Kirkens dogmer er ikke en byrde på os, tværtimod er de til stor glæde og trøst for os, fordi de fortæller om guddommeligt indstiftede løfter om vores liv og frelse, og hvad vi kan være forvisset om at modtage hvis vi lever med Kristus. De fortæller også meget om hvilken himmelsk magt Gud og Hans Kirke besidder, og derfor er dogmerne gode at meditere over, fordi de dels fortæller om hvor stærk Gud i virkeligheden er, og hvorfor Hans Kirkes sakramenter er nyttige og gode at gøre brug af.
Gud, vor Skaber og Herre, kan erkendes med sikkerhed, ud fra fornuftens naturlige lys, alene ved skabte ting.
Guds eksistens er ikke blot genstand for naturlig rationel viden, men også genstand for overnaturlig tro.
Guds natur er uforståelig for mennesker.
De salige i Himlen besidder en umiddelbar intuitiv viden om Guds essens.
Det umiddelbare syn af Gud, gennemtrænger den naturlige kognitive kraft i den menneskelige sjæl, og er derfor overnaturlig.
For at kunne se Gud umiddelbart, kræver sjælen herlighedens lys.
Guds essens er også uforståelig for de Salige i Himlen.
De guddommelige attributter er virkelig identiske indbyrdes, og identiske med Guds essens.
Gud er absolut perfekt.
Gud er aktuelt uendelig i enhver perfektion.
Gud er absolut simpel.
Der er kun én Gud.
Den ene Gud er, i ontologisk forstand, den Sande Gud.
Gud besidder uendelig kognitiv evne.
Gud er absolut Sandhed.
Gud er absolut trofast.
Gud er absolut ontologisk Godhed i Sig selv og i relation til andre.
Gud er absolut moralsk godhed og hellighed.
Gud er absolut Godhed.
Gud er absolut uudslukkelig.
Gud er evig.
Gud er absolut umålelig.
Gud er overalt tilstede i skabt rum.
Guds viden er uendelig.
Gud ved alt der er muligt at vide, ved simpel intelligens.
Gud kender til al fortid, nutid og fremtid.
Gud forudser rationelle skabningers frie handling med ufejlbarlig sikkerhed, ved at anvende sit forsyn.
Guds vilje er uendelig.
Gud elsker Sig selv nødvendigvis, men elsker og vil skabelse af ikke-guddommelige ting, med frihed.
Gud er almægtig.
Gud er Herre over Himlene og Jorden.
Gud er uendelig retfærdig.
Gud er uendelig barmhjertig.
I Gud er der Tre Personer, Faderen, Sønnen og Helligånden. Hver af de tre personer besidde den ene Guddommelige Essens.
I Gud er der to interne guddommelige udgangspunkter.
De Guddommelige Personer, ikke Den Guddommelige Natur, er genstand for de indre guddommelige udgangspunkter (i den aktive og passive forstand).
Den Anden Guddommelige Person udgår fra Den Første Guddommelige Person ved Skabelse, og derfor relateres til Ham som Søn til Faderen.
Helligånden udgår fra Faderen og fra Sønnen som fra et enkelt udgående princip gennem en enkelt bevægelse.
Helligånden udgår ikke gennem skabelse, men gennem bevægelse.
Guds relationer er virkelig identiske med den guddommelige natur.
De Tre Guddommelige Personer er i hverandre.
Alle Guds ekstra aktiviteter er normal i alle Tre Personer.
Alt der eksisterer udenfor Gud, var i sin substans, produceret ud af ingenting af Gud.
Gud var bevæget af Sin godhed, til at skabe verden.
Verden blev skabt til Guds herliggørelse.
De Tre Guddommelige personer er ét enkelt og ordinært skabelsesprincip.
Gud skabte verden fri fra ydre eller indre bydende nødvendighed.
Gud har skabt en god verden.
Verden havde begyndelse i tid.
Gud alene skabte verden.
God holder alle skabte ting i eksistens.
Gud beskytter og vejleder alt det Han har skabt, gennem Sit forsyn.
Gud skabte det første menneske.
Mennesket består af to essentielle dele - en materiel krop og en åndelig sjæl.
Den rationelle sjæl er kroppens essentielle form.
Ethvert menneske besidder en individuel sjæl.
Gud har tilskikket ethvert menneske en overnaturlig skæbne.
Vores første forældre, før Faldet, var beriget med helliggørende nåde.
De var også beriget med kropslig udødelighed.
