Kirkefædrene: "Jorden er ung!"

Kirkefædrene var selvfølgelig kreationister, og troede på en Gud som skabte verden på 6 bogstavelige dage, og hvilede på d. 7. De stod i modsætning til samtidens evolutionister, som mente at verden altid havde været der, fx Lukret, som stod stejlt på at alt der eksisterede, kun var materielt (i modsætning til Aristoteliansk og platonisk immaterialisme). I modsætning til hvad mange mener, så var kirkefædrene naturligvis kreationister, og mange søger at bevise det ved at citere kirkefædrene ud af kontekst. Derfor skal vi nu se, at kirkefædrene, i modsætning til datidens evolutionister, troede på at Gud havde åbenbaret en 6 dages skabelsesberetning, og en hvile på syvendedagen. Derfor er evolutionisme faktisk ikke noget nyt, det er derimod noget ret gammelt, og en gammel tænkemåde som er blevet genopfundet. Men nu til kirkefædrene. "Og til de som altid spørger hvorfor mennesket ikke var skabt under disse talløse tidsaldre af den uendeligt udstrakte fortid, og blev til så sent at der ifølge Skriften var gået mindre end 6000 år siden Han begyndte at være, der vil jeg sige til dem vedr. menneskets skabelse, som jeg har sagt angående verdens oprindelse, til de som ikke vil tro at den ikke har været evig, men havde en begyndelse, som selv Platon selv mest tydeligt erklærer, selvom der dog er nogle der tænker at hans udtalelse ikke var konsistent med hans egentlige mening. Hvis det støder dem, at tiden siden menneskets skabelse er så kort, og at hans år er så få ifølge vores autoriteter, så lad dem tage i betragtning at intet som har en begrænsning er langt, og fordi alle tidens tidsaldre er begrænsede, er meget korte, eller faktisk ingenting overhovedet, når man sammenligner dem med den uudslukkelige evighed. Derfor, hvis der siden menneskets skabelse var gået, og her siger jeg ikke fem eller seks, men sågar 60 eller 600.000 år, eller 60 gange så mange, eller 600 eller 600.000 gange så mange, eller denne sum multipliceret indtil den ikke længere kunne udtrykkes i tal, så ville det samme spørgsmål stadig dukke op: Hvorfor blev mennesket ikke skabt før?" - Skt. Augustin, Guds By, Bog 12, kap. 12.

"Hvem som da ikke accepterer den betydning som mine begrænsede evner har været i stand til at opdage eller frembære, men i skabelsesugens nummerering søger en anden mening, som måske kan forstås ikke i profetisk eller figurativ betydning, men bogstavelig og mere ligefrem, når man fortolker skabelsen, lad ham da søge og finde en løsning med Guds hjælp. Måske kan jeg selv søge en mening som er mere i harmoni med Skriftens ord." - Skt. Augustin, "Om den bogstavelige betydning af Genesis". "Lad os derfor tro, og om muligt forstå, at Gud arbejder indtil nu, så at hvis Hans operation ophører, ville alle skabninger gå til grunde. Men hvis vi nu antager at Gud skaber en skabning uden at have plantet arten i sit oprindelige skabelsesværk, så skulle vi jo direkte modsige Den Hellige Skrift, som siger at på sjettedagen afsluttede Gud alle Sine arbejder." - Skt. Augustin, "Om den bogstavelige betydning af Genesis".

