top of page

Aquinas: Skriftemålet (forts. 1)

Anger

Anger, dvs. at være angrende, er en del af skriftemålets sakramente, og er en overnaturlig sorg for de synder, som opildnes i hjertet ved viljen, som en konsekvens af nåde, og med et forsæt om at bekende de synder man har erkendt, og gøre bod for dem. Anger, for så vidt at det er i viljen og ikke bare i følelserne, er en af bodens dyder. Anger afstedkommes af broderlig frygt for Gud, og er en konstant, som en konsekvens af kærlighed til Gud. Sorg for synder som opstår grundet tjenstlig frygt for Gud, fordi man frygter straf, er en mindre perfekt sorg, og er mere en form for nedtrykthed, fremfor anger. Nedtrykthed kan ikke som sådan blive til anger, fordi disse to typer af sorg er forskellige i essens og grad. At man er nedtrykt over en mulig konsekvens for synden, kan aldrig blive til en sorg motiveret af kærlighed til Gud. Det ene er motiveret af kærlighed til Gud, og det andet er motiveret af at undgå en sanktion over for én selv.


Angerens genstand

Anger er sorg over synd. Det er ikke sorg grundet straffen der afstedkommer pga. synd, men sorg over synden i sig selv, som medfører en form for straf. Anger er en sorg i viljen, for hvad viljen har gjort forkert. Ergo, anger inkluderer ikke arvesynden, som synderen ikke har begået ved at bruge sin vilje dårligt, men som er gået i arv i den inficerede menneskenatur. Angeren skal knuse det onde og hårde, som findes i viljen. Enhver aktuel synd er en form for viljens hårdhed, og skal knuses og uddrives. Ergo, har vi behov for anger for enhver form for aktuel synd. Anger er en dyd, og hører til bodens dyder - den ser til fortiden. Et menneske skal have anger for de fortidige synder, fordi det er disse som har medført denne viljens hårdhed hvorved angeren udrenser synd i viljen. Anger som sådan sigter ikke til fremtidige synder, men disponerer en person til at våge og tage sig i agt for dem. Anger hører til bodens dyd, og en vis forsigtighed ift. fremtidige synder, hører til klogskabens dyd, kombineret med en form for bod.

Vi kan ikke besidde anger for andres synder, men kun for vores egne. Vi skal naturligvis være triste og sørgmodige over at andre begår synd, men denne form for sorg er ikke anger hos os. Et menneske skal have sorg for hver dødssynd vedkommende har begået, og skal bekende disse synder, og være angrende for hver og én af dem.


Grader af anger

Anger er den største sorg, fordi den er baseret på den største kærlighed, dvs. sjælens overnaturlige kærlighed til, og venskab med, Gud. Synd er det største af onder, sorgen som knuser og uddriver synden er den største sorg. Anger er i særdeleshed ikke nogen glædelig følelse, den er den største sorgfulde følelse som driver den bodfærdiges vilje til sorg. I den sanselige orden, så kan sorg for synd være overdreven. Det er ikke ret eller rationelt at blive følelsesmæssig distræt eller vildledt, pga. synd. Sand anger er i viljen, og her kan den ikke være for stor. Men i den sanselige form, skal reaktionen reguleres af fornuften, så synderen beholder sin ro og sin tålmodighed. Synd har grader af ondskab, én synd er værre end en anden. Derfor kan én synd sommetider fremkalde større sorg end en anden, og det bør den også.


Tider på året med anger

Sålænge en person er pilgrim (dvs. er på jorden), så skal personen hade dét som hindrer hans fremskridt mod Gud og Himlen. Ergo, hele det jordiske liv er en tid for anger og sorg. Men siden sorg ikke kan være for stor, hverken i vilje eller intellekt, selvom den nok kan være det rent følelsesmæssigt set, så bør den være kontinuert gennem livet, blot sålængere at angeren er kompatibel med ens livspligter. "Salige er de som sørger, for de skal trøstes" jf, Matt. 5,5. Tiden for anger slutter med dette liv. Sjælene i Himlen har ingen sorg, men den højeste glæde. Sjælene i skærsilden har sorg, men behøver ikke længere knuse deres viljes hårdhed, for den er ikke dér. Derudover har sjælene i skærsilden opbrugt den fortjenstlige tid, som var tiden her på jorden.

Angerens effekt

Anger, når den er perfekt udtrykt og udført som en overnaturlig dyd, fjerner synd. Som en del af bodens sakramentet, så opererer anger instrumentelt til syndernes forladelse, som effektueres af dette sakramente. Anger eller sorg for synd kan være så perfekt, at den også fjerner syndestraffe og skylden for synd selv. Sorg, som er sand og perfekt, fjerner også synd. Manglen på sanselig sorg, dvs. følelsen af sorg, er ingen hindring for at opnå perfekt anger. For anger hører til viljen og ikke til følelserne.



19 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


bottom of page