Der er kamp om opmærksomheden på digitale platforme, og hvis du har formastet dig til at klikke ind på denne artikel, er du af titlen blevet enten godt og grundigt pikeret, eller oprigtigt nysgerrig. Sandsynligvis mest det første, og derfor er der ingen grund til at forsøge at stryge hunden med hårene, eller bevare den gode stemning. I dette indlæg vil du få et glimt af alle de ting, som er fjernet fra menukortet de fleste andre steder, så lad os ikke spilde tiden, og gå lige til biddet. Når jeg påstår at oplysningskultur er luderkultur, skal det forstås allegorisk, men dog med et gran af sandhed, fordi vi lever i en såkaldt oplyst tidsalder som har ledt mennesket godt og grundigt på afveje. Det omfatter derfor også dig, men til gengæld kan vi glæde dig med at der findes en vej ud af suppedasen. Oplysningskulturen, og den franske revolutions kulmination heraf, har medført en regulær dødskult, en noget nær opløsning af kernefamilien (I, II, III), systematiseret sodomi, udbredt materialistisk slaveri, (II), massive selvmordsrater, alkoholisme (II), vulgarisering som udbredt norm, desekrering af kunstneriske udtryk i det offentlige rum, udbredt ateisme, seksualisering af børn og mindreårige, undertrykkelse af kvinder og pornoficering af kønnene, vanrøgt af skaberværket og naturen, udnyttelse af arbejdere, for ikke at nævne politisk magtfuldkommenhed (II), og erodering af almen lov og ret. Der kan tilføjes utallige andre eksempler, men hele essensen er at oplysningskultur handler om en komplet afvisning af guddommelig autoritet og behovet for frelse, til fordel for menneskets egen autoritet og frelse ad egen drift. Den metafysiske lov, skal vige for menneskets egen lov. Set i lyset af ovenstående, kan det være svært at finde gejsten til overhovedet at stå ud af sengen om morgenen, men hvis du synes dit liv er meningsløst, kan du formentlig takke Sigmund Freud for meget af det. Påstanden om at dine problemer alene skyldes manglende forløsning af dine seksuelle drifter, kommer fra et menneske der havde seksuelt samkvem med sin svigerinde. Alene det forhold burde underholde psykologer fra nu af og de næste 200 år, men for den syge er alting sygt, og midlet bliver ophøjet til målet i sig selv. Oplysningskultur er altså vulgariseret kultur, en luderkultur hvor alting er vendt på hovedet. Overforbrug og hedonisme er godt, hvis det tjener menneskets egne kødelige drifter, mens snærende bånd som fx religiøse dogmer og lovreligioner tilsyneladende er af det onde. Velkommen til Omvendtland. Det er der naturligvis mange som godt kan se det problematiske i, hvorfor de er begyndt at sætte deres lid til at politikerne vil hjælpe mennesket ud af suppedasen. Det politiske system, og mange af de mennesker der huserer i det, tenderer til blot at forstærke de problemer vi netop har nævnt. Selv nominelt konservative politikere, er en del af en stærkt revolutionær og progressiv dagsorden, som blot viderekolporterer oplysningsidealernes menneskefjendske og vulgære livssyn. Hos politikere er logikken at de er en art ophøjede skabninger, som besidder uovertrufne forudsætninger for at vejlede os andre. Det paradoksale er, at det er os der har ansat dem, men de må jo tro vi er idioter. For de fleste overfladisk konservative, er det nok at symptombehandle, ved at forsøge at overbevise nok mennesker om det nyttige ved egen politiske position. Både højre – og venstrefløjen kommer ud af samme revolutionære tankegods, en erodering af den guddommelige autoritet, som har skabt en social og guddommelig orden i henved 2000 år, og på jorden har skabt et mindre spejl af hvordan Himmerige kan se ud.
