Den Hellige Eukaristi
I den kropslige orden, må en person først fødes, førend han eller hun da kan modtage næring til det liv som da leves. I den åndelige orden, er en person da også først døbt, modnet ved konfirmationen og da stedse næret ved Den Hellige Eukaristi. Hvert sakramente er en særlig hjælp til mennesket i dets åndsliv. Og Den Hellige Eukaristi er den særlige åndelige næring som alle Guds børn har behov for.
Den Hellige Eukaristi er ét sakramente, selvom det både er Herrens kød og blod.
Den Hellige Eukaristi er det mest fremragende af sakramenter, fordi det er Herren og Vor Gud selv. Men desuagtet dets fremragende egenskab og ophøjethed, så er det ikke en nødvendighed for menneskets frelse, på samme vis som dåben. For dåben er begyndelsen på sjælens liv, mens eukaristien er opfyldelsen af det liv. Men dåben ser på eukaristien, som livet ser på fuldbyrdelsen. Eukaristien er fuldendelsen på livet. Og sandelig er alle sakramenter altså rettet mod eukaristien. Kirkens trofaste børn giver Den Hellige Eukaristi forskellige hengivne navne; a) Eukaristien som betyder "god nådegave" b) kommunion eller "synaxis" for at indikere de troendes enhed med Kristus i sakramentet, c) Viaticum, en særlig titel som betyder "rejsefælle", og som gives til sakramentet når det modtages når sjælen har det ilde, d) Offer, for så vidt at Den Hellige Eukaristi er ofret i Den Hellige Messe, som er det identiske offer ofret af Kristus på korset, bortset fra måden hvorpå der ofres, fordi Kristus døde én gang på korset, men dør ikke i messen; Messen repræsenterer blot Hans død, men genskaber den ikke. Herren indstiftede dette fantastiske sakramente da Han var ved at forlade jorden og muligheden for synligt at kommunikere med apostlene. Han ville forblive med dem i virkeligheden, men som en der er iklædt i sakramentets mysterie. Igen, fejrede Kristus Påsken og bragte en ende på Den Gamle Pagts ceremonier, og indstiftede da et nyt sakramente som er den sande Påske. Herren valgte det højtidelige øjeblik ved den sidste nadver, for at fastsætte dette store eukaristiske mysterie og låse det dybt i apostlenes sind og hjerter. Påskelammet var den styrende figur i Det Gamle Testamente, som et billede på Den Hellige Eukaristi. Skt. Paulus (1 Kor 5,7) redegør dette; "Kristus, vort påskelam, er slagtet".
Eukaristiens materielle dele (stof)
Stoffet i Den Hellige Eukaristi er brød og vin. Ingen bestemt mængde brød eller vin er påkrævet til dette sakramente. Ingen konkret mængde brød og vin er enten for lille eller for stor til gyldigt at fejre Den Hellige Eukaristi. Reverens og kirkeretten bestemmer den åbenbart passende mængde af stof som skal bringes i anvendelse. Det brød som kræves som stof i Den Hellige Eukaristi, er brød som er lavet af hvedemel. Både syret og usyret hvedebrød er gyldigt materielt stof i Eukaristien. Kirken bestemmer hvilken type hvede der skal bruges. I den latinske kirke er det usyret brød som foreskrives, mens der i den græske ritus bruges syret brød. Sand druevin er nødvendigt i Den Hellige Eukaristi. Ved sakramentets indstiftelse sagde Herren (jf Matt 26,29); "Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt..." I Den Hellige Messe blandes en lille smule vand med vinen, som skal konsekreres. Dette ihukommer det faktum at vand blev blandet med de sidste dråber af frelserens blod, som flød fra Kristi side da Han hang på korset. Det antyder oså, som Pave Julius siger, enheden mellem Kristus og de troende, vinen signifikerer Kristus, og vandet de troende. Denne sammenblanding af få dråber vand og vin som skal konsekreres, er et strengt kirkeretsligt krav, men er ikke essentielt ift. konsekrationens gyldighed. Kun en meget lille del vand blandes med vinen, som skal bruges til at virkeliggøre Den Hellige Eukaristi ved messen. Hvis meget vand blev brugt, ville blandingen ikke længere kaldes sand vin, og derfor ikke være gyldigt materielt stof til sakramentet.
