Varigheden af de ceremonielle forskrifter
Da den gamle pagt blev givet til menneskeheden, gjorde den visse ceremonier obligatoriske, som allerede blev praktiseret af gode mennesker som besad profetiske gaver. Andre ceremonier blev indstiftet ved Loven. Renselsesceremonien i Den gamle pagt blev indført for at fjerne uregelmæssigheder af rent materiel natur, som var upassende for mennesket i den ceremonielle tilbedelse (i dag er denne renvaskning af åndelig natur i Skriftemålet). De kunne bare ikke fjerne synden fra sjælen, men de udtrykte en tro på at frelseren ville komme - de var altså en symbolik på den nåde som ville komme med Kristus. Den ceremonielle lov ophørte med at eksistere, da Kristus kom til verden. Fordi ceremonierne forudsagde Kristi lov, så var de også profetier om Kristus. Og da profetien blev opfyldt, ophørte den ceremonielle lov med at eksistere, fordi den havde opfyldt sin varighed og betydning. Ceremonierne var altså uperfekte tegn på Den Nye Pagts perfektion. Derfor er det strengt taget syndigt at håndhæve de gamle ceremonier i Den Gamle Pagt, som om de stadig har signifikans. Det ville være en fornægtelse af den profeti som sigter til Kristus, og som konsekvens heraf den kristne orden.
Den gamle pagts juridiske direktiver
Mennesket er moralsk forpligtet til at elske Gud og næsten. De ceremonielle forskrifter i Den Gamle Pagt, regulerede menneskets moralske forpligtelse over for Gud. De juridiske forskrifter eller direktiver, regulerede menneskets moralske forpligtelser mod næsten. Derfor var begge forskrifter grundfæstet i den moralske lov. De juridiske direktiver skulle regulere folks adfærd ift. retfærdighed og lighed. Men de skulle også bane vejen for Kristus og Hans moralske opfyldelse ift. menneskeheden. De juridiske forskrifter var en slags "Kristi pædagog", dvs. at de skulle lede folk til Kristus. Da Kristus kom til verden, var kun den evige lov og den naturlige lov stadig gyldig, dvs. De 10 Bud og de love som findes i naturen. De juridiske forskrifter var inddelt i fire klasser: Forskrifter for fyrster og herskere, forskrifter for borgere ift. andre af samme stand, forskrifter for behandlingen af fremmede, og forskrifter for det huslige liv.
Årsagerne til de juridiske forskrifter
De skulle grundlæggende regulere loven for det udvalgte folk, dvs. monarkiet, aristokratiet og i en vis form demokratiet. Moses og hans efterfølgere herskede som konger, der var også 70 ældste til at assistere fyrsterne, og de ældste blev ophøjet til den aristokratiske stand gennem folkevalg. Den gamle pagts forskrifter regulerede handlinger ift. effektiv retfærdighed, og de regulerede og vogtede individers og samfundets rettigheder. De omfattede også regulering af regler for gennemrejsende i Israel, eller som tog ophold i landet. Ift. fjendtligtsindede naboer, så fastsatte forskrifterne også regler for hvorledes der skulle føres krig, og tilbydes fred og hvorledes denne fred skulle søges at blive bevaret. I tilfælde af krig skulle man stole på Gud, og efter et sejrrigt udfald skulle man være moderat i sin adfærd, og ikke søge hævn eller ødelæggelse. Ift. huslivet, så fastsatte forskrifterne retningslinjer for livet mellem mand og kone, for børn og forældre, tjenestefolk og for unge par ift. ægteskabet.
Den Nye Pagt
Den Nye Pagt er loven fra Det Nye Testamente. I sin essens, er den nådens lov givet ved tro gennem JESUS KRISTUS. På en anden vis, er Den Nye Lov eller Nye Pagt, forskrifter eller direktiver for at modtage eller bruge nåde. Den Nye Pagt som nåde, er retfærdiggørende. Dvs. den fjerner synd fra menneskets sjæl. Den Nye Pagt er også en lærer, og retfærdiggør ikke i sig selv, men viser vejen til retfærdiggørelse. Det er passende at Den Nye Pagt kom på det tidspunkt den gjorde, og ikke tidligere. Den Nye Pagts løfte var sandelig givet umiddelbart efter Adams synd. Men opfyldelsen af løftet var skjult i lang tid, og af to årsager: Først fordi mennesket skulle forberede sig på fordelene og løfterne ved pagten, og for det andet at mennesket skulle erkende sin egen utilstrækkelighed, sin svaghed og behov for nåde og frelse. Den Nye Pagt er i sin natur, forberedelsen til Himlen. Den er ikke noget løfte eller nogen profeti om nogen perfekt tilstand som kan opnås i denne verden. Men den er en opfyldelse. Intet mere, intet mere perfekt, kan opnås i dette nuværende liv. Derfor, Den Nye Pagt vil ikke bane vejen for nogen anden pagt, men vil virke til evig tid og verdens ende.
