Partikelfysikkens endeligt

Matematik og substantiel form kan ikke adskilles

Vi er blevet forelskede i Wolfgang Smith. Ham kan man læse meget mere om på linket, men kort fortalt er han én af de få videnskabsmænd i verden, som både til fulde forstår det moderne videnskabsparadigme, den traditionelle skolastiske metafysik og filosofi, og grundproblemet i moderne partikelfysik - på én gang. Hans grundanke er, at kvantefysikken egentlig er ikke-filosofisk, og udgør et rationelt problem for menneskets måde at erkende verden på. Det kan lyde langhåret, og det er det også - men på almindeligt dansk betyder det, at han viser og forklarer os, hvorfor den moderne videnskab hviler på nogle rablende vanvittige præmisser, som er i så stor modstrid med almen sund fornuft, at det er på tide at nogen råber op. Man skulle tro at Wolfgang Smith var en perifær sølvpapirshat, som levede af at fremføre udokumenterede påstande. Men tværtimod, han har i over 20 år været professor på verdens mest prestigefyldte universiteter, herunder MIT, UCLA og Oregon State University. Han har en ph.d-grad i matematik, og kandidatgrader i hhv. filosofi og fysik. Han kender altså den akademiske verden godt indefra, og det er ekstremt interessant at høre ham udlægge det fundamentale systematiske problem med moderne videnskab. Nåhja, og så er han iøvrigt geocentrist.

Fraværet af kvaliteter og helheder

Først skal vi genbesøge vores gode gamle 9. klasses fysikundervisning, og forstå hvad problemet med moderne kvantefysik reelt handler om. Problemet der hjemsøger os er, hvorvidt protoner, neutroner og atomer, enten er partikler eller bølger - dvs. enten er de substantielle, eller også er de energi i bølgeform - men de kan ikke være begge dele. Enten er partikler en form for stof, eller også er de ikke - men hvis de udgør hele den materielle verdens byggesten, så er vi nået til et punkt hvor denne anskuelse af hvad verden er skabt af, reducerer hele verden til en form for grød. Hvordan kan et æble have form som et æble, og farve som et æble, hvis den bare er en klump af partikler? Og hvad holder den fast i sin form som et æble, og giver den kvalitet som et æble? Kvantefysikkens cartesianske problem er ødelæggende for menneskehedens fornuft, og det er her Gud kommer ind i billedet. Jeg har tidligere talt om René Descartes og hans ekstremt skadelige indflydelse på katolsk spiritualitet og kristen videnskabsanskuelse, og vi er nu nået til det punkt i menneskehedens historie, at Descartes ikke længere har noget at tilbyde os. Vi bliver konfronteret med, at Descartes forsøgte at reducere verden til en pulveriseret masse der kunne adskilles i mindre og mindre stykker, uden at Descartes kunne forklare hvad der satte den sammen igen. Men når Descartes benægter at substantiel form, hvad enten vi taler formen på et æble, en sten eller et bord, har noget at sige om objekters eksistentielle formål, så reducerer han verden til to dimensioner. En kvantitativ tællelig verden, uden smag, farve og formål. Den substantielle form, et fundamentalt thomistisk princip, fortæller ikke bare hvad tingen er, men også hvad dens telos, dens formål og egenskab helt konkret er. Og det interesserer man sig ikke for i moderne videnskab. Problemet er ikke kun centralt for den fysiske verden på jorden, men også for kosmologien, fordi de videnskabelige data nu begynder at modsige at ting blot kan reduceres til mindre og mindre tilfældige bidder - tag fx Planck-sattelitten, der lige har bevist at jorden højst sandsynligt er i centrum af universet.

En væsentlig tilføjelse er også, at kvantefysikken og det cartesianske regime ikke kan forklare noget om kvaliteter, det vil sige, den accidentale form i ting - hvad enten det er en smuk bevægelse, en smuk lyd, som dog nok også kan tælles og vejes, en smuk farve, og især kvaliteten i lys. Hvis lys fx er bølger, og ikke partikler - hvad betyder det så, at man kan måle det samme partikel to forskellige steder? Er det Guds hånd i bevægelse, eller er det fordi at det kun aktualiseres når vi måler det, hvor partiklet ellers er potentiale resten af tiden? Kun en ikke-metafysisk kvantefysik kan tro, at en kat både kan være død og levende - men en metafysisk kvantefysik kan forklare, hvorfor partiklet pludselig kan dukke op og dernæst forsvinde, for at dukke op et helt andet sted. Fordi Gud ønsker det.

Hvad Wolfgang giver os et sprog for

For det første, at moderne videnskab er ideologisk, han kalder det selv for "scientisme", en ideologisk indgangsvinkel til faktuel erkendelse. Der er ingen kløft mellem moderne videnskabelig metode, skolastisk systematik og filosofi og katolsk kristendom - de er tværtimod hinandens forudsætninger, med åbenbaret Sandhed foroven. Men for den moderne videnskab er vejen nu nået til en blindgyde - den kan ikke længere tilbyde os noget ekstra, den kan ikke tilføres noget, fordi det viser sig at al materies fundamentale byggesten, partiklerne, enten kan formes til substantiel form og derved til materielle koncepter vi kan se, røre ved, spise, plukke, behandle, adskille og sammenføje, eller også er hele verden ét stort bedrag, hvor vi ikke kan stole på vores sanser - og hvor alting er én stor ligegyldig løgn. Hvilken verden vil vi helst leve i, og hvilken indgangsvinkel er mest konsistent og rationel? Problemet er, at når selv et partikel har en form, så kollapser hele den kvantefysiske "grødlogik", fordi partikler selv har en form, og må få denne form fra noget. Og noget kan som bekendt ikke opstå ud af ingenting, lige så lidt som energi kan opstå af sig selv. Årsagen er altid større end effekten, og hvis effekten er lig energi i et atom, så må der være noget som kontinuert tilfører energi til partiklerne. Ellers ville energien forsvinde, og atomerne ville forsvinde, og al materie ville derved forsvinde og gå til grunde. Wolfgang har en løsning på dette effektuelle og filosofiske problem - han kalder det for "vertikal kausalitet", at årsagen ikke findes horisontalt i partiklerne selv, men at de tilføres eksistens og væren vertikalt og ovenfra. Nemlig, fra Gud. Hvad ellers?

Vil man se og læse mere

Der er en lang række interessante artikler på Wolfgang Smiths hjemmeside, her: https://philos-sophia.org/

Se også dette interessante interview med Wolfgang Smith om filmen "The Principle" her: