top of page

Aquinas: Eukaristien 2

Effekten af Den Hellige Eukaristi

Herren sagde (Johs 6,52) "Brødet som jeg vil give jer, er mit legeme, til liv for verden". Livet som Vor Herre taler om, er det åndelige liv med nåde. Den Hellige Eukaristi er den rigeste kilde til nåde. fordi det er dette sakramente som er Kristus selv, og hvor al nåde kommer til menneskeheden. Opnåelsen af Himlen er en effekt af sakramentet. For Kristus siger (Johs 6,52) "Det mennesker som spiser dette brød, skal leve evigt". De som modtager dette sakramente værdigt er umiddelbart hjulpet til evig herlighed. Den Hellige Aukaristi er Kristus og den repræsenterer Hans passion; Det er kun ved Kristus og Hans passion at mennesker kan opnå Himlen. At modtage Den Hellige Eukaristi værdigt, kræver at man er fri fra dødssynd. Herren har forberedt et sakramente til os, for at rense os fra synd. Ergo vil det være et sakrilegie for en person som er bekendt med en eller flere dødssynder, at modtage den hellige eukaristi. Han skal først rense sin sjæl fra al dødssynd ved at modtage bodens sakramente værdigt. Selvom Eukaristien indeholder al magt, så var den ikke indstiftet med det formål at tilgive dødssynder. Ikke desto mindre, så udsletter Den Hellige Eukaristi alle veniale synder, og den afværger al dødssynd fra sjælen, som Pave Innocens III har sagt. Ergo, Skt. Ambrosius erklærer at dette daglige brød er et remedie mod vores daglige henfald.

Den Hellige Eukaristi blev ikke indstiftet for at bode for synder, men for at give åndelig næring ved at forene Kristus med Sine lemmer. Denne union, er effektueret af kærlighed, og kærlighed opnår tilgivelse og udøver bod og soning. En person som modtager Den Hellige Eukaristi værdigt, modtager ikke fuld forladelse for al straf grundet synd, men modtager dog nogen form for godtgørelse for den straf. Omfanget af denne syndsforladelse og bod for straf er udmålt af den hengivenhed og ildhu ved personen som modtager Den Hellige Eukaristi. Også, som et offer (dvs. som ofret i Den Hellige Messe) gør eukaristien bod ift. hengivenheden for den som ofrer, og for de som ofret er ofret for.

Den Hellige Eukaristi er det mægtigste forsvar mod synd. Den giver personen åndelig næring, som styrker mod indre svaghed og bevæbner mod angreb udefra. Evangelisten (Johannes) skriver (6,50) "Dette er brødet som kommer ned fra Himlen, den som spiser af det kan ikke dø". Tydeligt taler Hellige Johannes her om syndens åndelige død.

Den Hellige Eukaristi er til størst af gavn for de som modtager den. Den er også den højeste gavn til de den ofres for i det hellige messeoffer. Veniale synder som begået i fortiden, hindrer ikke effekten af Den Hellige Eukaristi - den fromme modtager af eukaristien modtager forladelse for sådanne synder. Men veniale synder som ledsager den der modtager den hellige eukaristi, vil delvist hindre effekten af dette af de største sakramenter. Men de blokerer ikke helliggørende nåde og kærlighed, som dette sakramente tilvejebringer, på sjælen.


