top of page

Aquinas: Fromhed og praksis 2



Praleri

Pral er at fremsætte falske påstande om det prisværdige i ens egne kvaliteter - det er et forsøg på at løfte sig selv over det man i virkeligheden er. Praleri er overdrevne og grundløse antagelser, og sigter til en form for løgn. Ergo er praleri en form for løsagtig evne til at lyve. Når man fx "godt kan lide at høre sig selv snakke", så er man en som praler, eller fx når man finder glæde i at fremhæve sig selv, for sin egen skyld. Typisk er praleri kun kødelig synd, og ikke dødssynd.


Ironi

Her skal ironi ikke forstås som det normalt gør, som en form for latterliggørelse eller forhånelse. Oprindeligt betyder det en form for forestilling om visse kvaliteter hos én selv eller andre, ikke på ærlig og ydmyg vis, men på uærlig vis, hvor kvaliteterne enten er bedre eller dårligere end de er. Der er en art løgn over ironi. En løgn kan være værre eller bedre ud fra genstanden der lyves om, eller motivationen for løgnen. Ironi og pral handler om samme genstand eller emne, dvs. den om personen selv. Når man er ironisk, vil man typisk undgå at fremstå snobbet eller løgnagtig, eller hovmodig - men sommetider er ironi værre end praleri, fordi der er en form for snuhed eller bedrag forbundet med den ironiske fremførelse.


Venlighed

Venlighed er en dyd som er underordnet retfærdighed, og som søger en form for balance og orden i alle ting, inklusive menneskelige relationer. Venlighed har et særligt aspekt af dette mål, og er altså en særlig dyd. En dyd som er forbundet til andre, kaldes en del af eller potentiel del af en anden dyd, og på den vis er venlighed en del af retfærdighed. Den dækker ikke hele retfærdighedsbegrebet som sådan, men er forbundet med den - men ikke identisk med den.


Smiger

Smiger er en form for løgnagtighed, og bringes typisk i spil når venlighed ikke slår til. Den forsøger at behage mennesker ved at prise dem for gode kvaliteter de egentlig ikke besidder, eller ved at anerkende deres dårlige kvaliteter som egentlig burde forkastes. Smiger har som sådan oftest et formål hos de som bringer den i spil. Det er typisk en venial, dvs. kødelig, og ikke dødelig synd.


Skærmydsler

Er en form for mindre uoverensstemmelse mellem mennesker, en form for mundhuggeri, konflikt eller manglende evne til at komme overens. Den er i modstrid med venlighed. Skærmydsler er værre end smiger, fordi den diskussionslystne eller konfliktsøgende person forårsager mishag, hvor smigeren forsøger at forøge behageligheden hos sig selv - smiger kan dog af og til være værre en den som forårsager skærmydsler.


Gavmildhed og rundhåndethed

Rundhåndethed er en dyd, fordi den bringer ting i spil til godhed, som ellers kunne være blevet brugt til dårligdom - fx penge eller andre materielle goder. Og gavmildhed eksempelvis, har typisk penge som sin genstand. Er man rundhåndet, er man parat til at dele ud af sine goder fra sin egen ejendom, og således vise at man ikke er en slave af sine midler. Rundhåndethed handler altså om at gøre godt med sine penge. Det kræver at man betaler sin gæld, og også at man giver passende gaver. Men at være skødesløs med sine penge og ikke lægge til side til dem man skylder, er ikke rundhåndethed. At skille sig af med penge og give dem til andre, kan være mere dydigt end at opfylde sine egne behov ved at bruge dem på sig selv. Den gavmilde mand er kendt for at give. Gavmildhed forbindes med retfærdighed, fordi den også giver mere end hvad der blot forlanges. Derfor er den forbundet med, men er ikke lig med, retfærdighed.


Begær

Er en uordnet trang til at elske det at besidde ting. Den er i konflikt med fornuften, og er en synd. Begær er en uordnet kærlighed eller lyst til at besidde penge, og den er en særlig synd. Den er en generel synd, for så vidt at dens spændvidde omfatter uordnede lyster efter at begære alle mulige ting, goder, stillinger, viden. Som en særlig synd eller last, så er begær direkte i modstrid med rundhåndethed. At begære rigdomme i sådan en grad at man er parat til at gøre hvad som helst for at besidde dem, er en dødssynd. De fleste begærlige synder er kødelige synder. Begær, fordi det er en kødelig last, er ikke én af de støste synder. Men store synder kan fødes ud af den begærlige last i sjælen. Lasten er svær at kurere, men den kan dog kureres.

