top of page

Dit TV er skadeligt for sjælen

Updated: Mar 29, 2022


Dit TV ødelægger potentielt dine sjælskræfter og din åndelige relation til Gud. Hvis du kan, så ville det bedste være fuldstændigt at skille sig af med dit fjernsyn. Hvis du ikke kan, så hold dit TV-kiggeri til et absolut minimum. Lad os se hvorfor. Bare kom med det Kald mig gerne konspirationsteoretiker, rablende galning, paranoid tosse eller noget helt fjerde. Konspirationsteorier er sammenfatningen af to ting: Tanken om at én eller flere indflydelsesrige personer kollektivt forsøger at gennemtvinge deres vilje i en eller anden form, og en teori om (dvs. ikke beviset på, men indicier herom) at denne vilje er rettet mod én selv ("De er ude efter mig"). Når jeg taler om at dit TV er skadeligt, så er det ikke en konspirationsteori. Det er et underbygget faktum, fordi effekten af moderne TV-brug kan dokumenteres og observeres. Det er altså ikke en konspirationsteori. Det er et faktum. TV-transmitterede billeder (hvad enten det er gammeldags flow-TV eller streaming) er konstruerede til at fremkalde følelser i krop og hjerne, mens intellektets naturlige forsvarsmekanismer er i mere eller mindre dvale. Når man underholdes, så tvinges man til at modtage information på afsenderens præmisser, for at man til fulde kan få udbytte af det indhold man ser. Derfor er børn især ekstremt sårbare overfor ensrettet billedekiggeri, fordi de ikke har de fornødne forstandsevner til at filtrere skadelige påstande fra. Selvom man sågar som voksen erkender en skadelig påstand, så påvirker den stadig intellektet og kroppen rent følelsesmæssigt. Det skyldes at modstridende oplysninger opbygger en form for konflikt og frustration, som forstanden er nødt til at forholde sig til. Konsekvensen og effekten er frustration, vrede, sorg eller utilfredshed. Kirkelæreren Thomas Aquinas har (selvfølgelig) også en systematik for hvorledes dette påvirker sjæl og krop, og det er vi nødt til at interessere os for.

