top of page

Thomistisk ordbog

Updated: Dec 29, 2022


Vil man til bunds forstå Thomas Aquinas' Summa Theologica, er man nødt til at starte med at underholde sig med thomismens systematiske ordforråd. Der findes næppe noget i denne verden, som bringer sjælens forstandsapparat tættere på Gud, på en sådan måde at man systematisk forstår skaberværket, verden omkring sig, Gud, sjælen, sjælens virke, sakramenterne, JESUS KRISTUS, og meget meget mere, ja naturligvis Skriften, end Aquinas' samlede udlægning af den katolske tro og teologi. Summaen er bygget op på den måde, at den starter med Gud, måden Gud virker på, mennesket, syndefaldet, sakramenterne, dvs. alt hvad vi skal bruge og forstå for at komme hjem til Ham igen. Før Aquinas var der ikke nogen systematisk udlægning af den katolske tro, på nær Peter Lombards sætninger, som ikke havde samme kvalitet og systematik som hos Thomas. Fordi Thomas udlægger Skriften, den åbenbarede Sandhed, og deducerer hvad Gud er og hvordan Han virker, så tilvejebringer Han et løft af sjælen op til Gud, på en sådan måde at vores sjæl aldrig kan sidde fast i modernismen. Det er ikke uden grund, at Paul VI kaldte Thomas for en "serafisk kirkelærer", og ikke uden grund at Aquinas' Summa er vaccinen mod modernismen. Hellige Pius X og Pave Leo XIII stod da også stejlt på en thomistisk vækkelse i Kirken, som et modsvar på de farer den modernistiske verden bød Kirken. Thomas Aquinas er modgiften til modernismen. Tænker man thomistisk, så bliver man aldrig modernist. Lad os først dykke ned i allerførste del af summaen, og se hvad Aquinas siger om Den Hellige Doktrin. Det er her han motiverer for sit storværk - og dernæst kan vi dykke ned i nogle systematiske begreber, dvs. aristoteliske/thomistiske begreber, som Summaen er proppet af. Kan man dem, så får man nøglen til at se verden i et metafysisk, transcendent og guddommeligt lys.

Om Den Hellige Doktrin

Menneskets største længsel og behov, er at kende sandheder om Gud. Nogle af disse sandheder kan erkendes ved filosofien, dvs. ved at udtænke dem. Andre sandheder om Gud er åbenbaret til mennesket gennem guddommelig åbenbaring. Og især guddommelig åbenbaring er påkrævet, for på passende vis at forstå alle sandheder om Gud, selv de som filosofien lærer. For uden åbenbaring kan mennesket ikke præcist og hurtigt kende de naturligt erkendelige sandheder om Gud, således at han lader dem herske og vejlede i sit liv, for på sin vis at leve et ansvarsfuldt liv fra begyndelsen. Derfor, filosofien er ikke nok for mennesket, guddommelig åbenbaring er nødvendig. Sandheder om Gud som er manifesteret ved guddommelige åbenbaring, udgør den hellige doktrin eller overnaturlige (metafysiske) teologi. Den hellige doktrin er en sand videnskab. For en videnskab er en samling af sandheder som er etableret og fastslået med sikkerhed, og hellig doktrin er en samling af sandheder som er givet os af Guds egen autoritet, og ergo etableret med absolut sikkerhed. Den hellige doktrin er en enkelt videnskab, og ikke en gruppe af videnskaber. Den samler alle sandheder i ét fokus om det som er GUDDOMMELIGT ÅBENBARET.

Videnskaber er enten spekulative, eller praktiske. Fordi en spekulativ videnskab reflekterer over sandhed, så spekulerer den over sandhed. En praktisk videnskab betragter derimod hvad der skal gøres som konsekvens af de sandheder som der reflekteres og spekuleres over. Den hellige doktrin er både spekulativ og praktisk, men den er primært en spekulativ videnskab, fordi dens primære genstand er at lære mennesket sandheder om Gud. Under begge former, spekulativ eller praktisk, så er hellig doktrin den mest ædle af alle videnskaber. Spekulativt set, så behandler den det mest ædle af alt, nemlig Gud selv, og den vejleder om den mest ædle sikkerhed og sandhed, fordi den taler på vegne af Guds autoritet. Praktisk set, så er hellig doktrin den mest ædle af videnskaberne, fordi den leder mennesket til det mest ædle mål - nemlig Gud, og evig lykke.

