top of page

Kreationismen "går mainstream"


Der sker virkelig spændende ting mange steder i den katolske verden, og især ift. diskussionen om kreationisme vs. evolutionisme. Før i tiden blev kreationister kaldt konspirationsteoretiske sølvpapirshatte, og man gik næsten og skammede sig ved at tage Bibelen og Genesis 1-11 bogstaveligt. Men det er er absolut ingen grund til, tværtimod! For kort tid siden var der en meget spændende diskussion mellem Gideon Lazar og Jimmy Akin hos Pints with Aquinas, ift. hvorvidt evolution eller ungjordskreationisme stemmer bedst overens med Kirkens traditionelle og sande lære, og altså hvorvidt jorden blev skabt for få tusinde år siden. Gideon Lazar er tidligere jøde og konvertit, først fra jødedommen til den ortodokse kirke, og senere til den katolske. Hans argumenter er særdeles fremragende, især i lyset af at han er en ung mand i starten af 20'erne. Jeg har vedlagt linket til diskussionen mellem Akin og Lazar nederst i dette indlæg, og i mellemtiden kan vi forsøge at supplere med de thomistiske perspektiver på skabelsen, og hvorfor det giver mening at tro at skabelsen rent bogstaveligt talt skete øjeblikkeligt, og ikke evolutionært. Det er ihvertfald Aquinas der fik mig overbevist, og jeg har ikke set mig tilbage. Gud er meget tæt på os, jorden er virkelig meget ung, og Bibelen er (selvfølgelig) fuldstændig sand!

Hvad siger Thomas Aquinas i sin Summa Theologiae?

Lad os bryde Thomas Aquinas helt ned, ift. spørgsmålet om øjeblikkelig skabelse. Jeg tager udgangspunkt i Summaens første del, spørgsmål 45 artikel 2, fordi det berører de filosofiske omstændigheder ift. hvorvidt Gud kan skabe noget. Thomas har også dedikeret et helt afsnit ift. rækkefølgen i skabelsesugen, men det er mere en afledt konsekvens af skabelse i det hele taget. Der er mange præmisser, men lad os tage nogle uddrag fra spørgsmål 45 og 66.

Artikel 2 (Spørgsmål 45): Hvorvidt Gud kan skabe noget?

"...Tværtimod, det er sagt (1. Mos. 1,1): "I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden." Jeg vil svare, at ikke kun er det ikke umuligt at noget skulle blive skabt af Gud, men det er nødvendigt at sige at alle ting er skabt af Gud, som det fremgår hvad er blevet sagt i før (1. del, spsm 44, 1). For når nogen skaber noget af noget andet, den sidste del fra hvad han skaber, forudantages til denne handling (i skabelse), og er ikke produceret af handlingen. På samme vis som håndværkeren arbejder ud fra naturlige ting, som træ eller messing som er forårsaget ikke af den kunstfærdige handling, men af den naturlige handling. Så også naturen selv forårsager naturlige ting i relation til form, men det forudantager materie. Derfor, hvis Gud kun agerede ud fra noget forudantaget, ville det følge at den ting forudantaget ikke var forårsaget af Ham. Det er blevet vist før, at intet kan være, medmindre det er fra Gud, som er den universelle årsag til al væren. Ergo er det nødvendigt at sige at Gud bringer alt ind i væren fra intet. Kommentar: Thomas pointerer at alt er skabt af Gud, også den materie som formes i Hans hænder. Det er afgørende, fordi han senere i dette afsnit kommer til at skelne skarpt mellem skabelse og forandring. Thomas argumenterer altså ontologisk for, at konceptuelle essenser får en materiel natur. Det betyder på almindeligt dansk, at Gud skaber håndgribelige ting og giver dem en form, som han selv har skabt. Fordi Gud har skabt alle former der kan findes og vil findes, så skaber Han også det stof som skal formes, så ting bliver til og dermed er. Man skal læse Thomas ekstremt nøjagtigt her: At forårsage naturlige ting i relation til form, betyder at det aristoteliske begreb "form" så at sige "informerer", eller former, stof og materie. Som en statue eller skulptur der har form som fx Jomfru Maria. Formen er så at sige immateriel, men giver materien form. Denne form er evig, men levendegøres af Gud. Men dette stykke foroven, punkterer også myten om "ursuppen", at ting har formet sig i en art sovs med en masse mikrober, der har udviklet sig over tid. Det er logisk umuligt, og som vi skal se nedenfor, fordi noget skal aktualisere de substanser som skabes i den materielle verden. Og hverken en ursuppe eller mikrober kan skabe sig selv, eller skabe noget større end dem selv. Alle substanser må altså logisk set indeholde kimen til de forandringer de selv gennemgår over tid, hvorfor kun en mikroevolutionær forandring indenfor samme artstype kan observeres og antages. Det stemmer også overens med indsamlingen af forskellige artstyper på Noahs ark, og at dinosaurerne druknede som en konsekvens af syndfloden.


Artikel 1 (Spørgsmål 66): Om (formløst) materie gik forud for tid?