Transubstantiation
Konsekrationsordene som præsten udtaler, forandrer brødet og vinen til det sande kristi legeme og blod. Dette sakramente er ikke bare e symbol eller tegn på kristi legeme og blod; det er helt aktuelt og faktisk, Hans legeme og blod. Ved konsekrationen, ophører brødets og vinens substans med at eksistere, og der forbliver kun substansen af den levende Kristus. Brødets og vinens substans opløses ikke gradvist, de udslettes ikke, de reduceres ikke, de forvandles til Hans legeme og blod. Hele substansen af vinen og brødet forandres ved guddommelig magt til Hans legeme. Kvaliteterne, accidenserne, størrelse, farve, smag, form, forbliver efter forvandlingen, som kaldes tran-substantiation. Disse accidenser fra brødet og vinen forbliver, selvom brødets substanser og vinens substanser ikke længere lader sig kvalificere af dem. Den legemlige ting som gør en ting til dét den er, kaldes den substantielle form hos tingen. Når substantiel form forenes med primær materie, så udgør den materien ved en eksisterende legemlig substans, af en specifik art. Så i transubstantiation, fjernes brødets og vinens substantielle form, for substansen er ikke længere brød eller vin, men Kristi levende substans. Transubstantiation er en øjeblikkelig forvandling. Der er ingen bevægelse, intet tidsforbrug, ingen trin eller grader af forvandling som finder sted, og som derved forvandler brødet og vinen til Kristi legeme og blod. Fordi, det som besidder ubegrænset magt, har intet behov for at udvikle eller tilvejebringe gradvist eller i tid, som om en form for effekt blev tilvejebragt arbejdet. At sige "Kristi legeme er lavet af brød" er sandt, for så vidt at ordene forstås rigtigt, dvs. når ordene forstås at betyde at "brød forvandles substantielt og nu ikke længere er brød, men Kristi legeme."
Realpræsensen
I Den Hellige Eukaristi, er hele Kristus, med legeme, blod, sjæl og Guddom til stede, under skikkelse eller tilsynekomst, accidenser, af brød og vin. Konsekrationsordene som udgør sakramentets form, bringer den levende Kristus, Gud og menneske, tilstede i Sandhed. Ordene "Dette er mit legeme" bringer Kristi legeme frem. Dette er Kristi levende krop, og derfor har den blod, dens sjæl, og Guddommen med. Ordene "Dette er mit blod", bringer Kristi blod til nærvær. Dette er Kristi levende blod, og derfor er det i legemet, med sjælen og guddommen som antager blodet. Således er hele Kristus til stede under skikkelsen af brød, og hele Kristus er til stede under skikkelsen af vin, og hele Kristus er til stede under begge skikkelser. For hvis to ting virkelig er forenet, hvor den ene er, må den anden da også være. Og Kristi fulde menneskelighed (i dens elementer af kød, blod og sjæl) er virkeligt forenet med Hans guddom. Således, gennem sakramentets kraft og magt, er Kristi legeme tilstede ved ordene "Dette er mit legeme", og på samme vis fuldt og sandt til stede ved ordene "Dette er mit blod." Så både kød, blod, sjæl og guddom er derved til stede under og i begge skikkelser og samtidig.
Og hele Kristus er også til stede under hver del eller kvantitet af hver art. Som et stykke brød også er bred, og en skive af brød er brød, og en krumme af brød er brød, således også under de eukaristiske skikkelser, i hvilken som helst kvantitet er Kristus. Der er dog den forskel, at Kristis ikke reduceres eller formindskes, hvilket er tilfældet med brød og vin.