Den hellige doktrin er visdom. Visdom involverer dyb viden om det værdifulde mål som opnås, sammen med en passende og behagelig plan for at opnå det. Den hellige doktrin giver mennesket den dybeste viden om Hans uendeligt værdifulde mål, og opildner og leder mennesket til at opnå Gud. Den hellige doktrins genstand, dvs. emnet og fokus, er Gud. Alle sandheder som manifesteres af den hellige doktrin, er enten sandheder om Gud eller sandheder om skabninger i tilknytning til Gud. De grundlæggende sandheder om den hellige doktrin, er troens artikler. Den hellige doktrin diskuterer ikke disse artikler og principper som filosofien gør, for at vise at de er i tråd og konsistens med fornuften. Den hellige doktrin præsenterer disse sandheder om Guds autoritet, og fortsætter med at udlede andre sandheder fra dem, gennem studier og ræson. Den Hellige Skrift er kilde til guddommelig åbenbaring, og ergo en kilde til den hellige doktrin. Skriften forklarer somme tider sandheder rent figurativt, men ikke for at forvirre os. Sandhed er ofte lært og formidlet bedst og mest effektivt ved at sammenligne materielle og ordinære ting, dvs. ved at bruge billedsprog eller metaforer. Somme tider bruger Skriften et begreb med en forlænget betydning, eller spirituel implikation, som fx når Skt. Paul (Heb. 10,1) kalder Den Gamle Lov for et billede på Den Nye Lov. Her er termen "Den Gamle Lov" eller "Gamle Pagt" tildelt en forlænget betydning, som fx et løfte. Det er passende at Skriften sådan manifesterer sin rigdom ved at tilvejebringe bogstaveligt sande ord, et væld af antydede meninger og henstillinger.

Thomistisk ordbog og gængse begreber i Summaen



Væren (det som eksisterer, eller kan eksistere, som har væren)


  1. Virkelig væren (også kendt som virkelighed) Det som eksisterer, eller kan eksistere, udenfor sindet eller tanken

    1. Aktuel væren (dvs. aktualitet eller fysisk væren) Det som virkelig og reelt eksisterer udenfor tanken og sindet (eller fuldt eksisterer) Aktuel væren eksisterer mere og er mere virkeligt, end potentiel væren (og mens potentielle ting kan sigs at eksistere i virkeligheden, så er ordet "virkelig" ofte møntet på det rent aktuelle) (fx klippe, sten, træ, menneske, hund)

    2. Potentiel væren (dvs. rene muligheder, eller metafysisk væren) Det som kan eksistere udenfor tanken, men ikke rent aktuelt eksisterer udenfor tanken fx: Potentiel væren kan ikke desto mindre siges at eksistere i virkeligheden, men kun som en mulighed (og dermed eksisterer det ikke fuldt) (Fx dinosaurus, enhjørning, teleportationsteknologi, rumvæsener)

  2. Mental væren (virtuelt, idéer og ikke-håndgribelig væren) Det som eksisterer i tanken

    1. Ideal væren (eller idémæssig væren) Det som eksisterer i tanken, og også kan eksistere i virkeligheden (fx klippe, sten, træ, menneske, rumvæsener, enhjørning, hund)

      1. Subjektiv væren (fx mentale billeder, sanselige billeder, det som Thomas kalder fantasmer) Det som eksisterer i tanken som et billede af noget der har virkelig væren (i forestillingsevnen) PS: Når man bruger ordet billede her, så er det ikke kun visuelle billeder, men også enhver information fra andre sanser på samme måde, dvs. både imaginære og aktuelle væsener som man tænker på

      2. Objektiv væren (dvs. reelle konceptuelle væsener der har væren, eller forståelse af dem/det) Det som eksisterer i tanken som en form for virkelig væren (dvs. i intellektet) PS: Mens det menneskelige sind altid behøver en form for mentalt billede af noget, for at forestille sig et koncept, så er det muligt blot at have et mentalt billede af noget uden et koncept. Det er fx muligt blot at sanse eller forestille sig noget, uden at have en dybere forståelse af det

  3. Ren mental væren (noget der kun har væren gennem fornuft, tanken eller logisk tænkning) Det som eksisterer i tanken, men ikke kan eksistere i virkeligheden