Oplysningstidens grundfilosofi, bygger altså på præmissen om at livet på jorden er vigtigere end livet i det hinsides, og med den grundtanke har vi således skabt alverdens problemer for os selv. Men er problemet ikke bare ”moderniteten”, vil du måske indvende? Jo, men oplysningskultur og modernisme er som sådan ét fedt, den ene galskab blev afløst af den anden, og moderniteten havde aldrig indtruffet hvis ikke den ene piedestal væltede før den anden. Derfor er moderne kultur ikke kultur som sådan, det er en ikke-kultur, en anti-kultur som ødelægger alt hvad den kommer i berøring med. Og i sidste ende, så er målet for moderniteten, eller oplysningen (navnet i sig selv er et grotesk paradoks) menneskets totale ødelæggelse, og fjernelse fra alt hvad mennesket længes efter. Vi skal ikke mere end 3-4 generationer tilbage, før mennesker som flest havde et personligt forhold til Gud og Jesus Kristus, som den naturlige metafysiske autoritet i tilværelsen. Hvad nogle politikere kalder for bevarelse af ”danske værdier”, må mest opfattes som et hjælpeløst forsøg på at bevare danskernes ret til at svælge i 1980ernes vulgærkultur, fremfor at lede mennesket tilbage til den pilgrimsfærd det reelt er kaldet til. Set i lyset af at kristenheden har ca. 2.000 års erfaring på bagen, er oplysningsvældets indflydelse på menneskets tilværelse, en meget ny og unormal ting. Indtil for ganske nylig, så man fødsel, liv og død i en kristen kontekst, hvor livet var en pilgrimsfærd på jorden, og dermed noget midlertidigt. Man længtes efter forsoningen med Gud, uanset om man var protestant eller katolik. Den vestlige civilisation kan derfor let beskrives som 2.000 års længselsrejse,(II) og meget af det som velkalibrerede mennesker betragter som godt, skønt og sandt, kan kobles til en forløsning af en åndelig længsel efter at komme hjem, længsel efter hvile, eller længslen efter forsoning og ro. Sådan noget interesserer selvfølgelig ikke danske politikere, fordi de i deres lige dele dårskab og higen efter stemmemaksimering, blot vil forsvare ”vores danske værdifælleskab”, som om der skulle være noget som helst originalt i det. Hvilke værdier det så er, forblives usagt – vi andre der har en velfunderet trospraksis, og som slægterne før os har indrettet livet med Gud som den højeste Sandhed og kærlighedsrelation, ved vel dårligt om vi skal le eller græde. Politikerne vil vel bevare danskernes ret til at ofre deres børn til Moloch (Hint: ham, du ved nok), mens vi andre beder til at Gud griber ind og straffer de ansvarlige. Det har Han gjort før, og det plejer at være dér smertetærsklen ligger. Længslen og den jordlige pilgrimsfærd plejede at være et centralt tema i det kristne samfundsliv. Årsagen er selvfølgelig den, at mennesket er skabt af Gud, og hvis du fx bed mærke i selvmordsstatistikkerne foroven, så kan de formentlig forklares ved at især mænd efterhånden finder den moderne samfundsorden totalt meningsløs. Hvis ikke man har lyst til at prostituere sig selv i den moderne samfundsorden, så kan man enten kun blive kristen eller sindssyg. Hvor vil du helst elskes? Bibelen er samtidig fyldt med en masse sange og overleveringer om pilgrimsfærden på jorden, og hvilken længsel vi alle har efter at blive forsonet med Gud igen. Den følelse forsvinder aldrig, uanset hvor mange penge man tjener, hvor meget man spiser, eller hvor meget udenomsægteskabelig sex man har. Tværtimod. Det er samtidig et objektivt faktum, og som alle vil blive målt og vejet efter, uanset om de synes, føler eller forstår det. Det gælder desuden også dig. Fordi Kristendommen er essensen af alt hvad der er Sandt, Skønt og Godt, så betyder det også at mennesket er programmeret til at blive tiltrukket af det samme, og det er bl.a. årsagen til at kristen arkitektur, og især den middelalderlige, er noget af det smukkeste mennesket nogensinde har skabt. Gud er perfekt, og derfor er vi kaldet til åndelig perfektion. Det modsatte kan man sige om luderkulturen, som ophøjer grimhed, hedonisme og løgnen som centrum