Begær er ikke en kødelig synd, men en åndelig synd. For selvom det som begæres er materielle ting, så er begæret uordnet for så vidt at man ønsker tilfredsstillelse i at besidde tingene, og ikke en glæde ved tingene i sig selv.

Begær er denne kærlighed til penge, som er roden til alt ondt. Mange onder kommer ud af denne rod. Den er altså derfor oplistet som blandt hovedsynderne. En hovedsynd er en kildesynd, en kilde hvorfra andre synder flyder. Synder som flyder klart fra begæret kaldes "Begærets døtre", og de er: Svig, løgnagtighed, mened, utilfredshed eller rastløshed, vold og hårdhjertethed.


Fortabelse

Fortabelse er et onde som kommer ud af et overdrev ved de steder hvor begæret synder ved defekt, og omvendt. Det betyder, at i det indre begær for rigdomme, er begæret et overdrev hvor fortabelsen er en defekt. Men når man bruger rigdomme, dvs. efter man har fået opfyldt sit begær, så er begæret en defekt og fortabelsen et overdrev. For fortabelsen er skødesløs og tåbelig ødsel af al rigdom. Fortabelsen er et klart onde, for den er i konflikt med fornuften. Fortabte mennesker giver aldrig noget godt væk, aldrig for noget godt formål og aldrig i tråd med fornuften. Men fortabelse er i sig selv ikke en lige så skrækkelig synd som begæret, fordi den a) er mindre ufornuftig og b) den gør trods alt noget godt, hvor begæret intet godt gør, og c) er et onde som lettere kureres end begæret.


Upartiskhed

Upartiskhed, sommetider kaldet "epikeia" på græsk, fortolker en given lovgivers tanke og sindelag ift. den enkelte lovs anvendelse og omfang i et givent tilfælde. Love er nødt til at være generelle, de kan ikke udtrykke detaljer for hvert muligt tilfælde. Lovgivere har henblik på ordinære tilfælde, og derfor kan ekstraordinære tilfælde betyde at der vil opstå onder som loven ikke håndterer. Når disse onder skal håndteres, kræves der en form for upartiskhed, eller epikeia. Dette er en dyd, og den er en del af retfærdighedens dyd.


Fromhed som gave

Vi har set at fromhedens dyd disponerer en person til at agte de personer som har fremragende kvaliteter. Fromhed ærer altså Gud, forældre, landsmænd og land. Her taleS om overnaturlig fromhed som er en gave fra Helligånden. Ved en sådan gave udøver en person denne overnaturlige broderlige dyd mod Gud, og tilbeder Ham som den alt-perfekte og alt-elskende Fader. Fordi sagtmodighed fjerner de forhindringer i sjælen som forvansker udøvelsen af fromhed mod Gud som vor Fader, så siges det at fromhedens dyd finder en særlig lighed til den 2. saligprisning; "salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden (Matt 5,4).


Retfærdighedens forskrifter

Retfærdighed regulerer vores indbyrdes affærer mellem Gud og mennesker. De 10 Bud (dekalogen) er derfor retfærdighedens forskrifter. De første 3 bud regulerer vores aktiviteter mod Gud, de omhandler religion som er den vigtigste del af retfærdighed. Det 4. bud omhandler fromhed, som er en del af retfærdighed. De andre 6 bud regulerer vores adfærd blandt mennesker. Siden menneskets første behov er Sandhed om Gud, og retning mod Gud og væk fra vantro, så er det ret at det første bud i dekalogen skulle imødese dette behov: "Jeg er HERREN din Gud - du skal ikke have andre Guder end Mig (2 Mos 20,2,3). Dette bud udtrykker retfærdighed. Det andet bud, "Du skal ikke vansmægte HERRENS navn" (2 Mos 20,7) forbyder manglende reverens som ellers vil hindre menneskets fulde tilslutning til det 1. bud. Det er også retfærdigt. Udvortes tilbedelse er af største værdi for mennesket. Den udtrykkes i det 3. bud i dekalogen. Efter buddene som omhandler den rette anerkendelse af det første princip for vores væren og væsen, så kommer buddene om regulering af vores indstilling til princippet for vores væren, dvs. vores forældre.

Og herefter kommer de 6 resterende forskrifter vedr. retfærdighed i simpel forstand, og direkte vores pligter ift. hele menneskeheden.



8 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page