    1. Negativ væren (negationer) Det som repræsenterer fraværet af væren (fx blindhed, intethed, fravær af noget)

    2. Rene mentale relationer (rene konceptuelle relationer eller logikker) Det som skaber relationer mellem koncepter (fx den konventionelle sammenhæng mellem ord og deres betydning)

    3. Selvmodsigende væren (paradokser, eller intet-hed) Det som refererer til to koncepter forbundet med en rent mental relation, som ikke kan forenes i et enkelt koncept, grundet logisk inkompatibilitet af de to koncepter. Sådan et koncept har intet grundlag i virkeligheden (fx en kold, tom sol)



Potentiale/potens (evnen eller kapaciteten til at kunne eller være noget)


  1. Objektiv potentialitet (eller ren/logisk mulighed) Et ikke-eksisterende koncepts evne til at eksistere

    1. Absolut mulighed (eller intrinsisk, ekstern eller negativ mulighed) Kapaciteten betragtet absolut i sig selv En stol har fx intrinsisk mulighed for at eksistere, hvor en firkantet cirkel er intrinsisk umulig at give eksistens

    2. Relativ mulighed eller intrinsisk, ekstern eller positiv mulighed) Kapaciteten til at eksistere, betragtet relativ til et andet objekts kraft til at producere eksistensen (fx ild og temperatur betragtet relativt til træ eller andet brændbart stof)

  2. Subjektiv potentialitet (eller fysisk/virkelig potentialitet) Noget allerede eksisterendes kapacitet til en anden handling eller perfektion PS: Betragtet som "Potens" i den mere konkrete forståelse af begrebet, altså mere dagligdags.

    1. Aktiv potens (eller operativ potens eller kraft) Kapaciteten til at gøre eller skabe noget PS: Det er også teknisk set betragtet som en slags aktualitet (specifikt, første aktualitet) relativ til den ting der besidder det, men også en slags potens relativt til hvad det kan gøre Fx har en hest aktivt potentiale til at løbe i gallop

    2. Passiv potens (eller modtagende potens, eller aktualitet) Evnen til at modtage noget, at ageres på, modificeres eller lign PS: Hvor "potentialitet" ofte bruges synonymt med potens, så refererer det til passiv potens mere specifikt Fx: En hest har passivt potentiale til at blive pisket, ler kan formes, æg kan koges, m.v.



Aktualitet (enhver entitet eller genstand som fuldender eller perfektionerer en anden genstands væren)


  1. Blandet aktualitet Alt som kan aktualiseres, og som har potentiale (fx alle skabte ting som eksisterer, udover Gud)

  2. Entitativ aktualitet Hvad en ting er, når den er

    1. Essentiel aktualitet (eller essensens aktualitet, eller formelle aktualitet) Det som gør en skabning til dét den er

      1. Eksistentiel aktualitet (eller aktuel eksistens) Det som bevirker at en skabning kan eksistere

  3. Operativ aktualitet Hvad en ting er, i kraft af dens operation, handlinger eller virke

    1. Første aktualitet (dvs. magt eller kraft) Når en ting aktuelt besidder evnen til at gøre noget

    2. Sekundær aktualitet (en kraft eller magts operation) Brugen af kraften eller magten

  4. Ren aktualitet Aktualitet som er ublandet med potentiale (Gud, som ikke har noget potentiale, men er ren aktualitet)



Essens og eksistens (det som er, og er tilvejebragt)

Essens: Det som gør en ting til hvad den er PS: Tydeligt, har alting en essens, og årsagen til at noget kan adskilles fra noget andet (selv ting som kun eksisterer i tanken, for sådanne ting har stadig essenser, siden vi kan tænke om hvad de er)


To typer essens:


  1. Konkret essens (dvs fysisk essens) Essensen som den eksisterer konkret i naturen, uafhængigt af sindets tanken (dvs. en essens som det aktuelt eksisterer) (essensen af en hest har konkret essens, hvor en enhjørning ikke har)

  2. Abstrakt essens (eller metafysisk essens) Essensen ift. måden hvorpå det opfattes af sindet (både heste og enhjørninger har abstrakte essenser, for sindet kan tænke om hvad de begge er, og hvorvidt det ene fremfor det andet eksisterer i virkeligheden)