Vores første forældre i Paradis, syndede alvorligt gennem overtrædelse af Guddommelige lovformelige forbud.
Ved synden mistede vores første forældre den helliggørende nåde, og fremprovokerede Guds vrede.
Vores første forældre blev underlagt døden, og kom under Djævelens trældom.
Adams synd overføres til hans afkom, ikke ved efterligning, men ved arvelighed.
Arvesynden overføres ved nedarvning.
I en tilstand af dødssynd mister mennesket overnaturlig og helliggørende nåde, inkl. alt hvad det omfatter, herunder også de førnaturlige gaver vedr. integritet (i legeme og sjæl).
Sjæle som forlader verden i en tilstand af arvesynd, udelukkes fra muligheden af at nyde Den Salige Skuen.
I begyndelsen af tid skabte Gud engle (åndelige essenser) ud af ingenting.
Engles natur er åndelig.
Engles sekundære opgave er at beskytte mennesker, og sørge for deres frelse.
Djævelen besidder en vis myndighed over mennesket, grundet Adams synd.
Jesus Kristus er Sand Gud og virkeligt Guds Søn.
Kristus antog en virkelig krop, ikke blot en krop som ligner en krop.
Kristus antog både legeme og en rationel sjæl.
Kristus var sandt skabt og født af en datter af Adam, nemlig Jomfru Maria.
Kristi guddommelige og menneskelige natur er hypostatisk forenet med hinanden i én person.
Kristi inkarnation vedrører ét menneske, som både er sandt menneske og Sand Gud i én person.
Gud-Logos er forbundet med kødet ved en indre, fysisk og substantiel forening, hvor Kristus ikke bærer Gud, men er Gud i virkeligheden.
De menneskelige og guddommelige aktiviteter fremsat af Kristus i Skriften og af kirkefædrene må ikke tilskrives hhv. den menneskelige og guddommelige del af den hypostatiske union, men Den Ene Kristus, Logos, der blev menneske. Det er den guddommelige Logos, som led i kødet, blev korsfæstet, døde og opstod igen.
Den Hellige Jomfru er Guds Moder, siden Hun sandt bar Gud-Logos der blev kød.
I den hypostatiske union, er Kristi to naturer upåvirkede, ublandede og uforandrede med hinanden.
I Kristi to naturer, besidder hver natur egen vilje og egen naturlige virksomhed
Kristi hypostatiske union mellem Kristi kød og Guddommelige Logos fandt sted ved Kristi undfangelse.
Den hypostatiske union vil aldrig ophøre.
Den hypostatiske union var effektueret af Treenigheden, hvor Fader, Søn og Helligånd samvirkede.
Kun Den Anden Guddommelige person blev menneske, og kaldes også Logos, eller Ordet, eller Guds Søn.
Ikke kun som Gud, men også som menneske, er Jesus Kristus Guds naturlige søn.
Gud-Mennesket Jesus Kristus skal tilbedes på én og samme måde, den absolutte tilbedelse af "Latria", som alene tilhører Gud.
Kristi guddommelige og menneskelige aktiviteter og fremsigelser, er af Det Ene Inkarnerede Ord.
Kristus var fri fra al synd, arvelig såvel som naturlig "venial" synd.
Kristi menneskenatur var i stand til at lide og til at sanse.
Guds søn blev menneske for at frelse menneskeheden.
Det faldne menneske kan ikke frelse sig selv.
Gud-mennesket Jesus Kristus er ypperstepræst.
Kristus ofrede sig selv på korset, som et sandt og passende offer.
Ved at ofre sig, løskøbte Han os og forsonede os med Gud.
Kristus døde ikke kun for de som af Gud var forudbestemte til frelse.
Kristi soning omfatter ikke de faldne engle.
Kristus, ved Sin soning og død, oppebar fortjeneste og belønning hos Gud.
Efter Sin død, nedfor Kristus til dødsriget, med Sin sjæl, som var adskilt fra Kristi legeme
På den trejde dag opstod Jesus Kristus i herlighed
Kristus steg op med Sit legeme og Sin sjæl, og sidder ed Faderens højre hånd
Maria er Sandelig Guds Moder
Maria blev undfanget uden arvesynd
Maria undfangede ved Helligånden uden menneskelig - og mandlig - hjælp
Maria bar Sin Søn uden at bryde sin jomfruelighed
Efter Kristi fødsel forblev Maria jomfru
Maria var jomfru før, under og efter Kristi fødsel
Maria blev optaget i Himlen med legeme og sjæl
Der er en overnaturlig guddommelig indgriben i sjælens fakulteter, som forudsætter viljens frie handling
Der er en overnaturlig guddommelig indflydelse i menneskets sjælelige fakulteter, som tidsligt harmonerer med menneskets frie valg og vilje
Nåde er absolut nødvendig, for at kunne udøve nogen som helst indre saliggørende handing i sjælen.