"Men de som korrumperer Sandheden, som er ude af stand til at underkaste deres fornuft Den Hellige Skrift, ødelægger Den Hellige Skrifts betydning, og lader som om at disse ord betyder "materie". For det er materie, siger de, som fra sin natur er uden form og usynlig - og er grundet sin eksistensbetingelse uden nogen kvalitet og uden form og figur. Kunstneren lod det underkaste Hans visdoms arbejder, klædte det med en form, organiserede det, og gav det væren, altså eksistens, i den synlige verden. Men hvis materie er uskabt, så må det besidde den samme guddommelige ophøjethed, siden det da må være af lige rang med Ham. Er dette ikke topmålet af dårskab, at en ekstrem deformitet, uden kvalitet, uden form, støbning, grimhed uden konfiguration, for at bruge deres egne udtryk, at den skulle nyde samme betydninger som Ham, som er al visdom, kraft og skønhed i sig selv, Skaberen af universet? Og dette er ikke alt. Hvis materie er så storslået, at det kan fungere som aktør på vegne af Guds fulde visdom, så ville det på en måde ophøje sin egen hypostasis til en ligeværdighed med Guds utilgængelige kraft, siden materien ville være i stand til at udmåle - af sig selv - hele den guddommelige intelligens. Hvis materien så er utilstrækkelig i sin mængde i forhold til at lade Gud virke i det, så falder vi tilbage til en endnu mere absurd blasfemi, netop at vi fordømmer Gud for ikke at være i stand til at færdiggøre Sit eget værk, grundet manglende materie der modsvarer Hans potens. Den fattige menneskenatur har bedraget disse mennesker. Hver af vores håndværk udøves på en særlig måde, smedekunsten på jernet, snedkeren på træ. I alt dette, er der genstanden, form og arbejdet som resultater af formen. Materie udvindes udefra - kunsten giver det form - og arbejdet sammensmeltes på samme tid som form og materie. Sådan tænker de om det guddommelige arbejde. Verdens form skyldes den ophøjede kunstners visdom, materie kom fra skaberen udefra, og sådan skyldes verden denne dobbelte oprindelse, Gud og Demiurgen. Udefra har verden modtaget dens materie og essens, og fra Gud dens form og figur. De benægter altså at den almægtige Gud har forestået skabelsen af universet, og foregiver at Han kun har bragt et kronende bidrag til et fælles arbejde, at Han kun har bidraget med en lille portion til skabelsen af alle væsener. De mennesker er ude af stand til, vha. deres overvejelser, at løfte deres blikke mod Sandhedens højder. Hernede, mener de, er kunsten en aktivitet som kommer i forlængelse af materien, kun vakt til live fordi det var nødvendigt. Uld eksisterede før vævekunsten fik tag om det, og transformerede det hver dag til nye mængder, og lod os dermed se alle fordelene ved kunsten, som fx at sejleren blev givet en åre, sigten blev givet en arbejder, lansen blev givet soldaten. Men Gud, før alle disse ting som nu tiltrækker vores opmærksomhed eksisterede, efter Han besluttede at bringe tid i eksistens, forestillede sig verden som den burde være, og skabte materien i harmoni med den form som Han ønskede at give den. Han gav til Himlene den nature som passede til Himlene, og til jorden en essens som passer til dens form. Han formede, som Han ønskede, ild, luft og vand, og gav til hver essensen som genstanden fandt det nødvendigt for at eksistere. Slutteligt, så sammensatte Han alle universets forskellige dele sammen i uopløselige kæder, og skabte et broderskab og en harmoni mellem de fjerneste dele, at selv de fremstår forenede i universel sympati. Og lad derfor disse mennesker afsværge deres berømte forestillinger, som til trods for deres argumenters svaghed, foregiver at udmåle en kraft som er så uforståelig for menneskets fornuft, som den er umulig at udtale gennem menneskets stemme. Gud skabte Himlene og jorden, men ikke kun halvdelen - Han skabte hele Himlen og hele jorden, og skabte essensen med form. For han er ikke en figurernes opfinder, men skaberen selv af skabningernes essens. Lad dem endvidere fortælle os hvordan Guds effektive kraft kunne håndtere materiens passive natur, hvor naturen former materien uden form, hvor det besidder viden om hvad formen er, uden at det selv ved hvad materien er. De har begge brug for hinanden, men Skaberen har brug for at give både form og materie til hverandre, hvor formen giver sig selv til materien. Jorden var usynlighed og ufuldendt. Når der står skrevet "I begyndelsen skabte Gud Himlen og jorden", så mente den hellige forfatter at ild, vand, luft opstod ud af stilheden, og at de blev formet samtidig som universet. Ved denne stilhed, forsøger historien at tilpasse denne aktivitet til vores forstand, og ved at give den et svagt begyndelsespunkt, at lede den til opdagelsen af sandhed. Ergo, er vi ikke blevet fortalt hvordan vandet skabes, men som vi er fortalt at jorden var usynlig, så må vi spørge os selv hvad der dog kunne have skjult den, og forhindret den i at blive set? Ilden kunne ikke skjule den. Ild oplyser alt omkring det, og spreder lyset mere end det fordeler mørket. Det var ikke længere luft der omsluttede jorden. Luft er ved sin natur både gennemsigtigt og tyndt. Det modtager alle synlige objekter, og transmitterer dem til dem som iagttager dem. Kun én antagelse forbliver, at det som flød ovenpå jordens overflade var vand - denne flydende essens som endnu ikke var blevet begrænset til sit eget sted. Ergo, var jorden ikke kun usynlig, den var stadig ukomplet. Selv den dag i dag er overflødig vanddamp en form for barriere der holder solens stråler ude, og bremser jordens aktivitet. Den passende og naturlige beklædning af jorden er samtidig dens fuldendelse, korn som bølger i dalene, marker grønne med græs og rige med mange farver og blomster, bakker og toppe klædt med skove. Og af alt dette var intet produceret, jorden var ufuldstændig og blev klædt med kraften Hun fik fra Skaberen. Men Hun ventede på det rette tidspunkt og på den guddommelige orden, at lade det vokse frem. - Skt. Basillius af Cæsarea A.D. 330 - 379. "Og netop som Han sagde om jorden: Lad det vokse frem, og her fremkom en stor forskellig mængde blomster, urter og frø, og alle opstod med Hans ord alene, og også her sagde Han: Lad vandene bringe frem sværme af fisk og levende skabninger, og lad fuglene flyve over jorden på tværs af himmelhvælvingen. Og med det samme var der et utal af mange kravlende dyr, og så mange forskellige fugle, at man ikke kan tælle dem i ord. Skabelsen er ikke et produkt af menneskelig visdom, det er viden som kommer direkte fra Gud." - Skt. Johannes Chrysostomos (kommentar til Genesis).