for menneskets tilværelse. Måske har du læst længe nok i dette indlæg til at sidde med følelsen af, at betegnelsen ”luderkultur” i virkeligheden er lidt af en underdrivelse. Men vi har slet ikke talt om problemerne med Islam endnu, og det er måske på sin plads at berøre de massive problemer med muslimsk indvandring i kontekst hertil. Der er selvfølgelig mange som er bekymrede for den muslimske indvandring til Danmark. Hvis der er én ting som bekræfter os i at luderkulturen er en barriere for at opnå et relativt harmonisk samfund, så er det helt klart observérbart når vi forholder os til indvandreres adfærd. Årsagen til at muslimske indvandrere opfører sig ekstremt taberagtigt, er ganske enkelt fordi de ikke kan finde ud af andet end at kopiere den eksisterende luderkultur fra herboende danskere. Kombinationen af muslimsk lav-IQ-indvandring og postmoderne usædelighed for mindreårige, skaber logisk nok en heksekedel af frustrerede unge mænd, som har eget potentiale og kultur imod sig. Dermed har de intet andet valg, end at kopiere den danske underklasses fremtoning, sprog og livsstil, fremfor at forsøge at forædle egen sjæl, fornuft og åndsliv. Det gør mange af dem heldigvis også, hvorfor de vælger at blive ortodokse muslimer. Hvem kan desuden bebrejde dem i det, når nu den eksisterende kultur forsøger at overtale dem til et liv med forbrug af porno, skilsmisserater og fosterdrab. Nej, ellers tak. Grundlæggende bør man have den største respekt for de muslimer som endnu ikke har overgivet sig til luderkulturens underklassekamp, men har valgt et liv med deres afgud. Mange muslimer vælger sågar at lade deres børn undervise på kristne friskoler, og her bliver de i det mindste ikke opfordret til at lave ufødte spædbørn om til kattemad. En kultur er lidt at regne som en form for organisme, der automatisk frastøder inkompatible elementer. Det er lidt som et immunforsvar, og derfor bliver vi andre rettroende kristne ofte beskyldt for at være temmelig intolerante. Det er nok det største kompliment man kan få, og desværre kan vi ikke sige det samme om vores politikere, som har travlt med at forære vores land væk til folk der tror på en dæmonisk afgud. Djævelens største bedrift er at bilde mennesker ind at han ikke eksisterer, og lige nu griner han temmelig højlydt. Men vi skal ikke frygte en muslimsk magtovertagelse i Danmark, for det har de simpelthen ikke de boglige kompetencer til, og de får det formentlig heller aldrig. Det eneste gode ved at danskerne er blevet eklatant dummere de seneste 100 år, er at vi samtidig også forhindrer andre i at excellere. Det er lige så latterligt grotesk, som det er begrædeligt. Det første skridt herfra er at acceptere at vi lever i en verden som har mistet sin forstand. Måske tager du selv del i denne verdens galskab. Enten har du lært at leve med galskaben og meningsløsheden, eller også er du endnu ikke bevidst om hvordan tidens tænkemåde har indvirkning på dig, din familie, dine venner og pårørende, og kommer til at påvirke dine børn, såfremt du da overhovedet ønsker at sætte nogen i verden. Det er aldrig rart at få at vide at man fejler noget, men læs dette skriv som en kærlig opfordring til at ransage din sjæl. Og skulle det ske at du lider af ét eller flere af de bemeldte symptomer i dit liv eller dagligdag, så kan vi trøste dig med at Herren også vil tilgive dig, og vise dig en vej ud af meningsløshedens hamsterhjul, og tilbage ad de rette stier. Hvis hjem er dér hvor hjertet er, så har vi alle lang vej endnu. Skynd dig nu bare at komme hjem. Hvor længe vil du evigt glemme mig, Herre, hvor længe skjule dit Åsyn for mig? Hvor længe skal jeg huse Sorg i min Sjæl, Kvide i Hjertet Dag og Nat? Hvor længe skal Fjenden ophøje sig over mig?
Se til og svar mig, Herre min Gud, klar mine Øjne, så jeg ej sover ind i Døden, og min Fjende skal sige: "Jeg overvandt ham!" mine Uvenner juble, fordi jeg vakler! Dog stoler jeg fast på din Miskundhed, lad mit Hjerte juble over din Frelse! Jeg vil synge for Herren, thi han var mig god!