November 2025 A.D.: "Thomas Larsen henleder opmærksomheden på kolonne 4 B2026, der viser, at Bispedømmets budget for 2026 har næsten 5 mio. kr. i underskud (klik på link for data). Thomas Larsen forklarer, at dette er et driftsunderskud, da vi bruger næsten 9 mio. kr. mere end vores indtægter. Rådet bliver hørt om reguleringsprocenten på 3% og godkender bibeholdelse af denne. I Bispedømmet er der 9000 medlemmer, der betaler kirkeskat, i gennemsnit 240 kr. pr. måned, svarende til 2800 kr. pr. år. Alt efter kriterier for registrerede medlemmer er vi enten 55.000 eller 40.000 medlemmer. Det giver anledning til at stille spørgsmålet: Hvor stor er reelt den katolske menighed i Bispedømmet København? Afkast af værdipapirer, hvor beholdningen pt. er på ca. 133 mio. kr., har reddet os gennem mange år, men vi bruger af beholdningen, hvilket betyder, at afkastet falder over årene. Thomas Larsen opfordrer til, at det nye Pastoralråd forholder sig til økonomien og de nødvendige strukturelle forandringer, hvis vi fortsat skal have en Kirke i Danmark, hvor det er præster, der får løn og bygninger, der er vedligeholdte. Måske i sammenhæng med den pågående synodale proces? Der bliver spurgt, om vi kan finde nye måder at få indtægter på uden at skulle sælge ud? Thomas Larsen svarer, at vi ikke kan opfinde nye indtægtskilder og at sælge ud er at spare sig ihjel. Men kirkeskatten kan ikke redde økonomien med mindre alle registrerede medlemmer over 18 år begynder at betale gennemsnitligt 200 kr. pr. måned. Der bliver spurgt, hvordan vi motiverer medlemmer af menigheden til at betale, når vi ikke må presse dem på samvittigheden? Thomas Larsen svarer, at man må spørge sig selv og menigheden, hvilket mål vi ønsker at opnå med Kirken i Danmark. I år har bispekontoret sendt 20.000 breve ud til ikke betalende katolikker. Brevene er i to versioner for at se, hvilke formuleringer, der er mest motiverende. Generalvikaren mener, at vi kan undersøge fundraising hos velhavende katolikker. Biskoppen siger, at vi skal tænke fremad, vi er Guds Kirke og kan ikke som et almindeligt firma lade det dø. Kirken er i sin natur ikke materiel, men mennesker, der samles i bøn og hvis der er en præst også i eukaristien. Det er en moralsk forpligtelse at betale kirkeskat og Biskoppen er klar over, men uforstående over for, at der er højtlønnede aktive katolikker, der ikke betaler kirkeskat."

Ud fra ovenstående kan vi konkludere to ting. 1) Bispedømmet kender fuldt ud til de økonomiske virkeligheder som det befinder sig i. 2) Bispedømmet har ikke til hensigt at gøre noget ved de bagvedliggende problemer. Så langt, så godt.

Slide 10 fra pastoralrådsmødets bilag, understreger en alarmerende tendens, som vi kan bruge til vores økonomiske fremskrivning:

"Det fortsat stigende underskud på fælleskassens ordinære drift kan ikke fortsætte. • Kun ca. 40% af fælleskassen ordinære indtægter kommer fra bidrag fra kirkeskatten, samt modtagen momsrefusion og tilskud fra tips og lottomidlerne. • 60% af de ordinære indtægter kommer fra eksterne gaver og bidrag. • Hvis der isoleret ses på de ordinære udgifter til drift af fælleskassen ekskl. projektudgifter, så dækkes kun ca. 50% af bidrag fra kirkeskatten, samt modtagen momsrefusion og tilskud fra tips og lottomidlerne. • Afkastet fra beholdningen af værdipapirer (133 mkr. pr. 31-10-25) vil forventeligt være faldende i løbet af de næste år i takt med at formuen bruges til at dække løbende underskud • Afkastet svinger fra år til år – nogle år vil der være overskud andre ord underskud på finansielle poster • I perioden 2020 – 2024 (5 år) har afkastet været 32,6 mkr., svarende til gennemsnitlig 6,5 mkr. pr. år • I perioden 2021 – 2024 (4 år) har afkastet været 23,3 mkr., svarende til gennemsnitlig 5,8 mkr. pr. år • I perioden 2022 – 2024 (3 år) har afkastet været 8,9 mkr., svarende til gennemsnitlig 2,9 mkr. pr. år"

