Alt skal rettes mod Gud, i det ydre såvel som det indre. Hvad det ydre angår, så er vores hjemmealterprojekt endeligt tilendebragt, og nu er turen kommet til lidt øvrige haveprojekter. Ét af dem, er fx vores middelalderinspirerede vejkrucifiks. Det gode ved katolske artefakter er, at de typisk er billige. Katolsk tradition er ikke i høj kurs, og det betyder at man let kan indrette sit eget hjemlige middelalderkloster for en slik. Der er dem der mener at det har et grad af overdrev i sig, eller er et udtryk for en form for idoldyrkelse, eller sågar en form for beruselse. Altså, i spørgsmålet om det indre.
Men Hellige Aquinas er ret eksplicit, når han forklarer at det vi gør, er det vi elsker. Der er altid et gode forbundet med alle vores handlinger, og hvad er mere passende end at rette vores omgivelser, handlinger og tilværelse mod det højeste Gode? Vi har kulturen imod os, og når det er tilfældet, så må vi indrette kulturen bag hjemmets egne fire vægge. Her må man også forholde sig til, hvad kultur er, og hvad kultur ikke er. Kultur er ikke en oversigt eller liste over de rigtige meninger eller synspunkter, det rigtige visuelle udtryk eller noget helt tredje. Kultur er summen af alle de handlinger og al den adfærd som udleves på daglig basis. Så hvis man vil ændre kulturen, så starter man med at ændre adfærden, og de ting som påvirker den. Og noget af det som bl.a. påvirker adfærden, er de ting man omgiver sig selv og sin familie med. Ergo er et vejkrucifiks oplagt, fordi det er åbenlyst godt at tydeliggøre hvem og hvad der er en autoritet i livet, og hvad der ikke er. Alt starter og slutter med Ham, så alle handlinger og al adfærd, bør optimalt og idéelt set starte og slutte med Herren. Det er ihvertfald målet, og når det ikke altid sker, så har vi et sakramente til hjælp, som bogstaveligt talt kan råde bod på det.
Vi har ladet os inspirere af de middelalderlige vejkrucifikser, og hele humlen er lade Hans autoritet og offer for os, komme til skue for de som passerer forbi, og ikke mindst for os selv. Vores hjem skal være en huskirke, et ly for modernismens vildledende vind, og et bolværk mod dårskaben. Det er måske for ambitiøst, men så er barren da ikke sat for lavt. Og måske vil forbipasserende ihukomme Hans offer for os, og måske når vi ifm. Alle Sjæles og Helgens Fest, lader nogle små stearinlyslanterner oplyse krucifiksets arme. Han er Den Nye Adam, og alle mennesker ved inderst inde og intuitivt godt, at Han er Gud. De færreste vil bare ikke indrømme det, før de står foran Ham. Dem om det. Som man kan se, er her tale om et simpelt benediktinerkrucifiks som vi har købt på internettet. Skt. Benedikt-medaljen har en interessant og opbyggelig inskription, som man kan dykke ned i her:
Latinsk forkortelse | Latinsk tekst | Dansk tekst | Placering |
PAX | PAX | Fred | I toppen |
CPSB | Crux Sancti Patris Benedicti | Vor Hellige Benedikts Kors | Fire kvadranter udgjort af et midterkors |
CSSML | Crux Sacra Sit Mihi Lux! | Må Det Hellige Kors være mit lys! | Midterkors, vertikal bjælke |
NDSMD | Non [Nunquam] Draco Sit Mihi Dux! | Lad ikke/aldrig Djævelen være min fører! | Midterkors, horisontal bjælke |
VRS | Vade Retro Satana! | Vig bort, Satan! | Med uret, omkring skiven |
NSMV | Numquam Suade Mihi Vana! | Forfør mig aldrig med dine forfængeligheder! | Med uret, omkring skiven |
SMQL | Sunt Mala Quae Libas. | Hvad du tilbyder mig, er ondskab | Med uret, omkring skiven |
IVB | Ipse Venena Bibas! | Drik selv din gift! | Med uret, omkring skiven |
Ét af de dyder jeg også selv arbejder (meget) hårdt på at kultivere, er blandt andre tålmodigheden (som knytter sig til mådehold). Det er hårdt at vente på, at skibslak tørrer.
Vi havde nogle tiloversblevne rafter fra et gammelt stativ i haven, som heldigvis også havde jordspyd siddende på sig. De var helt perfekte til formålet. Og de blev savet til, i en god 45-graders øvelse. Hertil nogle vinkelbeslag og udendørs spunskruer 3x45.