Indre overnaturlig nåde er absolut nødvendig, for at kunne opnå tro og frelse.
Uden Guds særlige hjælp, man mennesket ikke udholde i nåde mod frelsen.
De retfærdige kan ikke undgå nogen form for synd, ikke engang venial synd, uden særlig hjælp fra Gud.
Selv faldne mennesker kan, ved deres naturlige intellekt og fornuft, erkende moralske og religiøse sandheder.
Udøvelse af en moralsk god handling, kræver ikke helliggørende nåde.
I en tilstand af den faldne natur, er det moralsk umuligt for mennesket at erkende alle religiøse og moralske sandheder, perfekt og uden fejl, uden den overnaturlige åbenbarings hjælp.
Nåde kan ikke fortjenes ved naturlige handlinger, enten iboende eller betinget.
Gud giver alle nok med nåde til at erkende og overholde de moralske 10 Guds bud.
Gud har ved sin evige vilje, forudbestemt visse mennesker til evig salighed.
Gud har ved sin evige vilje, og under forsyn af deres fremtidige synder, forudbestemt visse mennesker til evig fortabelse.
Den menneskelige vilje er fri til at modstå nåde, som også er effektiv.
Der findes en form for nåde, som er tilstrækkelig, men som stadig er ineffektiv.
Synderen kan og skal forberede sig selv ved hjælp af aktuel nåde, for at kunne modtage helliggørende nåde.
Den voksnes retfærdiggørelse er ikke mulig uden tro.
Udover tro, skal flere disponerende handlinger være til stede.
Helliggørende nåde helliggør sjælen.
Helliggørende nåde gør den retfærdige til en ven af Gud.
Helliggørende nåde gør den retfærdige til et Guds barn og muliggør at han kan arve Himlen.
De tre teologiske dyder, tro, håb og kærlighed indgydes i sjælen ved helliggørende nåde.
Uden særlig guddommelig åbenbaring, kan ingen med sikkerhed kende til troen, selv om han er i en tilstand af nåde.
Der er ikke lige stor grad af retfærdiggørende nåde i alle retfærdige.
Nåde kan forøges med gode gerninger.
Den nåde hvorved vi frelses kan mistes, og mistes ved hver dødssynd.
Ved sine gode gerninger, kan det retfærdige menneske virkelig opnå en overnaturlig belønning fra Gud.
En retfærdig gør sig selv fortjent til en forøgelse af helliggørende nåde og evigt liv, og en forøgelse af himmelsk herlighed, ved hver gode gerning.
Kirken blev grundlagt af Gud-mennesket Jesus Kristus.
Vor Frelser bevarer ved guddommelig magt det samfund som Han har stiftet, nemlig Kirken.
Kristus er Hans kirkes guddommelige frelser, hvor Kirken er Hans legeme.
Kristus grundlagde Kirken for at fortsætte sit frelsesarbejde til alle tider.
Kristus gav Sin Kirke en hierarkisk konstitution.
Apostlenes mandat og magt er overleveret til og gennem biskopperne.
Kristus udpegede apostlen Peter til at være den første af alle apostle, og til at være det synlige hoved for hele Kirken, ved at udpege ham direkte og personligt til den øverste myndighed over den synlige Kirke.
I henhold til Kristi ordinans, skal Peter have efterfølgere i sit embede til alle tider og over hele Kirken
Peters efterfølgere i hans fremtrædende embede er Roms biskopper.
Paven besidder fuld og overordnet magt og jurisdiktion over hele Kirken, ikke blot i spørgsmål vedr. tro og moral, men også i relation til disciplin og regeringsførelse.
Paven er ufejlbarlig, når han taler ex cathedra.
Ved guddommelig ret besidder biskopper magt og ret over deres bispedømmer.
Kristus er Kirkens hoved.
I endelige afgørelser vedr. lærespørgsmål om tro og moral, er Kirken ufejlbarlig.
Det som primært er genstand for ufejlbarlighed, er de formelt åbenbarede kristi lære - og trossandheder vedr. tro og moral.