Hele Kristi legemlige kvantitet er til stede i hvert eukaristisk partikel, krumme og dråbe, men Kristi legeme har ikke ekstern forlængelse eller dimension. Kristi legeme udmåles heller ikke i forhold til størrelse. Dimensionerne er accidenser på substansen, de bliver ikke til Kristi dimensioner. Men Kristi dimensioner er til stede på den måde at Kristi substantielt er til stede, dvs. komplet i hvert partikel som brød er komplet brød, skive og krumme. Størrelsen på hostien er ikke størrelsen på Kristus, eller Kristus er heller ikke til stede i miniature, eller reduceret i mængde, Han er fuldt og helt til stede, men Hans størrelse er ikke eksternt udmålt eller dimensioneret.
Kristi legeme er ikke i sakramentet som et legeme er på et sted. For et legeme på et sted er til stede i forhold til sine eksterne og ydre dimensioner, og de gør legemet tilsvarende med de dimensioner som det optager. Men Kristi legeme er ikke til stede i Eukaristien i forhold til de ydre dimensioner. Hans legeme er til stede kvantitativt, ikke i forhold til de eksterne dimensioner og accidenser i forhold til mål, men i forhold til måden hvorpå substansen er til stede, i forhold til enhver kvantitet, hvad enten stor eller lille, der eksisterer. Herren er ikke til stede på nogen bevægelig facon i Den Hellige Eukaristi. Kun et legeme som er lokaliseret, dvs. til stede i forhold til ydre dimensioner, kan bevæges fra sted til sted. Ergo, når det eukaristiske legeme bevæges, bevæges Kristus ikke. Hvis den hellige hostie tabes, falder Kristus ikke ned. Hvis den hellige hostie bevæges fra højre til venstre, fra venstre til højre, eller hæves eller sænkes, så bevæges Kristus ikke omkring. Kristus er ikke genstand for lokal bevægelse, selvom sakramentets egenart er genstand for bevægelse. Kristi legeme i sakramentet, som Den Hellige Eukaristi elskeligt kaldes, kan ikke ses med øjet, og ikke engang i et herliggjort legeme. Det herliggjorte øje ser Kristus i sin egen art, som Han er i Himlen siden dagen Han opstod. Intet øje kan se Kristus som Han er til stede i Eukaristien. Kristus ses dér ved intellektet, oplyst af tro. Det er fordi, det herliggjorte intellekt som er i Himlen, ser alle overnaturlige ting i lyset af den salige skuen af Gud. Når der fx ifm. et mirakuløst syn kan ses kød og blod i en hostie, er det ikke aktuelt kød og blod fra Kristus. Det aktuelle kød og blod i Kristus er tilstede, men usynligt. Miraklet og synet er et syn, men ikke virkelighed. Blodet som ses flyde fra en konsekreret hostie (når der er tale om en mirakuløs manifestation) er ikke Kristi eget blod, som aldrig skal udgydes igen efter Passionen. Sådan en manifestation er en frygtindgydende påmindelse om at iagttagerne skal minde sig selv om realpræsensen i hostien.
Den Hellige Eukaristis accidenser
En substans er en virkelighed som ordinært er egnet til at eksistere i sig selv, og ikke til at eksistere alene ud fra nogle kendetegn eller kvalifikationer, eller det man kan kalde determinanter. En accidens, eller accidentaler, er en virkelighed som almindeligvis er egnet til eksistens, ikke i sig selv, men netop som et mærke, et kendetegn, eller en kvalifikation eller determinant af noget andet. Så et menneske er en substans. Men menneskets størrelse, alder, fremtoning, viden eksisterer ikke i dem selv, men som kendetegn eller som kvalifikationer eller kvaliteter på mennesket. Accidentaler siges at være indlejret i den virkelighed som de markerer eller kvalificerer. Og den virkelighed som de kvalificerer eller markerer, kaldes deres genstand. Og genstanden for accidentaler er fundamentalt set en substans. Brødets substans er genstand for brødets accidentaler; vinens substans er genstand for vinens accidentaler. Når substansen, ved transubstantiation, forvandles til Kristi substans, dvs. brødet og vinen forvandles, så er brødets og vinens kvaliteter, dvs. accidenser, ikke indlejret i kristi substans, de er ikke kristi accidentaler. Ergo, når vi kan sige at den hellige hostie, som er rund, hvid, sprød, og 3-4 tommer i diameter, så kan vi ikke sige noget om den virkelighed hvorved den hellige hostie aktuelt er, dvs. vi kan ikke tilskrive disse accidentaler til Jesu Kristi kød, blod, sjæl og guddom.
