Tiende mig her, og tiende mig der. Vi skal betale vores skat med glæde, og et godt jysk mundheld vil sige, at jo mere skat man betaler, jo mindre glæde har man derfor tilovers til at understøtte husholdningen med. Det sekulære skattetryk i betragtning, er det noget nær et mirakel at folk i Danmark overhovedet kan få mad på bordet, men det er en anden snak. Bispedømmet har igen haft pastoralrådsmøde, og for en del måneder siden udlagde jeg en række perspektiver på bispedømmets økonomiske situation. De blev taget vel imod - de er ihvertfald blevet læst over 100 gange, og især af mennesker i hovedstaden. Det seneste pastoralrådsmøde og budgetforslag, har motiveret mig til at gå til biddet igen - fordi budgetforslaget udstiller en begrædelig tendens, som ingen desværre taler om. Lad mig for det første understrege at indlægget ikke skal forstås som en opfordring til, ikke at støtte kirken økonomisk. Vi har pligt til at bidrage til kirkens opretholdelse, og en vis beskeden kollekt til messerne er også passende. Men omvendt har vi også ret til at forvente, at det kirkeskattebidrag vi betaler, forvaltes til kirkens bedste. Og også, at de som har myndighed og ansvar for at sikre kirkens daglige drift, udviser den fornødne rettidige omhu i den henseende. Det seneste budgetforslag viser desværre at der ikke er noget nyt under solen - men understreger blot den tendens og pointe som jeg tidligere redegjorde for (og som kan læses her, hvis man har behov). Kort fortalt er tendensen nedslående, og der er hverken noget der tyder på at præsternes gennemsnitsalder er faldende, (bed desuden for pater McCarthys sjæl) eller at kirkeskatteindtægterne er stigende. Lige nu er tendensen faktisk helt modsat. Og det burde i sig selv ikke været et problem, hvis bispedømmet ellers satte tæring efter næring, og forvaltede de smuler kirkeskattebidrag der til gengæld kom ind, på en måde sådan at kirkens øvrige driftsudgifter blev afmålt herefter. Men det er ikke tilfældet, og lad os se engang på tallene.
Forneden; meget kort fortalt: Budgetudkastet kan i sin enkelthed opdeles i indtægter og udgifter. Tallene for 2025 er yderst til højre, mens tallene for 2023 er til venstre. Bemærk at man i 2025-budgettet forventer en stigning i kirkeskatteindtægterne på ca. 400.000 kr., fra 8.78 mio. i 2024, til 9.18 mio. i 2025. Så langt så godt, for det er jo rigtigt fint at forvente øgede indtægter bredt set. Uden at kommentere på forventningen til de øvrige driftsindtægter, så forventer man en lille stigning på indtægtssiden. Alright.
Men hvad så med udgifterne?
Ja, eksempelvis forventer man at bispedømmets udgifter til administration stiger fra. 6.125 mio. kr. til 6.98 mio. kr., altså en stigning på ca. 800.000 kr. på udgiftssiden. Det er altså en stigning på ca. 15%(!) - men bemærk altså at indtægterne overhovedet ikke følger med.
Udgifterne til præster stiger samtidig kun mærkbart lidt, man skulle ellers synes at forventede indtægter til kirkeskat og donationer, ville afspejles i en større indsats til de som reelt virker ud mod de troende, altså vores præster. Men heller ikke her er der en hjælpende hånd - udgifterne til pastorale aktiviteter beskæres med 40%(!), fra 432.000 til 149.000 kr.
Samtidig med at man forventer indtægter på de finansielle poster, det vil sige investeringsporteføljen, at den kaster ca. 5 mio. kr af sig. Men selv med denne forventning, så budgetteres med et driftsunderskud på næsten 2 mio. kr(!).
Opsummering:
Man forventer altså reelt at tage det forøgede kirkeskatteprovenu, og understøtte bispedømmets drift, fremfor at prioritere pastorale aktiviteter og præstegerningen. De forventer at du betaler mere, så de kan smide pengene ud.
Man tager ikke de fornødne greb der skal til, for at bremse udviklingen på udgiftssiden ift. fx bygningsmasse.