Den samlede mængde af biskopper er ufejlbarlige, når de, enten forsamlet i et koncil eller udbredt over jorden, foreslår en lære om tro eller moral som skal antages af alle de troende.
Kirken grundlagt af Kristus er én og unik.
Kirken grundlagt af Kristus er hellig.
Kirken grundlagt af Kristus er katolsk (universel)
Kirken grundlagt af Kristus er apostolisk.
Medlemskab af Kirken er nødvendig for frelse.
Det er tilladt og fortjenstligt at ære og ophøje de Hellige i Himlen, og bede for deres indgriben.
Det er tilladt og fortjenstligt at ære de Helliges relikvier.
Det er tilladt og fortjenstligt at ære de Helliges billeder.
De levende troende kan komme de arme sjæle i Skærsilden til hjælp ved deres forbøn.
Den nye pagts sakramenter indeholder den nåde som de indikerer, og tildeler den til de som ikke hindrer den.
Sakramenterne virker "ex opere operato" (simpelt ved at blive udført)
Alle sakramenterne i den nye pagt meddeler helliggørende nåde til de som modtager den.
Tre sakramenter, dåb, konfirmation og hellige ordener, indprenter en karakter, dvs. en uomgørlig spirituel afmærkning, og kan derfor ikke gentages.
Den sakramentale karakter er et mærke som indprentes i sjælen.
Den sakramentale karakter bæres hos den som modtager den, indtil døden.
Alle de 7 sakramenter i den nye pagt er indstiftet af Jesus Kristus.
Der er 7 sakramenter i Den Nye Pagt.
De 7 sakramenter er nødvendige for menneskehedens frelse.
For den gyldige meddelelse af sakramenterne, er det nødvendigt at den som meddeler sakramentet udøver tegnet i korrekt form og måde.
Den som udøver sakramentet skal have passende intention.
Voksne skal moralsk være værdige til at modtage sakramentet, for at det er effektivt og passende.
Dåben er et sandt sakramente som er indstiftet af Kristus.
Sandt og naturligt vand er dåbssakramentets materie.
Dåben meddeler retfærdiggørende nåde.
Dåben fjerner al synd og syndestraffe, både evige og temporale.
Dåben indprenter et umisteligt mærke i sjælen og kan ikke gentages, heller ikke selvom den meddeles uværdigt.
Dåb med vand er nødvendig for alle mennesker, for at de kan frelses.
Dåben kan gyldigt administreres af alle.
Dåben kan modtages af alle som nærmer sig Kirken, som ikke allerede er døbt.
Dåb af børn og unge er gyldigt og lovligt.
Konfirmationen er et sandt sakramente.
Konfirmationen indprenter et umisteligt mærke i sjælen, og kan ikke gentages.
Biskoppen administrerer sakramentet konfirmation.
Kristi legeme og blod er virkeligt, sandt og substantielt til stede i den hellige eukaristi.
Kristus bliver nærværende i det allerhelligste sakramente ved hele brødets og vinens substantielle transformation.
Brødets og vinens accidenser vedbliver, men substanserne forandres i eukaristien.
Hele Kristus, kød, blod, sjæl og guddom er derfor fuldt til stede i den hellige eukaristi.
Kristus er til stede i begge skikkelser.
Når skikkelserne opdeles, er Kristus fuldt tilstede i begge opdelinger.
Kristus er permanent til stede efter den eukaristiske transformation.
Tilbedelse af Gud (latria) skal gives til Gud i sakramentet grundet Hans nærvær.
Eukaristien er et sandt sakramente indstiftet af Kristus.
Stoffet til fuldbyrdelse af sakramentet er brød og vin.
For børn under fornuftsalderen, er frelse ikke betinget af den hellige eukaristi.
Kommunion under to former er ikke nødvendig for frelse for noget individ.
Konsekrationen af sakramentet kan kun gennemføres af en gyldigt viet katolsk præst.
Eukaristien kan gyldigt og lovligt modtages af enhver døbt person som nærmer sig Kirken, inkl. småbørn.
For at modtage den hellige kommunion, skal man være i nådens stand, og være passende og behørigt åndeligt forberedt og disponeret.
Den Hellige Messe er et sandt sonoffer.
I det hellige messeoffer, er Kristi korsoffer nærværende, ihukommelsen fejres, og dtns frelseskraft bringes i anvendelse.
I det hellige messeoffer, og i det hellige korsoffer, er offergaverne og den ofrende præst identisk, kun måden hvorpå der ofres er forskellig.