"Ingen skulle tænke at skabelsesdagene er en allegori, det er samtidig utilladeligt at sige at hvad der lader til, ifølge beretningen, at have været skabt i seks dage, var skabt øjeblikkeligt, og ligeledes at visse navne fremstillet i denne beretning enten indikerer intet, eller indikerer noget andet. Tværtimod, må vi vide at ligesom himlen og jorden som var skabt i begyndelsen faktisk er himlen og jorden og ikke forstået som noget andet under navnene "himlen" og "jorden", således er også alt andet der tales om som skabt og bragt til orden efter skabelsen af himlen og jorden, ikke tomme navne, men den sande essens af de skabte naturer som svarer til kraften i disse navne." - Skt. Ephraim Syreren (kommentar til Genesis 1). "Når jeg hører græs, så tænker jeg på græs, og på samme måde så forstår jeg alt som det er sagt, en plante, en fisk, et vildt dyr, en okse. Sandelig, jeg skammer mig ikke over Evangeliet (Rom 1,16) - nogle har forsøgt ved falske argumenter og allegorisk fortolkning at give Skriften deres egen udlægning og forestilling. Men det er deres indstiling, som en der betragter sig selv klogere end Åndens åbenbaring og som introducerer egne ideer som skulle være en forklaring. Derfor, lad det være forstået som det er skrevet."

- Skt. Basilius, (Hexæmeron) "Alt vand var i sin ivrige hast på vej til at opfylde Skaberens befaling, og Guds store og ufejlbarlige kraft skabte øjeblikkeligt en effektivt og et aktivt liv i de skabninger, ved hvilke man ikke engang ville være i stand til at opgøre arterne, så snart vandenes evne til at oppebære levende skabninger kom fra Gud." - Skt. Basilius (Hexæmeron, Om den tredje skabelsesdag)

"Selvom både lys og skyerne blev skabt ved et øjeblik, så fortsatte både dagen og natten på den første dag hver for sig i 12 timer." - Skt. Ephraim (Om Den Første Skabelsesdag)

"Gud skabte alle ting gennem Sit Ord, og skabte og tilpassede ale ting som eksisterer, ud af det som ikke eksisterer. Gud, som tog jord fra jorden, skabte mennesket. Og sandelig er det meget vanskeligere og mere utroligt at fra ikke-eksisterende knogler og nerver og årer og fra resten af det menneskelige system, skaber Han eksistens til ham, og ophøjer Ham som et udfærdiget og rationelt levende menneske, mere end at Han genopretter det som er blevet skabt." Skt. Irenæus (Adversus Hæreses) "For i lige så mange dage som jorden blev skabt, efter lige så mange tusind år skal den afsluttes. Og af denne grund siger Skriften: "Således blev Himlen og Jorden skabt, og hele deres kroning. Og Gud bragte en ende på den 6. dag til alt Han havde skabt, og Gud hvilede på 7. dagen fra alt sit arbejde" jf. Gen. 2.2. Dette er en beretning om ting tidligere skabt, og også en profeti om hvad der skal komme. For en dag for Herren er som tusind år, og på seks dage var ting fuldendt. Det er tydeligt, derfor, at de vil blive tilendebragt ved de seks tusinde år." Skt. Irenæus (Adversus Hæreses, bog 5, kap. 28)