Essensens synonymer (bruges af og til omskifteligt med essens i større eller mindre grad)


  1. Natur Essens ift. hvordan en ting opererer eller virker ift. dens form eller natur

  2. Form Essens udtrykt som en tings form (som er den primære del, selv af sammensatte essenser, selvom det er sammensat både af stof/materie og form) Essensen af en stol er primært vedr. dens form, måden den er formet på ift. formålet at sidde. Mere end den er en konsekvens af stof og materie som den er sammensat af, uanset om det er træ eller metal

  3. Art (eller logisk definition) Essensen udtrykt ift. sammenligninger og kontraster ift. andre arter og slags essenser (fx køn og særlige forskelle) (fx essensen af et menneske kan udtrykkes som typen af rationelt dyr, anima rationale, hvor anima er kønnet eller genus (Den bredere gruppe) og rationel hvor den er specifik forskellig fra andre dyr)

  4. Hvadhed Essens udtrykt som "hvad en ting er"

  5. Substans Essens udtrykt som en ting i sig selv, adskilt fra nogen af de accidenser den måtte have Af samme årsag hører man ofte "essense og accidens" adskilt fra hinanden, ligesom substans og accidens er, men man kan stadig tale om accidensens essenser, når man ser på accidenser isoleret set. En kvalitet i sig selv har en essens. Fx er essensen af et menneske, som er en substans, adskilt eller distinkt fra de forskellige accidenser som ethvert partikulært menneske måtte have, som fx højde, hudfarve, placering i verden osv.


Eksistens: Essensens aktualitet (en tings eksistens, modsat hvad tingen er) Eksistens refererer mere her snævert til "aktuel eksistens", som er eksistens i sin mere passende betegnelse, mere end den brede forståelse af mulig eksistens (fx har essensen af en hest eksistens, fordi der er heste, hvor essensen af en enhjørning ikke eksisterer, fordi der ikke er nogen enhjørninger)

  1. Subsistens Måden hvorpå essensen af en substans aktuelt eksisterer (at eksistere i sig selv, eller ved sig selv)

  2. Inhærens Måden hvorpå essensen af en accidens aktuelt eksisterer

Substans (det som eksisterer i eller ved sig selv)

Ofte betragtet som "værens første kategori" (fx sten, blomst, hund, engel, Gud)

  1. Simpel substans En substans uden dele (Gud)

  2. Sammensat substans En substans med dele (fx en menneskeperson er en sammensat substans, hvis dele kan inkludere hoved, øjne, hænder, osv.)

    1. Ukomplet substans (substantiel del, eller bare del) Det udgørende element af en materiel substans (ben, hoved, arm, øje, hjerte, sjæl)

    2. Komplet substans (eller substantiel hele) Et individ, hvis substans eksisterer helt alene og ved sig selv PS: Den uafhængige eksistens som fuldender substansen har det som kaldes subsistens, dvs. de "består i noget", ulig den mere afhængige eksistens af "dele" eller "accidenser" (sten, blomst, hund, menneske)


Accidens - en attribut eller egenskab/kvalitet, det som eksisterer i noget andet


  1. Essentiel/"proper" accidens (essentiel egenskab eller attribut) En accidens som nødvendigvis "flyder" fra essensen af en substans (og dermed eksklusivt hører til den slags substans) (fx at være ugift, hører med til det at være ungkarl)

  2. Almindelig accidens (ikke-essentiel accidens, eller bare accidens) En accidens som ikke nødvendigvis flyder fra substansens essens, og dermed ikke nødvendigvis behøver eksistere i substansen (fx at have brunt hår og være ungkarl)

  3. Intrinsisk accidens En indre modifikation af en accidens (fx forlængelse, udformning, farve eller kapacitet)

  4. Ekstrinsisk accidens En accidens som er udenfor genstanden, men som stadig modificerer det på en måde

Form - det som gør en slags ting til dét den er

I forhold til materielle skabninger, så er sådanne former med til at "organisere" eller "strukturere", dvs. "informere" materie eller stof, som er grundlaget for at en materiel ting er hvad den er Fx formen på en statue er adskilt fra dens bronzematerie


  1. Substantiel form - formen på en substans Formen på en ting som eksisterer enten i eller ved sig selv Fx formen på et atom, formen på et træ, elefant eller formen på et menneske

  2. Accidentel form (formen på en accidens, kvaliteten eller mådens form) Formen på en ting som eksisterer i noget andet, ultimativt i en anden substans (blå, glat, gang eller løb, hvidhed eller ander "heder" - fx er retfærdighed en konsekvens af Helligåndens virke på sjælen, hvor Helligånden former sjælen)


Stof og materie - det som ting er skabt af

Selve bronzen af en statue, marmor, sten, kød osv.