For at få det mest retvisende billede, må vi tage udgangspunkt i de gennemsnitlige tal fra perioden 2022 - 2024, med det gennemsnitlige afkast på små 3 mio. kr. om året. Lad os derfor være generøse, og runde tallet op til 4, sådan bare for at være lidt mere konservative i fremskrivningen. Vi ved altså at vi har en beholdning på 133 mio. kr, med et gennemsnitligt afkast på 4 mio. kr. årligt (eller 3%), men samtidig budgetterer vi med årlige driftsudgifter på 9 mio. kr. Ved hjælp af Grok, kan vi opstille en tabel hvor de årlige driftsudgifter er konstante på 9 mio. kr.

Scenarie 1: Udgifterne forbliver konstante

I dette scenarie antager vi at udgifterne til drift og vedligehold ikke stiger, og her ser vi at beholdningen er udtømt efter ca. 20 år. Dette scenarie omfatter altså ikke faldende kirkeskatteindtægter eller donationer, men vi antager altså at folk i bispedømmet lever for evigt, eller ihvertfald ikke ældes fra i dag. Og det ved vi jo godt, ikke kan lade sig gøre.

Year	Balance start of year	After +3% growth	Withdrawal	Balance end of year
0	133.00	–	–	133.00
1	133.00	136.99	9.00	127.99
2	127.99	131.83	9.00	122.83
3	122.83	126.51	9.00	117.51
4	117.51	121.04	9.00	112.04
5	112.04	115.40	9.00	106.40
6	106.40	109.59	9.00	100.59
7	100.59	103.61	9.00	94.61
8	94.61	97.45	9.00	88.45
9	88.45	91.10	9.00	82.10
10	82.10	84.56	9.00	75.56
11	75.56	77.83	9.00	68.83
12	68.83	70.89	9.00	61.89
13	61.89	63.75	9.00	54.75
14	54.75	56.39	9.00	47.39
15	47.39	48.81	9.00	39.81
16	39.81	41.00	9.00	32.00
17	32.00	32.96	9.00	23.96
18	23.96	24.68	9.00	15.68
19	15.68	16.15	9.00	7.15
20	7.15	7.36	7.15*	0.21 (approx. 0)

Scenarie 2: Stigende udgifter og faldende indtægter

Men hvad nu hvis vi antager, at udgifterne stiger med ca. 2 mio. kr. om året, samtidig med at vi antager det samme gennemsnitlige afkast som før? I nedenstående tabel antager vi altså at udgifterne til drift og vedligehold stiger med konstante 2 mio. om året, samtidig med at vi tilskriver afkast til vores opsparing. Ud fra dette scenarie, er kassen endegyldigt tom indenfor en 8-10-årig periode. Men dette scenarie indregner samtidig, at kirkeskatteindtægterne indenfor samme periode også vil falde dramatisk (fordi folk som regel dør), kombineret med stigende udgifter til bygningsvedligehold. Husk: Vi har i forvejen en begrænset mængde kirkeskattebetalere, og de vil over tid kun forsvinde. Så den kombinerede effekt af faldende kirkeskattebetalere og stigende udgifter til vedligehold, er indregnet nedenstående eksempel!