Modtagelsen af Den Hellige Eukaristi

Den Hellige Eukaristi, som typisk kaldes for "det allerhelligste sakramente", modtages sakramentalt af den som rent faktisk fortærer den hellige hostie. Men det modtages åndeligt af den, som ved tro og kærlighed, fortjener at modtage det sakramentalt. Mennesker må modtage sakramentet åndeligt. Engle som ser Kristus på egen vis, de begærer Ham på egen vis, og besidder Ham også. Kun mennesket kan begære vor Herre i sakramentet. Vor Herre er aktuelt til stede i Den Hellige Eukaristi; derfor, den som modtager sakramentet, modtager Kristus. Selvom en synder modtager gennem et sakrilegie, så modtager han Kristus. Det er forkert at sige at Kristus ophører med at være til stede i sakramentet, så snart hostien rører synderens læbe. Hvis en person som er bevidst om en dødssynd modtager sakramentet, så "spiser og drikker han en dom over sig (jf. 1 Kor 11,29). En sådan modtagelse føjer synd til eksisterende synd på modtagerens sjæl, en dødssynd. Vantro og blasfemi, som indebærer foragt for Gud, er større synder i dem selv end synden at modtage uværdigt. Selvfølgelig, uværdig modtagelse af eukaristien kan følges ad med blasfemi og forkert indstilling eller tro, og bliver også støre synder. Men i sig selv, selvom det er alvorlig synd, er sakrilegier ikke den største synd. Præsten skal nægte Den Hellige Eukaristi til notorisk offentlige syndere, men ikke til okkulte syndere som efterspørger sakramentet. Det som finder sted i en tilstand af søvn, er aldrig fuldt frivilligt og forsætligt, og ergo ikke dødssyndigt. Men sommetider kan en vis indflydelse antyde at man bør afstå fra at modtage den hellige eukaristi, efter uheldige opdukkelser under søvnen. Udover i tilfælde af sygdom, så kræver Kirken at man faster før man modtager den hellige eukaristi. Folk som er frarøvet fornuften eller er sindssyge, må ikke tildeles eukaristi. Hvis en sindssyg person engang var rask og dengang havde reverens for Gud, må han ikke nægtes kommunion i sin dødstime, givet at der ikke er nogen fare for at udgyde den hellige hostie. Svagttænkende personer som har nogen viden om sakramentet og en vis form for hengivenhed, kan gives kommunion. Hl. Augustin siger; "Dette er vort daglige brød, tag det dagligt at det må gøre os perfekte." De som er veldisponerede hertil, skulle modtage den hellige eukaristi så ofte som muligt. Ingen kan lovligt afstå fra Den Hellige Eukaristi. Kirken forlanger en værdig kommunion mindst én gang årligt. Og Herren selv siger (Johs 6,54); "Hvis ikke I spiser menneskesønnens kød og drikker Hans blod, Har I intet liv i jer". Det er en hensigtsmæssig kirkelig foranstaltning, at sakramentet kun modtages under en form. Reverens for sakramentet, kombineret med vanskeligheden ved at reservere og fordele de hellige substanser, har medført at der kun meddeles sakramente under en form af brød alene. Dette er den latinske praksis i Kirken. Sakramentet modtages under begge skikkelser af den celebrerende og ofrende præst.


Herrens brug af Den Hellige Eukaristi

Kristus indstiftede sakramentet ved den sidste nader, natten før Han døde. Han gav sakramentet til sine apostle i den hellige kommunion, og han modtog selv sakramentet. Nogen har tænkt at Kristus ikke gav kommunion til Judas. Men det ser ud til at han modtog Herren med de andre apostle. Da Herren indstiftede eukaristien og gav sig selv til apostlene under skikkelsen af brød og vin, havde Han endnu ikke udholdt sin passion, udover i intentionen. Hans legeme var endnu ikke herliggjort, som det sker i opstandelsen, men det var en krop som kunne lide passion, smerte og død. Da Kristus gav sig til apostlene i eukaristien, var Sit legeme som det var på det tidspunkt, og dog var det legeme genstand for mulig lidelse og passion.

Hvis sakramentet var blevet udstillet i et tabernakel og konsekreret af en apostle ved Kristi korsfæstelse, ville Herren være død både i tabernaklet og på korset, fordi Kristus er én og samme væsen i sin konkrete kropslige eksistens og i eukaristien. Det er den samme Kristus i Den Hellige Eukaristi.


Den Hellige Eukaristis tjener

Den Hellige Eukaristis sakramente er af en sådan værdighed, at den kun tilvirkes af én person og kun ved Kristi autoritet selv. Ergo, kun en ordineret præst som derigennem er udpeget som Kristi instrument, og for at bruge Kristi egne ord og autoritet i at tilvirke sakramentet til en messe. Kun en ordineret præst kan konsekrere de elementer af brød og vin og tilvirke sakramentet i eukaristien. Kun præsten kan tilbyde sakramentet som et offer, og han gør det når han fejrer den hellige messe. Det er muligt for flere præster at konsekrere den ene og samme hostie, og ved fx ordinationen, så vil den nyligt ordineret præst koncelebrere messen med den ordinerende biskop. Alle siger da konsekrationsordene sammen og konsekrerer hostien som holdes i biskoppens hænder (det ses typisk i Østkirken, red.). Udover i nødvendige tilfælde, så bør ingen røre de konsekrerede hostier. Derfor er præsten ikke kun tjener for den hellige konsekration, men han er også tjener i at meddele det hellige sakramente til alle som modtager kommunionen. En diakon kan meddele kommunionen med en biskops tilladelse, når der er grund til at han gør dette.

