Den Sidste Olie
Den sidste olie er et sakramente som meddeler tilgivelse og nåde til sjælen, gennem præstens salvelse og forbøn. Og sommetider tilføres der også sundhed til kroppen, hvis personen er i sundhedsfare, er skadet, syg eller på anden vis er plaget af dårligdom.
Den sidste olie er et sandt sakramente som er indstiftet af Kristus. Og det er ét sakramente, selvom det indebærer salvelse af flere sanser. Skriften fortæller os ikke hvornår eller hvordan Kristus indstifter sakramentet. Men Kirken har fra de ældste tider gjort brug af dette sakramente, og har anerkendt det faktum at det ikke er indenfor Hendes magt at fjerne sakramentet. Og derfor er det helt sikkert et sakramente, som er indstiftet af Kirkens Guddommelige Grundlægger. Den Hellige Skrift fortæller om Den Sidste Olie som et faktum. I Jakobsbrevet (5,14) fremgår sakramentet som en olie. Dette er olivenolie, og særligt velsignet eller konsekreret, som det retteligt hedder, af en biskop til sakramental brug. Denne olie kaldes "oleum infirmorum" eller "de syges olie".
Det er passende at olie skal konsekreres til den sidste olies brug, for i alle sakramenter er stoffet velsignet, og gjort klar til helligt brug. Alle sakramenter som involverer salvelse, fx konfirmation, hellige ordener, salvelse og dåb, kræver olie som er konsekreret af en biskop.
Formen på sakramentet i den sidste olie, består af foreskrevne ord som udtrykker og meddeler det påførte stof i sakramentet. Præsten administrerer den sidste olie på øjne, ører, næsebor, læber, hænder og fødder hos den syge person. Ved hver salvelse siger han "Ved denne hellige salvelse og ved Hans største barmhjertighed, må Herren tilgive hvad du har gjort gennem..." hvorefter han nævner de sanselige funktioner, syn, hørelse, lugt, smag og tale, berøring og gang.
Den foreskrevne form er passende, fordi den udtrykker a) stoffet eller tegnet "Denne hellige salvelse".., b) effekten af sakramentet; "Må Herren..." og c) den aktuelle effekt af sakramentet; "tilgive...."
Den Sidste Olies effekt
Den største effekt af salvelsen med olien, er tilførelsen af nåde i sjælen hos den som modtager salvelsen. Nåde er ikke kompatibel med synd, og ergo - hvis der er synd i sjælen hos modtageren, enten dødelig eller kødelig, så så fjerner den sidste olie synden, forudsat at modtageren ikke hindrer effekten ved sin egen dårlige vilje. Ydermere, fjerner den sidste olie resterne af synd, dvs. de svagheder som kan medføre at man falder tilbage i synd. Så dette sakramente indstifter det endelige formål, som er at forstærke sjælen og styrke sjælen i de sidste endelige timer, mens sjælen stadig er på jorden. På den måde kan sjælen møde sin evige belønning med selvsikkerhed og ro.
Legemlig helbredelse er en effekt som er en konsekvens af den sidste olie, når sjælen hos den syge person kræver det. Ellers har salvelsen ingen helbredende effekt på legemet. Sakramenterne som giver en person Kristen eksistens (dåben), eller udruster vedkommende med særlige pligter og opgaver (konfirmation, hellige ordener), indprenter en uslettelig karakter på sjælen. Den sidste olie er ikke én af disse sakramenter, og indprenter ikke denne karakter.
Forvalter af Den Sidste Olie
Siden forladelsen af aktuelle synder sker ved salvelsen med den sidste olie, og siden tilgivelse af synder er en funktion i Kristi præsteskab og embede, så kan ingen lægmand forvalte sakramentet. En diakon kan heller ikke forvalte det. Skriften siger (Jakob 5,14) "Er nogen blandt jer syge, så bring ham til Kirkens præster..."
Meddelelsen af den sidste olie er ikke reserveret til biskopper, men meddeles ofte af en præst i et sogn eller et distrikt som er tildelt ham, af kompetent kirkelig myndighed.
Meddelelse af Den Sidste Olie
Den er et sakramente som skal tilføre åndelig heling og styrke. Dette tydeliggøres ved dem legemlige heling som sommetider følger af brugen af sakramentet, og kan følge med i hvert øjeblik sakramentet indstiftes. Ergo, sakramentet er ikke tiltænkt de som i forvejen er sunde, men kun for de syge. Og Skriften indikerer dette: "Er nogen syge blandt jer, så send dem til præsterne... og lad dem bede over ham, salve ham med olie i Herrens navn." Den sidste olie skal ikke meddeles ved mild sygdom. Den er en sjælens forberedelse til døden, dommen og Himlen. Navnet indikerer det faktum at det skal meddeles i den sidste tid, den er altså "ekstrem". Sakramentet meddeles en person som er alvorligt syg, ikke nødvendigvis døden nær, men som lider en dødelig sygdom.
Den Sidste Olie meddeles sommetider til en person som er blevet bevidstløs. Den nægtes ikke til bevidstløse patienter hvis liv ellers har indikeret, at vedkommende i det mindste ønskede at styrkes med sakramentet når han døde. Ergo så meddeles sakramentet ikke til livslange imbeciler eller sindssyge, fordi deres liv ikke kan bevise nogen længsel efter dette sakramente.
Hos modtageren kræver sakramentet en reel hengivenhed, enten aktuel eller habituel. Ergo gives det ikke til børn, som ikke har nået fornuftsalderen. Derudover, har et barn som er under fornuftsalderen ikke synd på sjælen, og har derfor ikke behov for det. Når sakramentet forvaltes, så salver præsten ikke kun hele kroppen, men også delene af den, dvs. de kropsdele som fører og leder personen i dagliglivet, dvs. sanseorganerne. Delene er øjne, ører, næsebor, læber, hænder og fødder. Selvom man har deforme kropsdele, kan man godt salves. Har man mistet lemmer, kan man også godt salves.
Gentagelse af salvelsen
Den Sidste Olie forbereder den syge på at møde sin dom. Hvis en person har modtaget sakramentet, og blevet rask, skal han igen en dag for dommen. Og her har han igen behov for at blive salvet. Ergo kan sakramentet modtages flere gange.
Men hvis en person ikke modtager sakramentet mere end en gang, mens han står foran samme fare, så kan han modtage sakramentet igen, og også for den samme sygdom. Det er Kirkens praksis, at enhver person som vedbliver at være under sygdom og fare, uden at vise fremskridt, kan modtage sakramentet på månedlig basis. Efter en måned med alvorlig sygdom uden nogen tegn på forbedring, kan en person betragtes som være i en endnu større fare, og nærmere dødsøjeblikket.
Comments