Det hellige messeoffer er ikke kun et offer til taksigelse og lovprisning, men også til soning og anmodning.
Kirken har modtaget Kristi autoritet til at sone synder der begås efter dåben.
Ved Kirkens absolution, er alle synder tilgivet øjeblikkeligt.
Kirkens magt til at tilgive synd er ubegrænset og gælder alle synder.
Kirkens magt til at tilgive synder er en retslig handling.
Syndernes forladelse som foregår i en bodsdomstol, er et sandt og passende sakramente som er adskilt fra dåbens sakramente.
Extra-sakramental retfærdiggørelse effektueres kun ved perfekt og oprigtig sorg, når den er associeret med et sakramente
Sorg og samvittighedskvaler som er frygtmotiverede er moralsk gode og overnaturlige handlinger.
Bodens sakramente er indstiftet af Gud, og er nødvendigt for frelse
Alle alvorlige synder, herunder deres art og antal, samt formelle omstændigheder er lovformeligt påkrævede som en del af bodens sakramente.
Bekendelsen af veniale synder er ikke påkrævet, men er nyttigt og godt.
Alle midlertidige syndestraffe fjernes ikke altid af Gud, sammen med synd, skyld og den evige straf.
Præsten har pligt og ret til, i henhold til syndernes natur og beskaffenhed, og synderens evne, at pålægge godtgørende bodshandlinger.
Extra-sakramentale bodshandlinger som fx praktisk bodsarbejde og overbærenhed med Guds prøvelser, har godgørende værdi
Formen på bodens sakramente består af absolutionsordene.
Absolution, sammen med synderens godtgørende handlinger, effektuerer bodens sakramente og syndernes forladelse.
Effekten og formålet med bodens sakramente er synderens forsoning med Gud.
Bodens sakramente er nødvendig for frelse efter dåben, for de som falder i alvorlig synd (dødssynd).
De som besidder Kirkens magt til at sone synder og give absolution, er alene præsterne og biskopperne.
Absolution som gives af diakoner, andre klerikere og lægfolk er ikke sakramental absolution.
Bodens sakramente kan modtages af alle døbte som efter dåben begår en alvorlig synd.
Kirken besidder magt til at give aflad.
Brugen af aflad er god og nyttig for de troende.
Den sidste olie er et sakramente indstiftet af Gud,
Sakramentets stof er olie.
Formen på sakramentet består i præstens bønner over den syge, kombineret med en salvelse med olie (deraf navnet på sakramentet er "de syges salvelse").
Sakramentet meddeles til den syge for at styrke og forstærke vedkommende.
De syges salvelse tilgiver alle døds - og veniale synder hos den salvede.
Hvis det har åndelig fordel, genopretter sakramentet også den kropslige sundhed hos den salvede.
Kun biskopper og præster kan gyldigt administrere sakramentet.
De syges salvelse kan kun modtages af troende som er alvorligt syge.
Den hellige ordens sakramente er et sandt sakramente som er indstiftet af Kristus.
Konsekrationen af en præst er et sakramente.
Biskopper er overordnet præster.
Ordenens sakramente meddeler helliggørende nåde til modtageren.
Ordenens sakramente efterlader et varigt mærke på sjælen hos modtageren.
Ordenens sakramente giver varige kræfter til den som modtager det.
Den ordinære meddeler af ordenens sakramente, er en biskop alene.
Ægteskabet er et sakramente indstiftet af Gud.
Det ægteskabelige bånd udgår af den sakramentale ægteskabskontrakt, som binder ægtefolkene til et livslangt uløseligt samfundsliv.
Ægteskabets sakramente meddeler helliggørende nåde til parterne.
I den nuværende frelsesorden, er døden en straf for synden.
Alle mennesker født med arvesynden er underlagt dødens lov.
De retfærdige sjæle som i dødsøjeblikket er frie fra alle synder og syndestraffe, kommer i Himlen.
Himlens salighed varer i evighed.
Graden af den salige skuens perfektion som gives til de retfærdige i Himlen, er betinget af deres fortjeneste.
Sjælene hos de som dør i en tilstand af dødssynd, kommer i Helvede.
Helvedes straf varer i evighed.
De retfærdige sjæle som i dødsøjeblikket er bebyrdet med veniale synder eller midlertidig straf grundet synd, kommer i skærsilden.
Ved verdens ende kommer Kristus i Sin herlighed og udmåler dom.
Alle de døde vil stige op igen med deres legemer.
Kristus vil komme igen og dømme alle mennesker.