Og hvad der samtidig er interessant er, at kirkeskattebidraget over en gennemsnitlig betragtning samtidig er bemærkelsesværdigt lavt. Der er et enormt potentiale i at forøge ikke bare kirkeskattebidraget, men også øvrige donationer og gaver, såfremt kirken ellers "tilfører den værdi" eller rettere den sandhed, som medfører at folk gerne vil bidrage. Jeg tog mig den frihed at kontakte bispekontoret, for at spørge til, om man virkelig i ramme alvor budgetterede med sådan et driftsunderskud. Det svar jeg fik var lige så forfriskende ærligt, som det var bekymrende.
"Tak for din mail og interesse for bispedømmets budget og økonomi. Jeg kan svare bekræftende på dit spørgsmål – det fremlagte budget for 2025 er dét, som er sendt til høring i pastoralrådet. I forbindelse med den løbende budgetlægning og økonomistyring i bispedømmet foregår der naturligvis overvejelse om alternative målsætninger, herunder udgiftsreduktion og frasalg af bygningsmasse. Inden for de sidste 10 år er der frasolgt flere bygninger for på den måde at reducere driftsomkostninger og frigive kapital til investering. Det er bl.a. også baggrunden for at afkastet af de finansielle indtægter i høj grad indgår i finansieringen af den løbende drift. Med hensyn til indtægterne fra kirkeskatten, så kan jeg oplyse at ca. 30.000 katolske husstande bidrager med knapt 24.000.000 kr., svarende til ca. 800 kr. pr husstand pr år."
(PS: Ovenstående tal skal ses i lyset af de samlede kirkeskatteindtægter på tværs af ordener og menigheder, så budgetforslaget er Ansgarstiftelsens samlede budgetforslag, men det ændrer ikke ved den grundlæggende tendens.)
Det er samtidig mit indtryk, at bispedømmets økonomichef i en vis udstrækning bliver gjort til "hovedansvarlig" for resultaterne, hvilket for mig at se både er dybt urimeligt og misforstået. Økonomiafdelingen kan ikke stå til ansvar for budgettets resultater, lige så lidt som en meteorolog kan stå til ansvar for vejrudsigten. Det er i sidste ende biskoppens ansvar, at forvalte ressourcerne på en ansvarlig og hensigtsmæssig måde.
Prøv at regne på tallene foroven - 800 kr. om året pr. husstand, svarer vel til godt under 80 kr. om måneden i kirkeskattebidrag, i gennemsnit. Det er så lidt, at det vel nærmest er et useriøst bidrag.
Selv er jeg bekendt med traditionelle familier, som bidrager til hvad der vel svarer til 20 gange så meget på årsbasis, altså langt over 20.000 kr. inkl. kollekt og øvrige gaver. De betaler bare ikke skat til bispedømmet, men fx til SSPX.
Hvorfor kan bispedømmet ikke formå at motivere de troende til en så lille stigning i kirkeskat?
Hvorfor forventer bispedømmet at du betaler mere i kirkeskat, mens de samtidig forøger driftsudgifterne (de tager reelt dine penge og hælder ud i afløbet)?
Hvad ville effekten af kirkeskatteindtægterne mon blive, hvis man formåede at fordoble, tredoble, eller firdoble indtægterne?
Igen, jeg skal ikke fortælle folk hvad de skal betale i kirkeskat. Selv kan jeg sige, at jeg lægger mine penge dér hvor jeg ved at de gør størst gavn. Vil man fx støtte en dansk seminarist på det traditionelle præsteseminar hos SSPX i Zaitskofen, så kan man gøre det via følgende bankoverførsel:
PRIESTERSEMINAR HERZ JESU VEREIN ST. PIUS V RAIFFEISENBANK OBERPFALZ SÜD Konto: 5119766 BLZ: 750 620 26 IBAN: DE05 7506 2026 0005 1197 66 BIC: GENODEF1DST Kommentarfelt: "PATENSCHAFT MORTEN BAY" På den facon støtter man seminarist Morten i sine bestræbelser og åndelige vandring, til at blive en god dansk katolsk præst. Alle bidrag går direkte til ting som stipendiat, herudover sundhedsforsikring, tandpasta, togtransport til - og fra Danmark i højtiderne, og personlige fornødenheder af anden simpel vis, som fx barbérgrej og deslige.
Jeg har også før støttet benediktinerklosteret i Brignoles, Frankrig (ved Dom. Alcuin Reid). Man kan læse mere på deres hjemmeside her. De lever som traditionelle benediktinere, og lever mildest talt meget spartansk. De beder for en, og fejrer messer for en, hvis man donerer.
Og igen, man bestemmer selvfølgelig selv hvad man gerne vil betale til. Det man betaler til, er dét man får.
Comments