Den Hellige Eukaristi er både et sakramente og et offer. Hvem som ofrer et offer skal tage del i det. Ergo, når præsten som ofrer det eukaristiske offermåltid, dvs. messen, så skal han også modtage eukaristien som sakramente. Ellers er ofret ikke fuldbragt. Konsekrationens magt, effekt og kraft, når den effektueres, er givet til præsten, og så ofte som han fejrer messe så udøver han denne magt. Det er en magt som er uafhængig af præstens egen tilstand og dydighed. Selv en præst i alvorlig synd kan tilvirke messen og den hellige eukaristi. I sig selv, er messen hos en dødssyndig præst af lige værdi som en messe fejret af en god præst. I hvert fald, er det samme offer. Og bønnerne hos den syndige præst og i alle hans embeder, er lige frugtbare for så vidt at de er ofret på samme kvalitative vis og med samme intention. Men de private bønner hos en dårlig præst, er ikke frugtbare. (Ordspr. 28,9). Hvis en passende ordineret præst skulle blive kætter, skismatiker eller ekskommunikeret, så vil han stadig have magten til at konsekrere, selvom han ville synde i alvorligt fald såfremt han brugte den magt. Selv de som er gyldigt ordinerede præster udenfor Kirken (af kætterske, skismatiske eller ekskommunikerede biskopper) er ikke frataget magten til at konsekrere.

En præst som er frataget retten til at konsekrere, er ikke frataget magten til at konsekrere. Man kan ikke på lovlig vis ministrere til en messe med kætterske, skismatiske eller ekskommunikerede præster, og man må heller ikke på lovlig vis modtage kommunion ved deres hænder. Men dette forbud gælder kun når der af Kirken er en officiel fordømmelse af disse mennesker, og at præsten i pgl. tilfælde er blevet erklæret kætter, skismatiker eller er blevet ekskommunikeret (Jf. dette tilfælde er SSPX fuldt lovlige at omgås og bruge, og de er fuldt lovlige at opsøge, red.) En præst, selvom han ikke bryder sig om at pleje og drage omsorg for sjæle, er forpligtet til at fejre messe ved visse lejligheder, som fx på større festdage. Denne forpligtelse hører til præsteskabet i almindelighed, som kalder på offer, ikke kun i tjeneste for folk, men til Guds herlighed. Hvis præsten aldrig konsekrerer den hellige eukaristi til en messe, så er han en nytteløs præst, jf. 2 Kor 6.1


Den Hellige Eukaristis ritus

Kristus er sandt ofret i Den Hellige Eukaristi, men ikke på blodig vis, og dvs. ikke med udgydelse af Hans blod og med Hans død som konsekvens. Skt. Augustin siger; "Kristus var ofret én gang i sig selv, og dog er han ofret dagligt i sakramentet". Tiden hvorved det eukaristiske offer fejres, er fastsat af Kirken. Messe skal fejres på et passende sted, typisk indendør og med beholdere som er velsignet og konsekreret til deres hellige brug. Det som omgiver Kristi indstiftelsesord i konsekrationen i eukaristiens sakramente, er hellige ord og bønner som gennem tiderne på hengiven og from vis er udviklet af de troende, til tilbedelse, bøn, taksigelse og lovprisning. Messens handling hvorved messens stof (brød og vin) i eukaristien er ofret til Gud, og da konsekreret i formen, og modtages i kommunionen, fyldes med passende ceremonier som er foreskrevet af Kirken. Hvis præsten gribes af sygdom og ikke kan fortsætte messefejringen, eller hvis han dør ved alteret, så er hans messe ikke afsluttet, medmindre han allerede har konsekreret hostie og kalk. I så fald skal en anden præst afslutte messeofferet.



8 views0 comments

Recent Posts

See All

Σχόλια


bottom of page