Hvorfor man bør hjemmeskole

Familien er selvfølgelig en institution, men den er også en sakramental forening mellem en mand og en kvinde, og har i Guds og Kirkens øjne en guddommeligt indstiftet karakter. Derfor er familien ikke underlagt staten eller andre myndigheder end Gud og Kirken, og selvom man bor i et sekulært land, så bør man forsvare sin families tro og kultur, med tand og negl. Vi er Det Nye Israel, og vi har pligt til at opdrage og dyrke vores katolske tro og tradition, så vores børn og potentielle børnebørn lever og vokser i hellighed. Desværre har vi verden imod os, og det betyder at hjemmeskoling efterhånden for den traditionelle katolik, bliver en mere og mere påtrængende mulighed. Folkeskolen og øvrige friskoler er enten politiske, eller blot overfladiske, og dyrker ikke kristendom i nogen grad. Selv de såkaldte katolske skoler, både her til lands og i udlandet, er mange steder modernistiske. De lærer ikke den katolske tro i den fulde form, og de fleste elever på de katolske skoler er ikke engang katolikker. Ud fra en traditionel betragtning, kvalificeres sjælen med det som den udsættes for. I det lys, er folkeskolen og de øvrige sekulære læreanstalter, dybt skadelige for små børn som ønsker at vokse i kærlighed til JESUS KRISTUS. Det er der heldigvis råd for, og i et land som Danmark er det sågar en grundlovssikret rettighed, selv at undervise sine børn. Det skal vi benytte os af. På vores matrikel overvejer vi selv at lære børnene tysk og måske fransk, så de kan kvalificeres til en SSPX drenge - eller pigeskole i Tyskland eller Frankrig, og få den katolske uddannelse og helliggørelse som de så inderligt fortjener. Det skylder vi børnene, men især Gud. Samtidig må man også forstå, at folkeskolen i sin nuværende form, har sit ophav og sin logik i 1800-tallets rationalistiske kødhakkemaskine, hvor staten havde til formål at centralisere og masseopdrage befolkningen ud fra en nationalistisk og rationalistisk nyttelogik, og efter magthavernes dessiner. I middelalderen foregik al undervisning, såvel som det meste andet arbejde, i hjemmet. Mange havde sågar hjemmealtre og kapeller, når de ikke gik over i Kirken.

Hvordan hjemmeskoler man?

Det er egentlig relativt enkelt. Man skal blot informere kommunalbestyrelsen i ens hjemstavnskommune om, at man ønsker at benytte sig af Grundlovens paragraf 76, som siger at:

§ 76 "Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen."

Man har blot pligt til selv at undervise børnene i det niveau der modsvarer folkeskolens Curriculum, og det er - desværre for de børn der går i folkeskole - utroligt let. I modsætning til hvad de fleste børn lærer i Folkeskolen, eller på "kristne" friskoler eller privatskoler, så er traditionelle katolske skoler i absolut topklasse. Børnene lærer thomistisk systematik, filosofi, latin, kunst og musik og mange andre vidunderligt opbyggelige ting, fra en meget tidlig alder. Fordi underviserne på skolerne typisk er ordensfolk, har de haft masser af tid til at fordybe og dygtiggøre sig i en masse fantastisk pensum, som de fleste gifte mennesker ikke er forundt. Det, kombineret med at præsterne meddeler sakramenterne på daglig basis, medfører at børnene udvikler sig til ekstremt stærke personligheder, med en dyb logisk, systematisk og kunstnerisk sjæl, der bliver et lys for verden, og bliver jordens salt. Det er intet mindre end fuldstændigt fantastisk for ethvert barn at opleve, og ingen forælder med samvittigheden i orden, har lyst til at ligge på sit dødsleje og fortryde, at det ikke sparede de 30.000 kr. op årligt, som sådan et gymnasiekostskoleophold potentielt koster. Det betyder, at man allerede fra børnene er helt små, kan målrette og sågar videreføre den kultur, som man har opbygget i hjemmet. Fordi de katolske (traditionelle) kostskoler er målrettet bøn og helliggørelse, så er der en god rød tråd fra de helt små år i familien, hvor man i løbet af dagen indretter sig med bøn, bibellæsning og katekese, undervisning i de elementære fag, og således opbygger et nært og dybt forhold til JESUS KRISTUS fra tidligst mulige alder. Det er normalt i den henseende, at børnene således vælger et ordens - eller præstekald, skulle de føle sig kaldet til det. Men det er til gengæld meget svært, at føle sig bare nogenlunde sikker på, at børnene overhovedet vil fastholde, eller endsige udvikle, den katolske tro i nogen som helst form, hvis forældrene skal bruge 2-3 daglige timer på at fortælle børnene, at alt hvad de har lært i skolen om op og ned, kristendom, sandhed, logik og Gud, naturvidenskab og almen sædelighed og moral, er fuldstændigt forkasteligt. Og når så børnene efterhånden bliver ældre, og kan se at forældrene sørenjensemig havde ret i at den sekulære verden med al dens synd og fordærv søreme var dårlig, så er tiden bare gået. Og det er ikke en mulighed, for de forældre som har deres børns sjæle kær. Det optimale for hjemmeskole, er naturligvis at have adgang til en præst ved jævnlig basis, men kan det ikke lade sig gøre, kan man starte dagen med bøn og/eller rosenkransen. Dernæst kan man strukturere undervisningen enten kombineret med forskellige medier, eller gennem læsning, skriveøvelser (i hånden, fordi det er mest kognitivt effektivt), eller ved praktiske udflugter som tilfører viden. Gud og bønnen bør være det centrale omdrejningspunkt, og når børnene bliver større, bør man supplere med fundamental filosofi og teologi, og samtidig også med og af en præst når de nærmer sig førstekommunionsalderen. I Danmark kan det blive vanskeligt, men næppe umuligt. Hjemmeskoling er en fantastisk løsning. Således kan vi opdrage og uddanne små helgener, der vil sætte ild til verden. Hellige Pius X, bed for os! Hellige Johannes Bosco, bed for os! Se en liste med SSPX' forskellige skoler i Tyskland, her