Year	Withdrawal	Balance start of year	After +3% growth	Balance after withdrawal
0	–	133.00	–	133.00
1	9.00	133.00	136.99	127.99
2	11.00	127.99	131.83	120.83
3	13.00	120.83	124.45	111.45
4	15.00	111.45	114.79	99.79
5	17.00	99.79	102.78	85.78
6	19.00	85.78	88.35	69.35
7	21.00	69.35	71.43	50.43
8	23.00	50.43	51.94	28.94
9	25.00	28.94	29.81	4.81
10	27.00	4.81	4.95	–22.05 (depleted)

I regnskabsåret for 2024, kan vi se at de finansielle indtægter udgør ca. 15 mio. kr., hvilket er et ekstraordinært stort afkast i sammenligning med tidligere år. Til sammenligning ser vi et negativt afkast i 2022, på hele 19 mio. kr, hvilket forståeligt nok medfører en vis konservatisme og forsigtighed, når man vil estimere de årlige afkast.

Mere af det samme, giver samme resultat

"Men vi har 8 seminarister på præsteseminaret!". Ja - men erfaringen de seneste 25 år med den neokatekumenale vandring, er at de ingen til begrænset effekt har på tilslutningen til Kirken i Danmark. Nøgleordet for vækst er naturligvis kvalitetsparameteret, hvilket betyder præster som foragter verden til fordel for Himlen, på en kompromisløs måde som ikke fås andre steder. Man kan ikke tilføre værdi eller vinde sjæle i konkurrence med andre, ved at være som de andre. Man vinder ved at adskille sig positivt og radikalt, ved at spille i en liga som andre ikke spiller i. Jeg vender tilbage til kvalitetsparameteret længere nede i indlægget.

Og det bringer mig videre til fremskrivningen af FSSPX' tilstedværelse i Danmark, og her leger jeg absolut djævelens advokat.

Hvor meget vil FSSPX vokse i Danmark, de kommende år?

For at være så hensynsløst anti-FSSPX i min beregning, så antager jeg at:

• Én gennemsnitsfamilie består af 4 børn, og jeg antager altså at vi udplukker 1 seminarist pr. 3 familier, dvs. pr. 12 børn. Ét barn ud af 12 vælger altså at gå præste - eller kaldsvejen, hvor de øvrige 11 ikke iregnes. Det er et ekstremt konservativt estimat, som dårligt har gang på jord - men lad os alligevel antage, at det er den meget beskedne virkelighed.
  

• Fast regel: 1 seminarist pr. 3 familier (dette forhold ændrer sig aldrig).

• Hvert år tilføjes præcis 1 ny familie til den samlede mængde familier.

  • Her antager vi at denne familie ligeledes i gennemsnit har 4 børn, det vil sige at nogle kan godt have flere, og nogle kan have færre. Det kræver som regel en dreng for at lave en præst, så måske er 12:1-scenariet ikke helt ved siden af. Men vi antager et kontinuert flow af familier til, fordi vi i dette tilfælde har en lokal fast præst som tiltrækker unge familier.

• Vi antager samtidig, at seminaristerne over en bred kam vælger præstekaldet, i samme takt med at antallet af familier stiger. Der er altså ikke nogen divergens eller eksponentiel forskel i tilvæksten af familier, med afkastet af præster. Så meget kort fortalt:

• 1 seminarist pr. 3 familier – forholdet er fast.

• Hvert år kommer der 1 ny familie til.

• Hvor mange seminarister er der efter 5, 10 og 15 år?

  Fordi vi ikke kan skære et menneske midt over, så ser vi at prognosen siger hhv. 2 seminarister eller 5 år, 4 efter 10 år, og 6 efter 15 år. Det samlede antal familier er altså 18, og med 4 børn i gennemsnit kan vi antage ca. 75 "hjemmeavlede" katolikker i FSSPX. Dette tal omfatter dog IKKE konvertitter, og vi har ingen anden sikker prognose for antal konvertitter, end de faste tal vi har fra "feltobservationer", hvilket er ekstremt usikre tal. Men lad os generøst sige at 3 familier trækker 3 konvertitter, så runder vi let 150 mennesker på 15 år. Men igen, disse tal er stærkt underdrejede, og alle kan forhåbentligt se at de fleste erfaringer viser det dobbelte, his ikke det tredobbelte resultat. Men igen, jeg lader som om at jeg er djævelens advokat.