Sjæl, dyder og følelser i kroppen

Der er forskellige sammenhænge vi er nødt til at forholde os til, for at kunne se koblingen mellem de billeder (med et fint ord koncepter) vi præsenteres for, sjælen og dens kræfters indvirkning på kroppen (dvs. hjerne og legeme) og de langtidsmæssige konsekvenser heraf. Når et menneske observerer ting omkring sig, så ser det koncepter og form i en eller anden materiel forstand. Hvis man ser på en kop, så ser man formen på en kop, man genkender øjeblikkeligt formen på koppen, dens farver, og måske hvad den er lavet af (dvs. hvilket stof eller materie, som fx keramik eller plastik). Vi genkender altså de ting der eksisterer, i verden omkring os, både i billeder og i fysisk forstand. Intellektet og viljen er bygget på den måde, at de begge virker samtidig. Sjælens vilje og vores forstand, dirigerer os i forhold til vores omgivelser. Så snart vi kigger på noget i vores omgivelser, arbejder vores vilje øjeblikkeligt. Det er altså ikke som sådan en proces, men en øjeblikkelig respons i vores sjæl. Fordi sjælen er immateriel, består den ikke af kødelige ting, men den "sætter strøm" til vores krop og hjerne, som er konstrueret til at opfange, fx vha. lys, materielle og immaterielle koncepter og billeder. Når man kigger på en stol, så kommer stolen naturligvis ikke ind i vores hoved. Men et billede af stolen opfattes i en "fantasme" i vores sjæl, efter dette billede er transporteret via vores materielle sanseapparat. Bemærk at tankemæssige billeder ikke er materielle, men immaterielle. De kan ikke isoleres til vores hoved, fordi de ikke findes i den materielle verden. De ses i sjælen, som befinder sig "omkring" vores krop og giver den liv. Når vi tænker på en trekant, så kan vi tænke på den immaterielt uden at den findes i vores omgivelser. Men vi kan genkende formen "trekant" i den fysiske, dvs. materielle verden. Derfor er sjælen fantastisk - den giver os nogle enestående kræfter til at vælge og navigere i vores omgivelser. Og fordi vi er skabt i Guds billede, er den også rationel. Gud har altså givet os en fornuft. Sjælen har også nogle kræfter, som er forbundet til de traditionelle dyder i større eller mindre grad. De 3 teologiske dyder er naturligvis tro, håb og kærlighed - mens de 4 kardinaldyder er mod, vedholdenhed, klogskab og retfærdighed. Vores dyder kultiveres altså af de ting vores sjæl udsættes for. Hvis man gennem fornuften vælger at dyrke en særlig dyd over tid, så raffineres dyderne. Man bliver dygtigere, bedre eller klogere. Eller måske mere ydmyg, kærligere og mere omsorgsfuld. Man vokser i dyd, og dermed i hellighed. Man vokser i anseelse i Guds øjne, fordi man gør Hans vilje. Man elskes af Gud, hvis man altså vælger Ham til (gennem dåben hvor man modtager Helligånden) og gør Hans vilje. Vores emotioner, i forlængelse af vores handlinger (og dyder) kan ses kropsligt, hvor kroppen agerer og reagerer emotionelt, dvs. gennem vores følelser. Disse har selvfølgelig en kropslig effekt, i form af forøget puls, udvidede pupiller og en følelse i kroppen, af enten lykke eller glæde. Overordnet er der altså et hierarki af rationelt intellekt, sjælens vilje, og herunder de kropslige emotioner som igen påvirker vores vilje og intellekt. Hele menneskehedens udfordring er, at denne rækkefølge og systematik er i uorden. Mennesket lader sig i alt for høj grad styre af sine emotioner og sine lyster, og i mindre grad hvad der objektivt er godt, skønt og sandt. Sjælen lader sig styre, ikke af helligånden og af Guds vilje og intellektet (som vi har fået af Gud), men af det kødeliges indvirken på sjælskræfterne. Dermed påvirkes dyderne i negativ grad. Udfordringen med sjælskræfternes indvirkning på dyderne, er at de betinges af hvad de udsættes for. Vaner kan være gode, såvel som dårlige. Og gentager man den samme ting mange gange, har man det med at blive bedre til den over tid. Denne vane lagres ikke bare i vores sjæl, men også i vores kød. Vores krop "husker" det vi gør, vi opbygger altså vaner som ikke bare huskes i vores intellekt, men også bliver nogle irrationelle ting vores krop minder os om at gøre. Når vi kan "gøre ting i søvne", er det et eksempel på at vi har kultiveret nogle vaner som ligger os så rutineret på sinde. I starten har mange svært ved at cykle eller spille tennis. Men man kan blive dygtigere over tid, hvis man øver sig. Det samme kan man hvis man taler med Gud ofte, beder ofte, går ofte til messe, så opbygger man et sprog sammen med Gud hvor man hjælpes til at blive modtagelig over for Guds nåde, som har en positiv indvirkning på sjælen. Fordi vi har en falden natur, har vi behov for Guds nåde gennem Helligånden, til at give vores sjælskræfter de ting de mangler som de har mistet