Spørgsmålet her kommer godt i forlængelse af det ovenstående, fordi evolutionsteorien ikke kan forklare hvorledes materie, dvs. fysisk stof, går forud for skabelsen. Her må man ud fra en substantiel betragtning logisk set holde fast i en instantan, dvs. øjeblikkelig skabelse, jf. Genesis. "Jeg vil svare, at i forhold til formation, er argumentet tydeligt. For hvis formløst stof gik forud for tiden, så har det allerede eksisteret, for det ligger implicit i tiden, siden målet for skabelsen er væren i aktuel handling; og aktuel handling er i sig selv en slags form. Dernæst at sige, at stof (materie) gik forud, men uden form, er at sige at væren eksisterede aktuelt, men uden aktualitet, hvilket er en begrebsmæssig selvmodsigelse. Ej heller kan det siges at det (stoffet) besad nogen fælles form, på hvilket der bagefter påførtes nogle forskellige former som adskilte stoffet i substanser. For dette ville være at have den mening, som de gamle naturfilosoffer havde, som fastholdt at det første stof var en jordlig (kødelig) ting i aktualitet, som ild, vand, luft eller en slags mellemliggende substans. Ergo, ville det deraf følge at blive skabt blot betød at blive forandret, for siden den forudgående form tildelte aktuel substantiel væren, og fik en partikulær ting til at være, ville det medføre at den indgribende form ikke blot ville frembringe en aktuel skabning, men "denne" aktuelle skabning hvilket er den passende effekt af en accidental form. Det vil sige, at de efterfølgende former blot ville være accidenser, som ikke implicerer skabelse, men ændring. Ergo må vi fastholde at primært stof ikke var skabt formløst, ej heller under nogen anden fælles form, men under adskilte distinkte former. Og så, hvis materiens formløshed skal henføres til det første stofs tilstand, som i sig selv er formløs, så gik formløsheden ikke forud i tid for dens formation eller adskillelse, men kun i oprindelse og natur, som Augustin siger. På samme måde som potentialitet går forud for aktualitet, og dele forud for helheden. Men de andre hellige forfattere forstår ved formløsheden, ikke udelukkelsen af al form, men fraværet af den skønhed og fuldhed (perfektion, red.) som nu er tydelige i den kødelige skabning. Og så, når dette betragtes, ser det ud til at Augustin er enig med dem i en vis udstrækning, og på andre måder er uenig, som vil vises senere." Kommentar: Kan man andet end at elske Thomas' blændende intellekt? Kan man andet end at takke Gud for Aquinas, og hvorledes han oplyser vores tanker? Vi skal have godt styr på nogle begreber for at være helt med her, men når Thomas taler om form og stof, så taler han dels om den form på en genstand, som "informerer" stoffet. Fx har en klump granit form som et menneske, hvis den ligner et menneske i statuen, hvor stoffet er granit. Formen i sig selv er immateriel, men giver form til stoffet (eller materien, jeg bruger de ord i flæng). Form kan være accidental og substantiel. Når Thomas taler om accidenser, så taler han om de kvaliteter og måder ting er på, og alt som eksisterer har altså en eller anden kvalitet eller måde at være på, i en eller anden betragtning, og samtidig være skabt til perfektion(!). Fx kan man være i løb eller gang, som alle er accidentale former for at være, og kan være både abstrakt og konkret. Men det uangribelige her er, at alting har en eller anden form eller kvalitet, og hvis ting ikke har nogen form, så kan de ikke være. De må enten have form som noget, eller have en art kvalitet som udgår fra formen i sig selv. Derfor må alle dyr, skabninger osv, også være skabt øjeblikkeligt, og instantant, og ikke bare "have været" hvorefter formen blev givet dem over tid. Og derfor er skabelsesberetningen korrekt og sand historie. Afslutningsvis, så understreger Thomas at alle kirkefædrene er på linje med ham, og at de også med rette var uenige med de oldgræske humanister. Bemærk at når han taler om fravær af skønhed og fuldhed, så er det fordi alting er skabt til perfektion i substantiel forstand, både planter, dyr og mennesker. Derfor kan vi ikke antage en evolutionær og uperfekt skabelsesorden.


Pints with Aquinas, Akin & Lazar, og det moderne videnskabsparadigme

Det er glimrende lytning. Gideon Lazar er god, men jeg savner nogle thomistiske argumenter fra Summaen, og også en kritik af det moderne cartesianske videnskabsparadigme. Jimmy Akins grundlæggende argumentation, handler om at vi ikke gennem videnskaben kan erkende sandheder, men hans præmis er funderet i en videnskabstradition som ikke arbejder med metafysik. Det er klart, at en videnskabstradition som har sin undfangelse i 1600-tallet, og som beror på tvivl og ikke etablering af Sandhed, ikke fyldestgørende synes det er relevant at beskæftige sig med væsentligheden af Skabelse i første omgang. Derfor adskiller Akin, lidt som protestanter måske også gør, skabelseslære og videnskab, fremfor - som Kirken traditionelt har gjort - set dem i en del af en erkendelsesmæssig helhed. Jeg skriver et indlæg om Descartes senere, og når man virkelig dykker ned i hvad Descartes (udt. "De-kart") tænkte og mente, så er man nødt til at tage den skarpeste afstand fra mandens tænkning. Jeg bliver mere og mere overbevist om, at problemet for hele den vestlige verden, er at man ikke længere tænker metafysisk.


73 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page