  1. Første materie (også kendt som primærmaterie) Materie betragtet udelukkende som adskilt fra nogen form, eller "materie uden form" PS: Der er forskellige opfattelser af hvordan primærmaterie kan siges at eksistere, men argumentet er generelt at når man ser på stolens materie, som kan være træ, så besidder det træ sin egen form som gør det til træ. Hvis du ser på materien som udgør træet, kan man sige at atomer eksempelvis er materie som udgør træet, men atomer i sig selv har deres egen form som gør dem til atomer. Og atomets materie kan siges at være elektroner, protoner og neutroner, som alle har egen form med deres stof som er kvarker. Så derfor må der på bunden være ren stof uden form. Ellers ville der kun ultimativt eksistere form eller former, og stof ville ultimativt ikke - og det ville betyde at materielle ting ultimativt mangler materie, hvilket er absurd. Ergo er primærmaterie immaterielt, og ikke synligt for sanserne.

  2. Sekundær materie Materie sammensat af aktuelt eksisterende substans, dvs. stof eller materie med form


Årsag - det som udøver en slags påvirkning på noget andet


De fire årsager


  1. Materiel årsag (blot stof, det "ud af årsagen") Stof som undergår forandring for at skabe effekten, og som besvarer spørgsmålet "Hvad er det lavet af?" (fx "Hvad er digtet? Hvad er statuen?")

  2. Formel årsag (beskrivelsen af "Hvad der skal være", eller bare "form") Forandringen forårsaget af opstillingen, formen, fremstillingen af den værende ting som forandres, og besvarer spørgsmålet "Hvordan er det organiseret?" (Helligånden på sjælen)

  3. Effektiv årsag (forandringens agens, det som effekten har sin oprindelse i) Det som eksisterer adskilt fra den ting som forandres, men interagerer med den for at fremelske forandringen. I forhold til materielle skabninger, så er det den ting som kombinerer materie og form, for at skabe tingen (fx Gud i Genesis 1) PS: Effektiv i den oprindelige betydning, det som forestår effekten og ikke nødvendigvis i moderne forstand det som på god vis foranstalter en effekt. (skulptøren er effektiv årsag til skulpturen)

  4. Finalårsag (formålet, målet eller det som det skal blive til) Årsagen til hvorfor årsagen bringes til i kraft af effekten, hvad effekten skal gøre når den virker passende, fuldendelsen af det som er i sigte af årsagen og besvarer spørgsmålet (givet måden denne ting er organiseret på, hvad gør den så når den gør det bedst?) (fx skulpturen skal betragtes af mennesker til beundring eller opbygning, fremstille sandheder som er evige eller guddommelige)

  5. Effekt (det som årsagen skal tilvejebringe)


Princip - det som noget andet udgår fra


To nødvendige ting der må udgøre et princip


  1. Prioritet Princippet må komme forud for det som er principielt (a priori)

  2. Særlig forbindelse Udover at gå forud for det principielle, så må et princip være forbundet til det principielle i en særlig facon, enten i tanken eller i virkeligheden


Fire overordnede principper De fire overordnede principper som går forud for alting, både ontologisk og virkeligt


  1. Princippet om non-kontradiktion En ting kan ikke både eksistere og ikke eksistere samtidig, og på samme måde

  2. Princippet om identitet En ting er det samme som det selv er (Det kan ikke være noget andet og samtidig sig selv)

  3. Princippet om ekskluderet midte En ting må enten være, eller ikke være - men den kan ikke være både-og, eller et sted i midten

  4. Princippet om tilstrækkelig årsag Alt har eksistens af en årsag, enten fordi noget har forårsaget eksistensen, eller fordi det eksisterer i sin natur Gud er det eneste som har eksistens gennem sin egen natur.

37 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


bottom of page