Aflad
Aflad er en forladelse, afkortning eller tilgivelse, delvist eller helt, af de midlertidige straffe grundet synd. Kirken bruger her hele Hendes åndelige skat, som er Kristi uudslukkelige fortjeneste på korset, og de utallige fortjenester fra de Hellige som er opnået gennem Kristus, til at betale for den midlertidige gæld som skyldes synd, som ellers ville skulle betales gennem prøvelser og lidelser i dette liv, eller i skærsilden. Ved at udøve særlige gode gerninger, eller ved at bede særlige bønner, kan Kirken gennem Hendes magt til at binde og løse, frisætte visse veldisponerede personer fra de midlertidige syndestraffe, helt eller delvist, og dette kaldes at frisætte eller give aflad. Fordi Kirken disponerer over ubegrænset åndelig fortjeneste ved Kristus, hvor også Vor Frues og De Hellige i Himlen er fortjenester givet til os, har Kirken ubegrænsede åndelige midler til at fjerne gælden ved midlertidig straf grundet menneskelige synder. Hvis afladen herved fra Kirkens instans er autoritativt meddelt, og hvis personen som søger at opnå afladen er i en tilstand af nåde, og har sand fromhed som motiv, så kan afladen opnås helt perfekt. Afladen forbindes af og til ved at fremsige visse bønner, og sommetider ved at udøve særlige fortjenstlige gerninger, som fx almisse, pilgrimsrejser eller andre fromhedsøvelser.
Tildeling af aflad
Aflad gives af Paven, og ved biskopperne til Pavens undersåtter, og ved de embedsfolk i Kirken som udøver jurisdiktion i et bispedømme. Aflad kan ikke gives af andre, som fx præster eller abbeder. Sommetider kan personer som ikke er ordinerede i de hellige ordener tildele aflad, fx en lægmand som er blevet ordineret biskop, men som endnu ikke er konsekreret. Aflad hører derfor ikke til en magt eller kraft som meddeles via sakramenterne, men rent juridisk gennem Kirkens jurisdiktion, dvs. via Paven. Denne autoritet tildeles via biskopperne til folk. Et menneske som er i dødssynd kan ikke modtage aflad, men folk som er i dødssynd kan godt give aflad til andre.
At opnå aflad
En person i dødssynd, fortjener i streng forstand den evige straf i Helvede. Derfor er det meningsløst at frelse et sådant menneske fra midlertidige syndestraffe. Så for at få aflad, skal man være i en tilstand af nåde. En person i nådens stand, kan få aflad hvis han lever op til de forskrifter som Kirken beskriver, og hvis man er veldisponeret, dvs. hvis man er from og hengiven. Aflad gives ikke medmindre kravene til aflad er opfyldt. Enhver som opfylder kravene til aflad, kan få aflad, men biskopper der giver aflad kan ikke give aflad til sig selv.
Offentlig bod
Kirken kan tildele offentlig bod til de som har begået meget alvorlig og skadelig synd, med stor skandale til følge. Sådan offentlig bod er sjældent påtvunget. Og det bør højst ske én gang pr. person. Offentlig bod kan tildeles alle. Det kan tildeles af biskopper og præster, men med behørig omtanke.