Year	Total families	Number of seminarians (floor, since you can't have a fraction of a person)	Or exact (with fraction)
0	3	1	1
1	4	1	1.333
2	5	1	1.666
3	6	2	2
4	7	2	2.333
5	8	2	2.666
6	9	3	3
7	10	3	3.333
8	11	3	3.666
9	12	4	4
10	13	4	4.333
11	14	4	4.666
12	15	5	5
13	16	5	5.333
14	17	5	5.666
15	18	6	6

Korte bemærkninger om kvalitetsparameteret

Foroven og forneden - billeder fra det tyske distriktshovedkvarter i FSSPX. Vi kan nok godt antage, at de har råd til varmt vand i hanerne.

Som nævnt i et tidligere indlæg, så er der tre ting der driver et resultat, ud fra helt naturlige principper.

• Kvantitet - antallet af indsatser der lægges

• Prioritet - de 2-3 vigtigste områder man fokuserer på

• Kvalitet - hvor godt eller effektivt man bruger sin tid, eller hvor dygtig man er

Det væsentlige ved ovenstående punkter er, at de er en kombineret effekt af en X, Y og Z-variabel. Når effekten af Z stiger med én, så stiger effekten af X på Y med 1. Det er altså en eksponentiel funktion vi taler om, hvor Y er prioritet, X er kvantitet og Z er kvalitet. Det er altså væsentligt at forstå, at overfører vi dette princip til det lokale bispedømme, så ser vi en håbløst masse indsatser på kvantitetsdelen. Man ønsker at efterspørge flere penge, og man forventer et bedre resultat ved at arbejde hårdere. Man forsøger også at motivere velhavere til at donere deres midler (prioritet) til bispedømmet, men lige meget hjælper det. Man får nemlig ikke tilført den drivende kvalitet, dvs. familier og unge med mange børn som trækker resten af resultatet med op, og skaber vækst over tid. Det er samtidig også årsagen til, at man har så få præster i bispedømmet. Men selvom man har mange præster, så er kvalitetsparameteret stadig afgørende. FSSPX-præster kendetegnes - i forhold til moderne præster - ved 3 ting: - En uovertruffen evne til at forklare og forsvare katolsk teologi og systematik - En uselvisk og nærmest martyragtig indstilling til verden og deres eget præsteskab - En liturgi og øvrige sakramenter som fejres på mest fremragende vis.

De tre ting udgør til sammen en sandhed, som resten af Kirken ikke kan efterligne. Fx hos den neokatekumenale vandring, ser man en indadvendt sektlignende tilgang til kirken, mens fx verdenspræster og andre gejstlige blot griber dagen an med "business as usual".

Det er derfor man ser denne eksponentielle Z-effekt i forhold til resten af Kirken, også selvom FSSPX stadig numerisk er relativt få i sammenligning. Men indenfor de næste 10 år, vil dette forhold markant ændre sig, fordi kvaliteten driver kvantiteten og udbredelsen af præsterne. Og det kommer vi også til at se i Danmark. Mit forsigtige gæt er, at vi om 10 år har ca. 2 danske seminarister i Zaitzkofen (FSSPX), og formentlig er ca. 100 trofaste messedeltagere - og forventeligt 2-3 præster der fejrer messe hver dag. Det er et forsigtigt estimat, men vi kan med sikkerhed bruge de tal ud fra erfaringer fra andre lande. Overalt hvor FSSPX slår sig ned, dér ser vi at de vokser. Det er nærmest en naturlov, fordi de har en vare og en sandhed som ingen andre kan sælge. De spiller i en liga for sig.