Men brødets kvantitet fastholdes, dvs. mængden af hostie eller vin, og i hostiens farve, smag og sprødhed fastholdes disse kvaliteter som accidentaler. Den sakramentale type og art kan, ved guddommelig magt påvirke andre legemer. Så vi kan fx mærke den hellige hostire på tungen, smage den osv. Brødets og vinens accidentaler i Den Hellige Eukaristi er genstand for henfald, dvs. forrådnelse og surhed. Når det er fremskredent i sådan en grad at accidentalerne ikke længere har brødets og vinens skikkelser, da ophører Herren med at være til stede under skikkelserne. Når de hellige substanser ødelægges, ved forrådnelse, fortærelse, sammenblanding, ild, så skaber de andre ting, og derved når korruptionen da indtræffer, ophører Herren ved at være til stede i dem. Brydelsen eller opdelingen af de forskellige typer af substans er ikke en brydelse eller opdeling af Kristus, det er en forandring af kvantiteten som er accidental for typen, og ikke en accidentale ved Herrens Legeme og Blod. Kristus er til stede, fuldt og helt, uforandret og uformindsket, i hver del af den brudte hostie, og i hver adskilt mængde væske i den konsekrerede kalk.
Enhver væske som føjes til kalken, der ville gøre det til noget andet end det konsekrerede eukaristiske stof, ville korrumpere den sakramentale type, og Kristus ville ikke længere være til stede. Hvis kun en dråbe eller to af væsker føjes til, så er Kristi præsens stadig gældende, fordi indholdet i kalken som helhed er Kristi blod.
Formen på Den Hellige Eukaristi
Sakramentets form er de autentiske, autoritative og effektive ord som udgør tegnet (eller substansen) af sakramentet. Den Hellige Eukaristis form er konsekrationsordene som bruges i Den Hellige Messe.. "Dette er mit legeme... Dette er mit blod..". Formen i Den Hellige Eukaristi findes i Den Hellige Skrift (Matt. 26, 27-28). Den består af ordene brugt af Herren selv, da Han indstiftede dette hellige sakramente. Indstiftelsesordene, som er viderebragt af evangelisterne, var instruktionsord til apostlene, som brugte dem som form i sakramentet. Konsekrationsordene som bruges til messen, udtalt af en passende ordineret præst, som ved sin handling er Kristi instrument, forvandler aktuelt brødet og vinen til Kristi substans selv. Kristus er ypperstepræsten ved hver messe, fordi Han er den principielle årsag til transubstantiationen, og Hans magt flyder gennem præsten (den instrumentelle årsag), som ytrer konsekrationsordene i Kristi navn og In Persona Christi.
Ordene, formen på sakramente, ytres ikke ved den konsekrerende præst som en form for narrativ, de er ikke blot deskriptive eller historiske ord. Ordene ytresmed effektiv kraft til at udøve det de siger. Ordenes magt kommer fra Kristi guddommelige magt, i hvis Person og ved hvis retning og vilje de ytres over brødet og vinen ved den konsekrerende præst. Præsten udtaler konsekrationsordene over brødet først, og dernæst vinen. Nogle har fejlagtigt troet at ordenes effektivitet vedr. konsekrationen er standset, indtil alle ordene er udtalt. Sandheden er at ordene er effektive i det øjeblik de udtales. Når den konsekrerende præst siger "Dette er mit legeme", så er Kristus øjeblikkeligt tilstede under skikkelsen af brød, og på samme vis når præsten siger "Dette er mit blod..", er Han også øjeblikkeligt til stede under skikkelsen af vin.