Krucifikset har et lille "tag" på sig, som man typisk ser i sydeuropæiske/katolske lande - her man kan stille nogle små lanterner på korset, til at oplyse Herren ifm. højtiderne. Alle Sjæles og Helgens Fest er nært forestående, og her er det oplagt at belyse krucifikset.
Krucifikset er købt på Etsy, via en fabrik i Ukraine.
200 ml. skibslak burde sikre det mod vind og vejr. Det får 3 lag (eller til bøtten er tom). På den måde burde det holde de første par generationer, eller indtil verden ikke længere står.
Hvad det hele handler om
Himlen. Det er vigtigt at forstå, hvad de 3 teologiske dyder byder os. De er ikke til forhandling. Kan ikke overdrives. Kan ikke overgøres. Kan ikke forstyrre. Man kan ikke tro for meget. Fordi tro er en teologisk dyd, er den en guddommelig kvalitet som er en af Guds karakteristika. Den indgydes af Gud i sjælen. Ikke fordi vi ønsker det, men fordi Gud ønsker det. Troen på Gud kan ikke begrænses eller opmåles, fordi det i så fald ville reducere Guds essens. Gud kan ikke begrænses eller opmåles. Man kan heller ikke håbe for meget. Håb er også en teologisk dyd, der indgydes i sjælen af Gud. Den sætter vores lid til Gud, den muliggør at vi ikke selv ønsker at være i kontrol, men at Gud kommer i kontrol. Man kan ikke håbe for meget, fordi man ikke kan overlade for meget til Guds vilje. Og man kan heller ikke elske for meget, men her er det væsentligt ikke at forfalde til romantik. Kærlighed er ikke en følelse, men en viljesakt mod perfekt godhed, som begynder i intellektet og i viljen. At ville kærlighed, er at ville det for Guds skyld, og dernæst næstens. At ville behage andre for andres skyld, er ikke at give Gud det Han har krav på. Jo mere vi elsker korset, jo mere kan vi elske Gud, og dér kan vi elske næsten. Så vi kan ikke elske vores kors for meget, og det er dér smerten, men også helliggørelsen, indfinder sig.
"Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet på mig" (Sl. 68/69,10)
George Leo Haydocks kommentarer (fra den traditionelle Bibel):
"På mig. Disciplene ihukom at dette var skrevet mht. Kristus, som uddrev vekselererne og de skændige mennesker fra Sit tempel (Johs. 2,17). og som ikke vil være mindre hård ved de som vanærer Kirken med deres skandaløse tilværelser, eller ved at frembære forkerte meninger. Skt. Paulus (Rom 15,3) tvivlede ikke på at denne passage bogstaveligt talt var rettet mod Kristus og fra Ham, som har lært os at foretrække Guds herlighed og vores næstes frelse, fremfor vore egne midlertidlige fordele eller behag. De som har mindre nidkærhed eller vilje, er ikke nær så forfulgte."
"Og han sagde til dem, som solgte duer: "Tager dette bort herfra; gører ikke min Faders Hus til en Købmandsbod!" 17 Hans Disciple kom i Hu, at der er skrevet: "Nidkærheden for dit Hus vil fortære mig." 18 Da svarede Jøderne og sagde til ham: "Hvad viser du os for et Tegn, efterdi du gør dette?" 19 Jesus svarede og sagde til dem: "Nedbryder dette Tempel, og i tre Dage vil jeg oprejse det." 20 Da sagde Jøderne: "I seks og fyrretyve År er der bygget på dette Tempel, og du vil oprejse det i tre Dage?" 21 Men han talte om sit Legemes Tempel." (Johs. 2,17)
Cornelius a Lapides kommentarer: "Hans disciple ihukom..". Denne ild og Kristi nidkærhed, var oprigtig indignation, eller rettere vilje til at borttage det som var afskyeligt ift. Guds ære. Og derfor udstiller Han Sig selv, Sit liv og Sit gode navn, for at forssvare Guds ære, som Han elskede over alle ting. For Kristus gjorde dette foran de stolte og hovne skriftkloge og farisæere, som var imod Ham. "Fortærer mig", som ild borttager jern, og således omdanner det til sig selv, således at det ikke længere ser ud til at være jern, men ilden selv. Skt. Augustin spørger: "Hvem fortæres med nidkærhed for Guds hus?" - og han svarer: "Han som stræber efter at oprette alt som han ser er forkert. Han hviler ikke, før han kan genrejse eller genordne det. Han klager og strides inden i sig selv. "Min nidkærhed har fået mig til at fortære, fordi mine fjender har glemt Dine ord" (Sl 119, 139). Hellige Bede skrev, vedr. denne passage: "Lad os have nidkærhed for Guds hus, mine brødre. Hvis vi ser en broder som hører til Guds hus, som er oppustet af hovmod, hengivet til vildfarelser, en dranker, glad for luksus, vred, eller under åg af hvilken som helst anden fejl, så lad os stræbe, så vidt vi kan, efter at irettesætte ham, for at genoprette det som er korrupt og perverst. Og hvis vi er magtesløse til at genoprette nogen af disse ting, så lad os ikke udholde dem uden den bitreste sorg. Og især i bønnens hus, hvor Herrens konsekrerede legeme befinder sig, hvor der uden tvivl altid er engle til stede, lad ingen dårskab finde sted. Lad os efterstræbe med al vor magt, at intet må hindre vor egen eller andres bønner." Man kan ikke andet end at elske de Hellige i Himlen, og den del af Kirken som før har vist os vejen gennem dårskaben. Man kan jo kigge sig omkring, hvis man overhovedet gider, og se hvor mange der udlever samme ildhu som fx. Skt. Augustin plæderer for, foroven. Skt. Athanasius opfordrede folk til at blive væk fra kætternes kirker. Modernisme er summen af alle kætterier - hvem er vor tids Hellige Athanasius?