efter syndefaldet. Når vi begår en synd, så er det fordi vi vælger at gøre noget som strider imod Guds orden. Vi har altså behov for en immateriel og metafysisk hjælp fra Gud, til at bringe orden i vores relation til Gud. Den erkendelse kan vi opnå ved at bede Gud om hjælp til det. Alt hvad vi får, er fra Gud - og når vores sjæl sættes i bevægelse, så er det Gud der bevæger den til at gøre det. Vi kan altså intet selv gøre for at blive helliggjorte i Guds øjne, men alt hvad vores sjæl byder os at gøre i relation til Gud, er Gud som kalder os til det. Jo mere vi fokuserer (gennem vores vilje) på det som Gud vil have at vi skal gøre, jo mere er vi åbne over for at modtage Guds nåde til at gøre Hans vilje. Ergo, jo mere vi bruger vores fornuft til at rette vores vilje mod det Gud ønsker af os, jo mere tilbøjelige bliver vi til at vokse i Hellighed. Men denne viljes tilretning kommer alene fra Gud, og kan kun bevæges af Gud. Intet kan sættes i bevægelse af sig selv, heller ikke sjælen. Du bliver det du kigger på, og lytter til Derfor påvirkes vores sjæl og krop, af alle de koncepter der omgiver os, uanset hvilken form de har (primært i billlede eller lyd). Jo mere man omgives af skønne ting der leder mod Gud, jo mere kultiveres eller "dyrkes" sjælens evne til at lede sin vilje mod det guddommelige. Men det modsatte har samme effekt: Jo mere man beskæftiger sig med ting der ikke leder mod Gud, jo "dygtigere" bliver man til at lede sig selv på afveje. Dette er især gældende når vi taler om fjernsynstransmitterede udsendelser. Fordi man ofte anvender TV-kiggeri ifm. afslapning, er fornuften i mindre grad årvågen, og i højere grad modtagelig overfor påvirkninger som leder på afveje. Fordi vores vilje og intellekt påvirkes af de koncepter vi udsættes for, kan vi ikke undgå at vores drifter og kropslighed påvirkes af de billeder som vi udsættes for ifm. TV-kiggeri. Det betyder, at fx udsendelser som selv i mindre grad viser billeder med mere eller mindre seksuelle undertoner, direkte påvirker vores kødelighed og emotioner, og i mindre grad vores fornuft - alene fordi vores fornuftsmæssige forsvarsapparat er i dvale. Selv med vores intellekt og vilje, kan vi ikke undgå at påvirkes kødeligt af visuelle eller auditive påvirkninger. Det samme gælder voldscener, tragiske billeder eller fx misinformation. Alle TV-udsendelser er i deres grundessens bygget til at påvirke emotionerne og følelserne, udenom vores vilje og intellekt. Og fordi vi ikke kan styre indholdet af sendefladen, er vi tvangsindlagt til at modtage følelsesmæssige og dermed kødelige stimuli, på afsenderens præmisser. Vi bliver med andre ord hjernevasket, fordi vi ikke har rationelle kapaciteter til at filtrere i så meget visuel og auditiv information, hurtigere end vi præsenteres for det. Sagt meget kort, så trænes vores krop og kød til at blive stimuleret i større eller mindre grad. Og jo mere kroppen udsættes for det, jo mere vil den have. Og hvis vi ikke "følger med", hvilken følelse får vi så? Vi får en følelse af angst, afsavn, mangel på kontrol, isolation, sorg, og måske depression og vrede. Især når vi præsenteres for information hvor vi har en følelsesmæssig part i en konflikt. Vi bliver kort sagt som hjernevaskede følelsesnarkomaner. Hele essensen er, at vi enten kan påvirkes af det jordlige eller det guddommelige. Det ene er med til at fastholde os i et verdsligt billede og verdenssyn (hvor ham-du-ved-nok regerer), mens det andet er med til at løfte vores sjæl og tanker op til Gud. Der er ingen mellemvej. Det er enten-eller. Enten søger man det guddommelige, eller også søger man det jordiske og faldne. Og da vi er kaldet til hellighed, er det afgørende at vi tager nogle meget aktive valg ift. hvad vi vælger at omgive os med, og lade os påvirke af. Den moderne kultur, og det moderne samfund, er simpelthen konstrueret til at bombardere os med jordlige sanseindtryk. Overalt og hele tiden, alle steder. Man kan stort set ikke gå udenfor en dør, uden at man bliver påvirket til at tænke og føle på én eller anden bestemt måde. Afslutningsvis, prøv at reflektere over følgende spørgsmål: Hvad påvirkes du (og dine nærmeste) med i løbet af et døgn? Hvordan påvirker det din måde at tænke på? Hvor meget kunne du have læst i Bibelen, alle de timer du så valgte at se fjernsyn? Hvor mange timer bliver det til i løbet af et liv? Hvor mange bøger kunne du ellers have læst? (1 time hver dag, 365 dage om året i 10 år?) Hvad kunne du ellers have nået (for dig selv eller dine nærmeste)? Hvad ville det i så fald have betydet for dit forhold til Gud? Vil du virkelig bilde dig selv ind, at du ikke kan undvære nedenstående?


40 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


bottom of page