"Ved et udtryk som er rettet mod intellektet, og ikke uden perfekt doktrinær tænkning, så uddyber profeten alle de guddommelige kræfter som skal prises. Han undgår menneskets fornufts første fejl, hvor mennesket mener at den nuværende jordlige tilstand samler sig selv ved heldig og voldsomme omstændigheder, og således blev skabt til orden fra kaos. Profeten udelukker enhver fejl fra de uvidende, når han siger at "For Herren talte, og de blev til, Han befalede og de blev skabt" jf. Sl 148,5. - Skt. Hilarius af Poitiers (Kommentarer til Salmerne) "Denne mand, Moses, som er gjort lige med englene, og som betragtes værdig til at se Gud ansigt til ansigt, fortæller os om de ting som han har hørt fra Gud" - Skt. Basilius, (Hæxameron)

"Hvad betyder det, at først er der en Himmel, og så en jord, first en hvælving og en bund? Gud gør ikke noget af nødvendighed eller af kunsteriske årsager. Guds vilje er skabelsen og perfektionen af naturen og kunsten, og alt der eksisterer." - Skt. Johannes Chrysostomos (Prædikener om Genesis)

"Når I hører at Gud plantede Paradiset i Eden mod øst, så må I da forstå at ordet på passende vis blev plantet af Gud. Det vil sige, at Han befalede det, men angående de ord der fulgte, så tro præcist at Paradis var skabt og at på det samme sted, som Skriften viser det." - Skt. Johannes Chrysostomos (Prædikener om Genesis)

"Gud sagde, lad os skabe mennesket ifølge vores billede og lighed. Det er klart fra dette at mennesket ikke var formet med sammensmeltningen af kroppen med nogen præ-eksisterende type. For hvis jorden, ved befaling, bragte de andre dyr frem og de blev givet liv, vor meget mere sikkert er det at den støv som Gud tog fra jorden, at den fik vital energi fra Guds vilje og operation". - Skt. Peter af Alexandria - Om Sjælen

"I forhold til de adskilte stjerner og de store lys, skal det ikke forstås som at disse først dukkede op, og dernæst de andre, men at der på én dag og ved samme befaling, blev alt skabt i deres væsen. Og sådan var den oprindelige formning af de firbenede, og fugle og fisk, kvæg og planter. Ingen skabning blev skabt før de andre, men alting oprinder og består sammen på én gang og på samme befaling." - Skt. Athanasius (Imod arianerne)

"Lad ingen spekulere i ud fra hvilke materialer Gud skabte alle sine underfulde gerninger, for Han skabte alting ud af intet". - Lactantius (apologet, 240-320 A.D.) "Man lader allerede tanken ophøje mod det som forudsatte verdens skabelse, når der ikke var nogen skabning, eller himmel, eller jord, eller engle, intet af det som var bragt til væren, og hvordan Gud, alene med sin gode vilje, pludselig bringer alt fra ikke-væren til væren, og alt stod foran Ham i perfektion. - Skt. Isak, Syreren (Asketiske prædikener) "I forhold til, mine kære, de dødes opstandelse, vil jeg instruere jer så godt jeg kan. For I begyndelsen skabte Gud Adam. Fra støvet skabte han Ham og opdrog ham. Og hvis, da Adam ikke eksisterede, Han ikke skabte ham af noget, hvor meget lettere ville det da ikke være at rejse ham (fra de døde), for han blev da sået som et frø i jorden". - Skt. Aphrahat den vise