"We hold fast, with all our heart and with all our soul, to Catholic Rome, Guardian of the Catholic Faith and of the traditions necessary to preserve this faith, to Eternal Rome, Mistress of wisdom and truth.
We refuse, on the other hand, and have always refused to follow the Rome of neo-Modernist and neo-Protestant tendencies which were clearly evident in the Second Vatican Council and, after the Council, in all the reforms which issued from it. All these reforms, indeed, have contributed and are still contributing to the destruction of the Church, to the ruin of the priesthood, to the abolition of the Sacrifice of the Mass and of the sacraments, to the disappearance of religious life, to a naturalist and Teilhardian teaching in universities, seminaries and catechectics; a teaching derived from Liberalism and Protestantism, many times condemned by the solemn Magisterium of the Church.
No authority, not even the highest in the hierarchy, can force us to abandon or diminish our Catholic Faith, so clearly expressed and professed by the Church’s Magisterium for nineteen centuries.
“But though we,” says St. Paul, “or an angel from heaven preach a gospel to you besides that which we have preached to you, let him be anathema” (Gal. 1:8).
Is it not this that the Holy Father is repeating to us today? And if we can discern a certain contradiction in his words and deeds, as well as in those of the dicasteries, well we choose what was always taught and we turn a deaf ear to the novelties destroying the Church.
It is impossible to modify profoundly the lex orandi without modifying the lex credendi. To the Novus Ordo Missae correspond a new catechism, a new priesthood, new seminaries, a charismatic Pentecostal Church—all things opposed to orthodoxy and the perennial teaching of the Church.
This Reformation, born of Liberalism and Modernism, is poisoned through and through; it derives from heresy and ends in heresy, even if all its acts are not formally heretical. It is therefore impossible for any conscientious and faithful Catholic to espouse this Reformation or to submit to it in any way whatsoever.
The only attitude of faithfulness to the Church and Catholic doctrine, in view of our salvation, is a categorical refusal to accept this Reformation.
That is why, without any spirit of rebellion, bitterness or resentment, we pursue our work of forming priests, with the timeless Magisterium as our guide. We are persuaded that we can render no greater service to the Holy Catholic Church, to the Sovereign Pontiff and to posterity.
That is why we hold fast to all that has been believed and practiced in the faith, morals, liturgy, teaching of the catechism, formation of the priest and institution of the Church, by the Church of all time; to all these things as codified in those books which saw day before the Modernist influence of the Council. This we shall do until such time that the true light of Tradition dissipates the darkness obscuring the sky of Eternal Rome.
By doing this, with the grace of God and the help of the Blessed Virgin Mary, and that of St. Joseph and St. Pius X, we are assured of remaining faithful to the Roman Catholic Church and to all the successors of Peter, and of being the fideles dispensatores mysteriorum Domini Nostri Jesu Christi in Spiritu Sancto. Amen."
- Ærkebiskop Marcel Lefebvre
Næste projekt, skal foregå i haven.
God ide med at vise vor tro for forbipasserende.
Da vi var missionærer i Cameroun malede jeg Kristi kors på en 2 meter høj gavlmur hvor forbipasserende kunne se det.
Og mange afrikanere stoppede op for kort tid og betragtede mit billede.
Måske var det mit bedste bidrag til at evangelisere den noget hedenske lokale kultur vi var omgivet af... lad os bruge kunsten som ambassadør for Kristi evangelium..