Den Nye og Gamle Pagt sammenlignet
Både Den Nye og Gamle Pagt har til formål at bringe mennesket i passende orden ift. Gud. Men ellers er lovene forskellige. Den Gamle Pagt (eller gamle lov) er uperfekt ift. Den Nye Pagt, ift. barnestadiet sammenlignet med voksenstadiet. Den Gamle Pagt kunne ikke bringe mennesket i perfekt ret færd ift. Gud, men kunne kun forberede mennesket på løfterne i Den Nye Pagt. Den Nye Pagt opfylder løftet i Den Gamle Pagt ved, gennem nåde, at gøre mennesket retfærdigt i Kristus. Den Gamle Pagt, selvom den er eviggyldig, så blev den perfektioneret i Den Nye Pagt, og de blev tydeligere ved Herrens lære i Det Nye Testamente, og Han gjorde dem således perfekte ved at supplere og opfylde de 10 bud. Den Nye Pagt er altså blomsten og kronen af hvad der var i Den Gamle Pagt, så når Den Nye Pagt indeholdes i Den Gamle, ikke formelt som sådan, men virtuelt som en plante, så indeholdt den et frø som vokser og blomstrer. Den Nye Pagt fastsætter en lettere byrde end Den Gamle Pagt, på den måde at der er færre ceremonier som skal udøves med smertelig præcision, og med mindre belastende frekvens. Men Den Nye Pagt pålægger dog en tungere byrde end den Gamle, for så vidt at den forlanger uophørlig dydsmæssig praksis i ånden af uophørlig glæde. Og ergo siger Skt. Augustin at "Kristi befalinger ikke er svære eller tunge for de som elsker, men de er en byrde for de som ikke elsker."
Den Nye Pagts indhold
Den som lever efter Den Nye Pagt og den afledte nåde, skal leve et dydigt liv. Ergo omhandler Den Nye Pagt lovgivning for både evige handlinger, såvel som for indre handlinger og dyder. Nåde tildeles ved udvortes og sanselige tegn, og nåde i sjælen frembringer og muliggør at vi kan erkende og se upassende udvortes adfærd. Nåde lader os altså skelne godt fra ondt, eller hvad der er behageligt i Guds øjne. De udvortes eksterne tegn og nådesmidler er de 7 sakramenter, dåben, konfirmationen, skriftemålet, Den Hellige Eukaristi, den sidste salvelse, hellige ordener, ægteskabet. I den rækkefølge og orden er de nødvendige for at helliggøre og frelse menneskeheden. Hvert sakramentes passende brug, indikeres og tydeliggøre i de evige moralske forskrifter. De kan altså alle findes i Det Gamle Testamente.
Den Nye Pagt leder menneskets indre handlinger ved at forbyde onde tanker og lyster, og ved at dirigere menneskets intention mod dets evige gode, dvs. Gud, og den forhindrer forhastede konklusioner, og den lærer bøn og årvågenhed. Den Nye pagt fastsætter også åndelige råd hvorved man mere effektivt og hurtigere kan opnå perfektion; de er fattigdom, kyskhed, lydighed. Ved at følge disse, afsværger mennesket sig disse distraktioner som udfordrer dem (kødet), og er fuldt optaget af de ting som handler om Gud og menneskets evige frelse. Disse rådsgaver muliggør at mennesket kan håndtere, på mest effektive vis, verdens onde indvirkning. Fattigdom håndterer øjnenes konkupiscens, kyskhed modvirker kødets konkupsicens, og lydighed modvirker hovmod.
2. Aquinas siger at den nye pagt som nåde er retfærdiggørende.
Men det er vel en retfærdiggørelsesforståelse som er milevidt fra den lutherske forensiske og imputationsmæssige forståelse af retfærdiggørelse?
Meget spændende fremstilling af Aquinas tanker om den nye og gamle pagts indhold og deres relation til hinanden.
Nogle spørgsmål bliver stående i hovedet på mig.
1. Aquinas siger at der ikke kan opnås perfektion i dette liv.
Men så er der vel ingen der kan komme direkte i himlen fra dødsøjeblikket. For så skal der jo noget rensende skærsild til for at der kan opnås perfektion?