"I dag går Gud over vandene og viser os at fra dem, ved Hans ord og befaling, der udgår dyriske skabninger. Hvilket sind kan forstå dette mirakel?" - Skt. Johannes Chrysostomos (Prædikener om Genesis) "Ved Hans befaling lod vandene fremstrømme med deres afkom. Floderne havde véer. Søerne frembragte deres andel af liv. Havet selv begyndte at bære en masse krybdyr... vi er ude af stand til at forstå mangfoldigheden af de navne på alle de arter som den Guddommelige befaling bragte til live i et øjebliks tid. Ved samme øjeblik blev substantielle former og livets principper bragt i eksistens... Hvalen, såvel som frøen, kom ind i eksistens på samme tid ved samme kreative kraft.." - Skt. Johannes Chrysostomos (5. skabelsesdag) "Da Han sagde: "Lad det myldre frem", fremskabte jorden ikke hvad der var lagret i den, men Han Som gav befalingen, gav også Jorden kraften til at frembringe. Ej heller lod Jorden, da den hørte "Lad det bringe frem træer og bevoksning", skabe planter som den havde skjult, ej heller sendte den palmer eller cypresser, eller egetræer op til overfladen, som om de havde været gemt i jordens indre. Tværtimod, det er det Guddommelige Ord som er oprindelsen af alt som er skabt. Lad jorden frembringe, ikke "lad den fremsætte", lad den opnå hvad den ikke har, siden Gud giver den kraften til denne aktive styrke." - Skt. Basilius, (Hexæmeron) "Gud beordrer de første af hver art til at blive bragt frem" - Skt. Ambrosius (Hexæmeron)

"Nogen vil måske spørge: Hvorfor lader Skriften reducere Skaberens befaling, den tendens at vand kun flyder nedad, som en naturlig kvalitet hos vandet? Hvis vand fra naturens hånd har denne tendens, så vil Herrens befaling at lade vandet samle sig, være overflødig. Til denne indsigelse siger vi, at I ganske udmærket genkender vandets bevægelser efter Herrens befaling, men både at den er flygtig og ustabil, og at det er født naturligt ned ad hældninger og ind i hulrum, men hvordan fik det nogen kraft før det, før disse bevægelser blev en del af dets substans? Ingen af jer ved det, eller kender nogen som ved det - tænk over at Guds stemme skaber naturen, og at denne befaling som blev givet på det tidspunkt til skaberværket, gav naturen denne fremtidige essens og kvalitet i de skabte væsener." - Skt. Basilius, (Hexæmeron)

"Lad os da se hvad vi er lært af den salige Moses, som taler ikke om sig selv, men ved inspiration af Helligåndens nåde. Alle de andre profeter talte enten om det som skulle ske efter lang tid, alle ville indtræffe meget snart, men han (Moses) som levede mange generationer efter verdens skabelse, var beskyttet og ledt af den højre hånd af den Højeste, til at berette om hvad der var blevet gjort af Herren før hans (Moses) egen fødsel. Det er årsagen til at han taler sådan: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden, som om han kaldte ud til os alle med en stor stemme: Det er ikke ved menneskets instruktion at jeg siger dette, Han som kaldte dem (Himlen og jorden) ud af intet og ind i væren - det er Han som har opildnet min tunge til at berette om dem. Og derfor indlader jeg jer, lad os give ære til disse ord som var det vi hørte ikke Moses men den samme universets Herre, som taler gennem Mose tunger, og lad os frasige os vore egne meninger. Med stor taknemmelighed, lad os acceptere hvad der er videregivet af Moses, og ikke forsøge at træde ud over vore egne begrænsninger, og ike afprøve hvad der er over os, som Sandhedens fjender gør, når de forsøger at forstå alt med deres eget sind, for de forstår ikke at menneskenaturen ikke kan forstå Guds skabelsesakt til fulde. - Skt. Johannes Chrysostomos (Prædikener om Genesis)

"Åndelig viden fra den guddommelige kraft, kaldes overnaturlig: Den er uforståelig og er højere end almindelig viden, dvs. vores iagttagelser af det synlige. Kontemplation om denne viden kommer fra sjælen og ikke fra materien, som er udenfor den. Den manifesterer sig og afslører sig i de allermest indre dybder fra sjælen selv, immaterielt, pludseligt, spontant, og uventet, siden ifølge Kristi ord, Guds rige er inde i jer (Luk. 17,21). - Skt. Isak, Syreren

"Moses talte til Gud den Højeste, ikke i et syn eller i en drøm, men mund til mund. Tydeligt og klart, ikke ved gåder eller billeder, men der var en gave givet til ham af den Guddommelige tilstedeværelse. For hvis han allerede havde accepteret det fra Gud hvad han skulle sige ang. frigørelsen af folket, hvor meget mere skulle du acceptere hvad han skulle sige om Himlen? Derfor, ikke i visdommens overtalende ord, ikke i filosofiske fejlslag, men i Åndens og kraftens demonstration har han gået ud og sagt, som det er om det Guddommelige arbejde: I begyndelsen skabte Gud Himlen og Jorden." - Skt. Ambrosius (Hexæmeron)